on my own... ~ Daniel

Hun smilede blidt til ham, da han talte. Hendes hænder var kølige efterhånden, grundet hendes træthed.
"Kan vi ikke tage hjem? Bare så jeg ikke dejser om herude." Sagde hun med et lille smil. Hun ville helst ikke fortælle ham hvad der skete, under hendes minder. Hvordan hun fik smerter i hoved og bryst.
"Og hvis jeg ikke lærer det, så pakker jeg mig ind i bobleplast!" Smilede hun til ham, bare for st understrege at hun ikke ville opgave det de havde sammen, bare på grund Af hendes evne

Daniel trykkede kort sine læber imod hendes pande. "Jo, vent her." Han gav slip på hende og løb hen til stedet, hvor hans ting var. Han skyndte sig at pakke tingene sammen og tog igen tæpperne ind under den ene arm, mens han havde fat i kurven med den anden hånd. Han gik hen til hende og rakte hende en af tæpperne, da hendes hænder havde været kolde, så mon ikke hun ville have et tæppe? Han smilede blidt til hende. "Det gad jeg på en måde godt se." En kort latter forlod hans læber.
Når hun var klar til at gå, ville han begynde at gå hen imod byen. Det havde ikke været en dårlig date, men den havde heller ikke været helt fantastisk, men så længe at den ikke havde endt dårligt, så var det vel okay? Det irriterede ham lidt at han ikke vidste så meget om tingene. "Tager vi hen til din eller min lejlighed?" Han så spørgende på hende.

Hun smilede roligt til ham. Det var vel ikke hende der bestemte det?
''jamen, skal vi ikke bare smutte op til dig? Det er længe siden jeg har set din lejlighed efterhånden.'' smilede hun, inden hun tog hans arm og støttede sig lidt til ham. Det var tydeligt at hun var udmattet, men det var ikke noget der slog hende ihjel. Endnu.
Hun begyndte at få lidt mørke render under øjnene, og det var sjældent at man så lige præcis det hos hende.
Hun begyndte at gå, og regnede med at han gik med.

(Undskyld kort, og meget sent svar! Det er jo helt vildt, med det lort der er sket i denne måned... :/)

Det vigtigste for Daniel var at hun morede sig og var tilpas. Trods deres diskussion skulle denne date ende godt. Det ville han sørge for. Han ville ikke miste sine chancer for at være sammen med hende. Han smilede svagt da hun tog hans arm. Han trykkede kort sine læber imod hendes tinding. Han begyndte at gå hen imod lejligheden.
"Okay. Min lejlighed bliver det." Et kort øjeblik overvejede han at bære hende, da det virkede til at hun havde besvær med at gå. Hurtigt havde han en arm om hendes ben og en om hendes ryg, hvorefter han løftede hende op. "Så skal du ikke bruge energi på at gå." Han smilede kærligt til hende. Efter lidt tid var de nået hen til bygningen. Han gik let op af trapperne med hende i armene. Han satte hende ned på gulvet, så han kunne låse døren op.

Det var lidt pudsigt, at måden de mødtes på, mindede så meget om den situation de stod i nu. Da han bar hende op af trapperne kunne hun ikke lade være med at smile til ham, og kysse ham på kinden.
''Daniel.. Jeg har tænkt på noget... Og det lyder måske uretfærdigt, taget min evne i betragtning...'' sukkede hun stille, tøvende. Hun vidste at han kun gjorde det når han ville hjælpe hende, men hun kunne ikke holde tanken ud, om at det hun følte måske kun var nøget hun følte fordi han ville have hende til det.
''Kan vi ikke lave en aftale om at dine evner ikke bliver brugt på mig..?'' hun så lidt ned i gulvet og bed sig i læben, inden hun så på ham igen.
Hun vidste at hun var forelsket i ham. Ellers ville hun jo ikke føle det når han ikke var i nærheden.

Daniels smil blev lidt bredere af at hun kyssede ham på kinden. Efterhånden var det som om at disse øjeblikke, hvor det hele bare var perfekt, ligesom var mere og mere sjældne. Han ville dog forsøge at de øjeblikke skete mere for han kunne virkelig godt lide hende. Rettelse, han elskede hende. Han åbnede døren ind til sin lejlighed efter at have låst op og løftede hende op i sine arme igen. Han gik indenfor og lukkede døren bag sig ved at sparke blidt til den med sin fod.
"Min evne? Mener du det med at jeg kan kontrollere min aura?" Han så spørgende på hende og lagde hende ned på sofaen, hvorefter han satte sig ned på gulvet lige ved siden af. "Jeg kan ikke slå min aura fra, men jeg kan minimere den således at du ikke vil blive påvirket af den." Han lagde hovedet lidt på skrå. "Den gør ikke rigtigt andet end at påvirke negative følelser til at blive gode. Hvis en person er uhøflig kan jeg påvirke dem til at opføre sig ordentligt med min aura." Han smilede svagt.

Hun nikkede roligt, da han lagde hende på sofaen.
''Jeg vil bage være sikker på at mine følelser er mine egne.'' smilede hun kærligt til ham.
Det undrede hende en smule at han bare atte sig på gulvet, men kommenterede det ikke.
''Det er ikke fordi din lejlighed ændrer sig så meget, hva'?'' smilede hun drilsk, inden hun rakte ud efter ham og nussede ham p kinden mens hun smilede varmt til ham.
HUn elskede disse øjeblikke. Ro, ingen skænderier. De var som ild og is. De var farlige for hinanden, og det elskede hun. Det var som om, at hun allerede nu vidste at deres liv sammen ville blive kompliceret - farligt. Ikke desto mindre, var hendes følelser for ham bare forstærket af den viden.

Daniel smilede beroligende til hende. "Dine følelser er dine egne. Jeg kan ikke kontrollere dine følelser som sådan, jeg kan kun påvirke dem. Romantiske følelser kan jeg ikke gøre noget som helst ved. At du er forelsket i mig er ikke noget jeg har sørget for." Det var skam sandheden og det var helt tydeligt at han ikke løj. Han kunne ikke huske en eneste gang, hvor han havde løjet for hende. Hvis han havde ville det have været af en god grund.
"Hvorfor ændre det når jeg føler mig hjemme og har alt hvad jeg kunne tænke mig?" Det var ikke ligefrem et spørgsmål. Han lænede sit hoved imod hendes hånd, der nussede hans kind. Han trykkede kærligt sine læber imod hendes.

Hun smilede roligt til ham, velvidende at han talte sandt.
''jeg ved godt, at du ikke kan gøre for at du er så skide dejlig!'' grinte hun mens hun trykkede sine læber blidt mod hans.
''Men vi må hellere passe på at jeg ikke får en overdosis af dejlighed. Jeg kunne gå i sukkerchok'' smilede hun og trykkede sin næse mod hans kort, drillende.
''Hvordan var der... deroppe?'' mumlede hun mod hans kind inden hun kyssede ham på kinden og ellers puttede sig, tilbage på sofaen.
Hun kendte ikke til himmelen, kun helvedet hun havde levet i de første atten år af hendes liv..

Han elskede følelsen af hendes læber imod hans. Han ville aldrig blive træt af det. Han lagde sin hånd imod hendes kind og meget modvilligt endte han kysset lidt efter.
"Jeg er ikke nær så dejlig som dig." Sagde han og blinkede drillende til hende. Han grinede kort over det næste hun sagde. "Mhm, det kan vi jo ikke have. Så jeg må hellere holde mig lidt på afstand." Han smilede kækt til hende. "Medmindre du gerne vil have en overdosis af dejlighed?" Han hævede sit ene øjnebryn spørgende. I sidste ende var han ikke helt så god til det med at flirte. Han var altid lidt usikker på hvad han skulle sige og gøre, så han improviserede bare. Han sagde det han gerne ville sige og gjorde som regel det han gere ville gøre, men han var selvfølgelig forsigtig med ikke at overskride nogle af hendes grænser.
"Deroppe?" Han rynkede svagt på panden. "Nå, du mener himlen. Der var vel fint nok. Jeg var ikke særlig social, da jeg boede deroppe, jeg læste meget om jorden og de forskellige racer. Der er ikke noget som hedder alkohol eller drugs deroppe. Alting er bare ren godhed. Vi er selvfølgelig hele tiden i krig med de faldne engle." Han smilede svagt. "Jeg kan bedst lide at være her." Og det var nok også fordi at hun var der og han ikke ville miste hende.

Hun kunne ikke forestille sig en verden af godhed. Det ville ikke være den rette verden for hende. Hun hørte til i kaos og smerte. Alt andet ville være for underligt.
''Så.. du har hverken drukket eller været høj før?'' spurgte hun undret. Hun havde begge dele, men først efter at hun havde mødt ham. Det var ikke hans skyld, men han var jo den første hun havde mødt, efter hun var blevet kasseret.
''Men du er nødt til at tage tilbage en dag... ikke?'' hun så lidt på ham, spørgende. Tanken gjorde hende en smule svimmel, men kun fordi hun ikke ville have at han forlod hende.
Hun bed sig lidt i læben, tøvende

Daniel havde været ret træt af at bo i himlen, hvor der aldrig rigtigt skete noget for ham. Han havde heller ikke haft nogen at snakke med. Mange havde syntes at han var lidt underlig fordi han gemte sig sådan bag bøgerne, men han havde følt sig bedst tilpas sådan.
"Jeg har drukket en lille smule imens jeg har været herpå jorden, men før jeg kom til jorden havde jeg aldrig rørt alkohol. Jeg har dog aldrig nogensinde røget eller taget stoffer, og det har jeg godt nok heller ikke tænkt mig!" Bare tanken om det gjorde ham lidt dårlig. Han havde set hvad stoffer kunne gøre ved mennesker og han ville ikke blive ligesom dem.
"Jo.. medmindre jeg får lov til at blive eller jeg bliver en falden engel. For at blive falden engel skal jeg skade et menneske, men det har jeg ikke tænkt mig. Der er ikke noget jeg hader mere end faldne." Han trak lidt på sin ene skulder. Han så ned i gulvet. "Hvornår jeg skal tilbage ved jeg ikke, men jeg går ikke uden at sige farvel først." Han smilede svagt til hende.

Den snak havde de haft før, og minderne om den gjorde hende ked af det.. Han havde ytret at han ille blive hos hende, om så han skulle blive en falden engel - hvilket hun ikke ønskede for ham. Samtidig, hade han sagt at han intet valg havde, om hvornår han skulle tilbage. Når menneskerne ikke længere var i fare, eller en anden kunne overtage hans plads, så var han nødt til at tage afsted. Det skar hende i hjertet, og havde længe været grunden til at hun ikke ville gøre noget ved hendes følelser. Hun var bange for at miste ham...
''Jeg ville aldrig bede dig om at blive her. Jorden er et frygteligt sted at være, Daniel. Du har ikke set en brøkdel af det endnu. Død, ødelæggelse og smerte er en lille dosis.'' hviskede hun inden hun så direkte på ham.
''Og vi ved begge to jo godt, at du ikke har et valg, når du skal afsted. De giver dig nok ikke lov til at sige farvel..'' hviskede hun med et sørgmodigt smil. Hun bar ikke nag over det. Hun vidste, at hvis han en dag ikke længere var der, var det ikke fordi han bare var skredet.

Hun satte sig op og så direkte på ham.
''Og indtil du skal afsted, så vil jeg elsker hvert et sekund sammen med dig!'' smilede hun, inden hun hev ham med sig op og stå, og kyssede ham kærligt på halsen. Hun var efterhånden lidt ligeglad med at han var en engel. At han var 'forbuden frugt'. Hun låste armene om hans nakke og lod sine læber danse langs hans kæbe.
''Jeg elsker dig, Daniel...'' hviskede hun kælent inden hun nappede ham kærligt i øreflippen. Hun bad inderligt til at hendes minder holdte sig for sig selv nu. Hvilket de lod til at gøre.

Daniel brød sig ikke om tanken om at efterlade hende, især fordi han vidste at han virkelig ville savne hende. Hun var blevet en stor del af hans liv og han ville hade at miste hende. Han kunne sagtens spørge ærke englene om han måtte blive på jorden for at hjælpe menneskene med andre sager som de ikke selv kunne kontrollere, men han ville være nød til at vente i hvert fald en måned på svar, og hans ventetid skulle foregå i himlen. Sådan var reglerne og han kunne ikke gøre noget ved det.
"Jeg ved hvor frygtelig jorden er. Jeg har set på fra himlen. Jeg ved hvor forfærdelige mennesker kan være. I de bøger jeg har læst var der mest om krig, men det er derfor at englene er her. For at hjælpe menneskene med at forbedre sig til det bedre. Jeg kan sagtens bede rådet om at lade mig blive her for at hjælpe menneskene med andre ting, men jeg ville skulle vente i en måned i himlen på svar." Han så igen ned i gulvet. "Jo, jeg vil få tid til at sige farvel. Min gruppe skal have en ny leder når jeg skal tilbage og jeg skal pakke sammen når det er." Han smilede svagt til hende.

Daniel så op på hende, da hun satte sig op. Hans svage smil blev en smule bredere af det hun sagde. Han rejste sig op og lagde sine arme om hendes liv.
"Jeg elsker også dig." Hviskede han og lukkede blidt sine øjne. Han kyssede blidt hendes pande og trykkede hendes krop ind til sin. Han var selvfølgelig bekymret for om hendes minder ville vise sig for ham igen.

hun kyssede ham kælent på kinden og ned af halsen igen.
Hun trykkede sin krop mod hans, inden hun bakkede ned mod sofaen og fik ham sat ned. Hun satte sig ind over ham, på hans skød med et ben på hver side af ham.
''Daniel, du skal gøre hvad du vil. Du skal ikke gøre noget for min skyld.'' smilede hun inden hun igen kyssede ham ned af halsen, ned mod hans kraveben.
Hvis hun gik over stregen, måtte han stoppe hende. Men dyret i hende skreg efter ham, hans krop. Hun vidste godt, at han ville synes at det gik for stærkt, men hun var lidt ligeglad. Hun var kælen på det maksimum hun var nået til.

Daniel var jomfru, han havde altså aldrig prøvet at være seksuelt sammen med nogen, så dette gjorde ham lidt nervøs, men han havde alligevel lyst. Han satte sig ned på sofaen og havde stadig sine arme om hendes liv. Han elskede følelsen af hendes læber imod hans hud. Det var helt utrolig. Hvorfor havde han dog aldrig prøvet det før? Han åbnede sine øjne.
"Jeg vil gerne gøre det for dig fordi jeg elsker dig." Fik han sagt selvom det var lidt svært for ham eftersom hun distrahererede ham godt og grundigt med de kys. Han havde stadig bar overkrop, hvilket gjorde det endnu bedre. Han prøvede at finde ud af hvordan man fik kjolen af hende. Var der en lynlås, eller var det bare en som man kunne tage af?

Hun smilede lidt over hans ord, men havde for travlt med at kysse ham endnu længere ned af brystkassen.
Roligt hjalp hun ham med at få hendes kjole af, hvilket resulterede i at man kunne se diverse stikmærker og ar fra piske og andre torturredskaber. Udover arrene, havde hun fået tattoveringer: en stor drage på ryggen, som lignede at den flåede sig ud gennem hendes hud. Derudover havde hun et sæt vinger i nakken: en englevinge og en dæmonvinge.
Hun smilede til ham, blidt, da hun ikke sad i andet end en lille grå bh og et par tætsiddende halvgennemsigtige trusser.

Hun lagde kjolen fra sig på gulvet inden hun roligt kyssede ham igen, denne gang på læberne.
Hun kunne mærke på ham at det hele var nyt. Hun vidste at selvom hun ikke havde været intim i lang tid, men hun ville ikke lade det stoppe hende. Hun vidste at det var det rigtige, at han var den rigtige.

Daniel sank nervøst en klump, men alligevel var han ikke helt så nervøs. Det var jo Lyssa. Hun ville ikke gøre noget som han ikke brød sig om, og han var tryg ved hende. Han nød virkelig hendes kys, hvilket tydeligt kunne ses på ham. Han lagde skam mærke til hendes ar og tatoveringer, men han kommenterede ikke på det. Uanset hvad, så var hun smuk og det ville hun altid være. Uanset hvad. Hans ene hånd kørte op til hendes bh på ryggen og åbnede den lidt tøvende.
Han var langtfra vant til dette eftersom det hele var meget nyt for ham. Han havde aldrig prøvet det før, men han gjorde sit bedste. Han var også bange for om øjeblikket pludselig ville blive afbrudt og de ville begynde at diskutere igen, eller at hun ville blive ked af det. Han var virkelig i tvivl om hvad han skulle gøre.

Hun smilede da han åbnede hendes bh. Da den var kommet af, kunne hun mærke hvordan hendes krop frigjorde sig selv endnu mere ved at hun undslap et let med liderligt støm.
HUn lagde dog ikke selv mærke til det, og gik roligt i gang med at åbne hans jeans.
Om han ville forsætte eler ej, måtte han selv vise.
HUn kunne i hvert fald godt mærke at hendes krop var mere end bare villig lige nu.

''Er det ikke mere behageligt inde i sengen?'' hviskede hun drilsk mod hans hals.
Hendes evner havde endnu ikke vist sig, og det gjorde hende bare endnu mere glad.

Daniel stivnede svagt i kroppen, da hun begyndte at åbne hans jeans, men han havde ikke lyst til at stoppe det. Han havde virkelig lyst til at fortsætte. Han havde en følelse i hans krop som han aldrig havde haft før, så han ikke vidste hvordan han skulle håndtere det. Han strammede sit greb om hendes liv og rejste sig op, så hun kunne slå sine ben om hans hofter. Samtidig fik han sparkede sine bukser af. "Mhm, jo." Han smilede svagt til hende.
Han gik hen til soveværelset og lagde hende ned på sengen med ham over sig. Han trykkede kort hans læber imod hendes, inden han kørte sine læber hen til hendes skulder som han let nappede i. Han holdte sig lidt oppe, så han ikke lå direkte på hende. Han var stadig i tvivl om hvad han skulle gøre... Han ville ønske at han var bedre til dette og han var lidt bange for om hun også ville ønske det.

Hun nussede ham over ryggen da de lå i sengen. Hun smilede, og gengældte kysset inden han kyssede hende ned af halsen.
Hun havde lyst til at bede ham om at slappe af og nyde det, men var bange for at det ville virke hovent.
Hun bed sig lidt i læben. Da var begge nu kun iført undertøj, og det var mere end tydeligt at hun nød det. Hun var liderlig til bristepunktet.
Hun stolede på Daniel, altid. Han ville ikke gøre hende ondt, og det var nok den viden der gjorde, at hendes evne ikke havde vist sig. Hun var lettet over det, glad. Alt var perfekt.
Hun låste sine ben om hans hofter, så deres skød igen gned sig mod hinanden. Hun elskede det.

Daniel kørte sin ene hånd ned til hendes hofter, hvor han blidt tog fat i hendes trusser og trak dem af. Samtidig kørte han sine læber fra hendes hals til hendes mave. Han smed hendes trusser et eller andet sted hen. Han nappede blidt hendes maveskind, inden han så op og smilede blidt til hende. Han trykkede sine læber imod hendes kæbe samtidig med at hun låste sine ben om hans hofter.
Et lavt støn forlod hans læber, hvorefter han rødmede svagt, så han straks gemte sit ansigt ved hendes skulder. For pokker da, han hadede sig selv lige nu. Hvorfor var han så genert? Først da rødmen forsvandt trak han sit ansigt væk fra hendes skulder. Han trykkede sin krop imod hendes og var igen i tvivl om hvad han nu skulle gøre, selvom det egentlig var ret indlysende. Han var bare helt vildt nervøs.

Hun aede ham over ryggen, og for hver lille ting han gjorde, blev hendes åndedræt mere og mere besværet af nydelse.
For hver gang han gjorde noget, stønnede hun lavt.
Mens han gemte sig, hun regnede med at det var fordi han havde stønnet, fik hun hevet hans underbukser af ham og sparket dem væk.
''Du skal ikke være nervøs.'' sagde hun varmt.
''Vi har sådan cirka lige meget erfaring med det her.'' smilede hun roligt og varmt inden hun fik dem vendt om så han lå på ryggen. Hun sad nu over ham, med sit skød mod hans skridt. Ingen tvivl om at de begge ville det her, og det glædede hende at han også var lidt mere end bare liderlig.

At hun sagde at han ikke skulle være nervøs hjalp ikke særlig meget. Han var bange for at gøre det forkerte, eller at hun mente at han var kedelig. Han blev i hvert fald mere nervøs over at hun trak hans underbukser af. Han sukkede svagt af nydelse i det at hun vendte ham om. Hans brystkasse hævede og sænkede sig i takt med at han trak vejret, selvom han havde lidt besvær med det, eftersom at hver gang hun rørte ved ham var det som om at der ikke var noget bedre i verdenen end det. "Så du har ikke været sammen med andre før?" Han så spørgende på hende. Hans blå øjne var fjerne fordi han nød det hele så meget. Han havde altid troet at hun havde været sammen med nogen før.
Han kunne ikke klare det. Hans muskler var spændte og han kunne ikke slappe af. Hvad var det dog for en følelse?! Han turde ikke spørge...

//Tidsspring? ^^

HUn smilede blidt, men en smule tøvende ved hans spørgsmål.
Egentlig, jo. Hun havde haft sex før, men ikke frivilligt. Så talte det?
Hun rystede varmt på hovedet. ''Nej..'' svarede hun blidt, inden hun begyndte at kysse ham op af maven og op på brystet, inden hun gled ned over ham og...

(jeps, tidsspring )

Hun hev efter vejret da hun lagde sig ned ved siden af ham i sengen. Hendes hud glinsede let af sved efter den scene de to lige havde været med i. Hendes krop sitrede svagt af den nydelse der stadig pulserede gennem hendes krop.
Hun lukkede øjnene, og kunne mærke hvordan hun gled væk, hen mod et hemmeligt sted af ren nydelse og afslapning.
Hun kunne mærke ham ved siden af sig, og famlede sin hånd frem mod hans, hvor hun flettede deres findre sammen.
Hendes evne havde holdt sig væk.