Daniel ~ Hey there.

S: Ravenwood Village
T: 21:03
V: ca 19 grader. Sol på vej ned
O: Enkelte personer

Det var et lille stykke ud på aftenen. Solen var på vej ned, men der vil stadig gå mindst en time eller så endnu før den forsvandt helt. Dian så meget kort op mod solen, og skar en grimasse. Kunne den ikke bare forsvinde væk fra himlen af så hun fik alle sine kræfter igen, og ikke følte sig svækket? Hun gik stille gennem byens gader, og havde intet hastværk da hun ikke ville bruge mere energi end højest nødvendigt lige nu. Hendes bror gik stille ved hendes side, og det tiltrak en hel masse blikke fra folk som så meget undrende på dem. De kunne ikke fatte at en gepard frivilligt ville følge efter en pige. De var dog ligeglade med hvad folk tænkte om dem efter hånden, da de havde levet med det i mange år nu. Milton så sig rundt, og så derefter op på Dian. *Hvor skal vi hen?* spurgte han stille. Dian så ned på ham, og trak på skulderne. "Ingen anelse" svarede hun, og mens hun så på Milton, kom hun til at gå ind i en person. Hun så op, og kiggede på ham hun var stødt ind i. "Det må du undskylde" sagde hun blidt, og fejede en løbsk hårlok om bag øret. Hun smilede forsigtigt til manden foran sig. Han linede en som nok var i starten af 20'erne eller noget der omkring, men udseendet kunne jo sagtens bedrage, og han kunne sagtens være meget ældre end det.

Daniel havde lige været til et møde med en fra gruppen og var nu på vej hjem. Mødet havde været trættende, så han glædede sig bare til at komme hjem og sove. Han havde en hvid t-shirt på, sorte shorts og sorte converse sko på. Mødet havde været om det sædvanlige. Hvad de skulle gøre nu, hvilke væsner de havde fundet og om de manglede ressourcer, hvilket de heldigvis ikke gjorde. Han lukkede sine øjne og holdte derfor ikke øje med hvor han gik, så han kom til at gå ind i en. Han åbnede straks sine øjne og så på personen han var gået ind i.
Han smilede høfligt til pigen. "Nej, det er mig der undskylder. Jeg er lidt træt, så jeg ville bare lukke øjnene i nogle sekunder, så jeg så ikke hvor jeg gik." Sagde han og så undskyldende på hende. Han så på geparden, der stod ved siden af hende. Daniel elskede dyr, så han reagerede ikke negativt på det. Han satte sig derimod på hug foran geparden. "Det er ikke tit man ser en gepard her." Sagde han mens hans høflige smil blev lidt bredere. Hans aura var unaturlig beroligende, da han var en engel, men også fordi han kunne ændre på sin aura.

Hun betragtede manden foran sig. Han virkede meget rolig, også da han så Milton. Da manden satte sig på hug foran Milton, betragtede Milton ham med sine kølige blå øjne. man ville nok godt kunne se på øjnene at det ikke var et helt normalt dyr der stod her. Milton blev stående ved siden af Dian, mens han så stift på manden. Han skulle ikke prøve på noget, og det var Dian helt enig i. Hvis manden gjorde noget forkert, så havde Dian fundet sin mad, selvom hun ikke lige var ude efter noget mad lige nu. Hun rystede stille på hovedet til det han sagde. "Nej det gør man vel ikke" sagde hun, og lagde en hånd på hovedet af Milton. Han fjernede blikket fra manden, og så op på Dian. *Har du tænkt dig at fortælle ham det?* Hun kunne høre hans stemme var nervøs, så hun rystede stille på hovedet. "Nej gør jeg ikk" sagde hun meget stille. Hvis manden kunne høre det hun sagde, vil han nok tro hun var en smule underlig eller noget, da han ikke vidste hvorfor hun sagde det. Hun så kort ned på Milton, og smilede beroligende til ham, inden hun så på manden foran hende igen. "Navnet er Dian, og dit?" spurgte hun, og smilede sødt til ham. Hun vidste godt hvad han var, da hun ligesom kunne lugte det på ham.

Daniel havde ikke tænkt sig at skade geparden eller pigen. Det var nok noget af det allersidste som han ville gøre. Han var ikke typen, der skadede andre medmindre han havde en god grund til det. Han hørte det pigen sagde, men han kommenterede ikke på det. Han rejste sig op og så på pigen stadigvæk med et høfligt smil om læberne. Han foldede sine hænder bag ryggen.
"Jeg hedder Daniel." Sagde han og lagde hovedet lidt på skrå. Han så på geparden. "Hvad hedder han eller hun?" Han kunne jo ikke se om det var en dreng eller en pige. Han kørte en hånd igennem sit hår for at få et par totter hår væk fra sine øjne. Hans øjne var blå og havde et varmt skær over sig.

Dian så på ham da Daniel rejste sig, og ligeså gjorde Milton. Hun nikkede stille med et venligt smil. "Hyggeligt at møde dig Daniel" sagde hun med en blid stemme. Hun smilede af ham da han lagde hovedet på skrå. Der var en del som havde den vane, men hun var ikke sikker på hvorfor folk gjorde det. Hun gjorde det selv af og til. Hun bed sig svagt i læbe da Daniel så på Milton. Om han var en dreng eller en pige og hvad han hed? Milton så på Daniel med et let fornærmet blik, og så Daniel på Milton, ville han højest sandsynlig kunne se det blik, selvom det kom fra en gepard. Dian sukkede blidt af Daniel. "Han er en han, og han hedder Milton." Sagde hun, og så ned på Milton igen. Hun kunne mærke han ikke var helt tilfreds. "Rolig Milton." Sagde hun til ham, og så så op på Daniel igen.

Daniel lagde ikke mærke til det fornærmede blik fra geparden eftersom han ikke kiggede på geparden. Trætheden overvældede ham, og han havde en kraft lyst til bare at lukke sine øjne for at sove, men dette var ikke tidspunktet at gøre det på, så han tvang sig selv til at holde øjnene åbne. "Undskyld hvis jeg virker fraværende. Jeg er ret træt." Sagde han med et undskyldende glimt i øjnene og et svagt smil om læberne. Daniel lagde armene over kors.
"Det er ikke tit at man ser en gepard i parken. Hvordan kan det lade sig gøre?" Spurgte Daniel høfligt og så spørgende på Dian.