All alone

Tid - Midt på dagen
Sted - Noelle's lejlighed
Vejr - Skyet
Påklædning - Endnu kun badekåbe

Noelle havde forberedt sig på dagen så længe. Taylor havde meddelt hende om at hendes datter ville komme og besøge hende. Taylor ville også tage med. Det eneste Noelle vidste om sin datter var at hun hed Alayne. Det var endda Noelle der havde navngivet hende. Alayne skulle komme på besøg i dag og Noelle var nervøs. Hvad hvis Alayne ikke kunne lide at Noelle havde forladt hende. Faktisk havde hun ikke set Taylor siden hun havde afleveret den spæde datter. Alayne havde været så lille og skrøbelig. Noelle havde været så ung da hun fødte Alayne. Hvis bare hun havde kendt til mere som livet meneske. Hun var så glad for at Taylor ville vise hende det hele. Han var animator ligesom Noelle selv. Han havde været kat ligesom hende. Hun havde levet hele sit liv i Dragon Village som kat. Det var derfor en overraskelse at møde en animator ligesom hende. Taylor havde han heddet og de var stukket af til Rosenclaw village. Hun havde boet hos ham. Der var alligevel så meget han ikke havde fortalt hende om. Hun vidste slet ikke hvad det ville sige at få et barn. Da hun snakkede med en af hendes nye meneske veninder om det gik det op for hende hvor lidt hun var klar til. Hun var flyttet og havde afleveret sin datter uden et eneste ord andet en barnets navn. Alayne. Det var okay hvis Alayne var sur på hende hun ville godt kunne forstå det. Noelle havde lige været i bad og frisket sig op. Hun var i gang med at finde noget tøj. Hun var kun seksogtyve og derfor var det nok ikke lige mor tøj hun gik i. Noelle valgte omhyggeligt en sort strik sweater og et par mørke cowboy jeans. Hun satte sit hård op i en perfekt knold på toppen af sit hovede. Hun var klar til at møde Alayne.

Det kildrede. Nej ikke bate kildrede, det krøb. Krøb var et særligt ord for når alt det mennesker såvel som animatore havde inderst inde krympede pågrund af føelser som: nærvøsitet, frygt, flovhed eller spænding. Hun havde taget en god varm trøje på og en buksedragt af det som hun selv kaldte cowboystof. Hun sad oppe på køkkenbordet og dinglede med benene. Taylor sad ved spisebordet og stirrede ud i luften. Ikke helt tomt men stadig fraværende. Hun kunne ikke lide nå han sad sådan. Han fik et trist udtryk i ansigtet og slog så blikket ned. Hun kunne høre hvordan han nervøs trommede i bordpladen med fingrene. Hun kunne godt forstå hvorfor han var lidt trist hun var jo ikke 4 år mere. Hun var selv spændt. Så spændt at hun blev nødt til at hoppe ned fra køkkenbordet og trave rundt. Taylor rejste sig og greb hende om livet. Han løftede hende op og krammede hende. "Du skal ikke være ked af det far" sagde hun og klappede ham på hovedet. Han så på hende. "Det er jeg heller ikke! Jeg er bare spændt og glad! Er du ked af det, Alayne?" Spurgte han. "Nej!" Svarede hun. "Jamen så er alt jo godt! Vi skal til at gå nu!" Sagde han. Hun smilede. "Goddie!" Sagde hun.
De stod udenfor en lejlighed lidt efter. Taylor holdt ret stramt om Alaynes hånd. "Må jeg ikke godt trykke far?" Spurgte hun og blev en smule genert over gerne at ville trykke på en knap. "Selvfølgelig!" Sagde han. Hun stillede sig tæt til dimsen der siger en høj lyd når nogen ringer på.
Taylor pejede på en knap. Hun trykkede. Der lød en svag beeeeeben i den anden ende. Hun smilede. Det var nu. Hun stillede sig om bag Taylor i et lille forsøg på at skjule sig.

Noelle var målløs. Hendes egen datter. Lille Alayne. Noelle fældte en enkelt tåre. Hun strøg den hurtigt væk. Noelle stod bare i døråbningen. Hun faldt Taylor om halsen og tårende fik frit løb. Hun lukkede sine øjne. "Taylor." Hviskede hun. Det vr så dejligt at se ham igen. Han knugede hende lidt ind til sig. "Alayne. Det er din mor." Sagde Taylor og trådte til side. Noelle kunne stort set ikke tale. Hendes lille pige. Øjne, hår og mund var en komplet kopi af Noelle. Noelle smilede lidt. Det var helt utroligt at se den lille pige igen. Det var så lang tid siden de havde set hinanden. Noelle gik ud fra at hendes datter også var animator. Hendes dyr var muligvis også en kat, men hun var ikke sikker. Noelle spandt lidt. Det var meget normalt når man var animator. Altså at gøre ligesom det dyr man blev til. Noelle fik fremstammet et lille "Hej." Sådan stod hun bare lidt. "Vil i ikke med ind? Jeg håber i kan lide pandekager." Sagde Noelle og smilede hun fulgte Alayne ind i spisestuen. Taylor prikkede til Noelle som tegn på at han lige ville tale med hende uden at Alayne lyttede. Egentlig ville Noelle helst bare betragte Alayne spise det bjerg af pandekager der stod på bordet, men hun fulgte efter Taylor ind på hendes soveværelse. "Hvad så nu? Jeg mener flytter hun hjem til dig? Flytter jeg hjem til dig?" Spurgte Taylor. "Jeg ville da sætte pris på at have jer begge her." Sagde Noelle. "Ellers bliver det så ensomt." Tilføjede hun med et lille smil. "Så var starter på en frisk?" Spurgte Taylor. Noelle nikkede. Taylor kyssede hende på panden. "Lad os gå ud til hende igen." Sagde han. Taylor satte sig overfor Alayne og Noelle satte sig ved siden af dem begge. Noelle begyndte at ligge syltetøj på sin pandekage så det kom til at ligne et smilende ansigt. "Hvad... Øhm... Går du i skole eller hvad fordriver du egentlig tiden med, Alayne?" Spurgte Noelle.

Alayne sad alene og vendtede ved et bord med en stor stabel pandekager. Hun blev fristet til at snuppe en.. eller dem alle sammen. Hun var glad og utrolig spændt. Taylor og Noelle kom ud fra et rum. Noelle tog en pandekage og Alayne fuglte hendes eksempel. Hun hældte sirup på sin pandekage.
"Hvad.." Noelle tav lidt inden hun fortsatte. "Går du i skole eller hvad fordriver du egentlig tiden med, Alayne?" spurgte Noelle.
"Der er ikke nogle gode skoler i Rosenclaw!" sagde Taylor med et smil. Alayne var glad for at han havde sagt det for hende. "Jeg for hjemmeundervisning af far! Far bestiller også nogle bøger til mig som jeg skal lave!" fortalte Alayne. Noelle var forstående og sød ikke ligesom Cecillie der havde været helt vildt uforstående og ikke havde gidet at høre på hvad nogle sagde.
Alayne smilede og tog en bid af pandekagen. Hun havde stadig sommerfugle i maven.