who the f*** are you?

Beatris gik gennem lageret en sidste gang før hun gik ud af personale indgangen til byens vildeste natclub. Ravenclaw. Hun havde lige fået fri fra klubben og det var rart. Der havde været et mindre kaos af neonlys, alkohol, dans, musik, kys og alt muligt andet. Ikke overhovedet så stort som det blev kl. 24 men alligevel mere end det plejede kl. 22. Hendes påklædning bestod af en hvid bluse og et par sorte jeans. Gaden hun kom ud på var mørk og okay proppet af folk der ville ind og danse. De plejede at komme til kl. 22 og så feste til kl. 6 om morgenen hvor de der efter gik hjem. Hun skyndte sig væk og var i sit stille sind glad for det ikke var en af de dage hvor hun skulle være der hele natten.
Hun nærmede sig parken. Hun ville gå igennem den istedet for en af de andre gader der førte til hendes lejlighed. Træerne var mørke og gjorde det hele lidt uhyggeligt men gadelygternes skær dræbte uhyggen som når en ulv dræber sit bytte.
Hendes vinger var fuldt synlige. Brede, hvide vinger. Hun havde det rart med at være alene i parken. Eller så alene man nu kan være når man er tæt på en anden...

//Undskyld længden :c//

Christopher blev bare ved med at sidde, og kigge ned af først den ene ende af stigen, også til den anden. Han begynde helt at tvivle på at nogen ville komme forbi parken, på denne tid af dagen. Han begynde også at tvivle på at han ville kunne holde sig, til et menneske endelig var dum nok til at gå igennem parken om natten. Han skulle lige til at rejse sig op, når en særlig duft kom lige mod næsen af ham. Den utrolig søde duft, som et karamelliseret æble. Det var ikke første gang denne duft havde bevæget sig mod ham, og han tvivlede heller ikke et sekund på hvad det faktisk var. En engel! den søde duft afslørede det hele. Den søde duft som fik hans tænder til at løbe i vand, og han bare ikke kunne holde sine tænder stille. Han rejste sig langsomt op fra bænken som han sad på, og med sit blik rettet mod hvor duften faktisk kom fra. Han begravede hænderne dybt ned i lommerne på sine bukser, i håb om at han ville have lidt mere kontrol over sig selv. Det tog ikke længe før han fik øje på noget, det hvide skær fra et par vinger. Han knep sine øjne en lille smule sammen, blot for at se hvem disse vinger faktisk tilhørte.  En ung og endda smuk kvinde, en alt for ung kvinde i hans øjne. Han havde fået besked på at holde sig væk fra teenager, men de var altid så fristende at stikke sine tænder i. Denne kvinde var bestemt ikke anderledes, faktisk var det en større fristelse end hvis det havde været et menneske. Han tråde et lille skridt tilbage, bare for at komme lidt væk fra sig. han havde bare helt glemt at der stod en bænk bag ham "wow" sagde han med en hæs stemme, som han blev tvunget ned og sidde atter igen.

BeatriS gik med sin naturlige elegance hægende omkring sig som et slør. Hun troede hun var alene da en hæs lettere skræmmende stemme lød. "Wow." Den kom lidt væk fra. En kort bølge af angst skyllede ind over hende.  Hun faldt til ro dda hun løb hen og så efter hvad det var. En ung mand. Han sad på bænken. Han så ikke ud til at havde for godt. Det var mere end nomalt for hende at føle at hun var nødt til at hjælpe folk. Men ravenwood var en by fuld af fulde teenagere så hun havde lært at styre sig. Hun borede neglene ind i håndfladerne. Hun fortsatte. Men drejede alligevel om på hælen og gik hen til ham. Det var mest for at sidde på bænken. Han var jo sikkert fuld selvom han ikke så sådan ud. Sådan var alle folk jo her.

//kort

Christopher var bestemt ikke påvirket af det ene eller det andet, han havde ikke engang drukket andet end blod siden hans forvandling. Diskoterne og de forskellig bar som lå rundt i byen, var jo altid alt for proppet af mennesker til at han turde gå der ind. Han havde næsten glemt smagen af en god øl, den særlige duft som man kun kunne finde på sådan nogle steder. Der var ingen tvivl om at han faktisk savnede sit gamle liv, hvor han kunne tage i byen og ikke mindst besøge sin familie så ofte han havde lyst til det. Han havde ikke set sin familie siden sin forvandling, og de troet sikker at han var død.. som han jo også var et eller andet sted? 
Han så sikkert fjollet ud, når han sådan faldt tilbage i bænken. Hans blik blev hurtigt fanget mod hende, da han så hvordan hun kom løbende mod ham. Han vende hurtigt blikket væk, så hun ikke ville få øje på de røde øjne som ville afsløre alt for meget omkring ham. Han havde det som om hans hjerte sad oppe i halsen på ham, og han havde det svært med at få vejret. Det lettede faktisk lidt i ham, når hun valgte at gå væk fra ham. Følelsen kom hurtigt tilbage igen, når duften hurtigt blev stærkere i det. Hun duftede så utroligt godt, en blanding af jordbær og skumfiduser. Han sank en lille klump, før han langsomt vende sit blik mod hende "godaften" sagde han med en spansk accent, og betragtede hver lille detalje af hende.

Han talte med spansk accent men det havde en stor del af hendes tidligere bekendtskaber gjort så hun forstod det udemærket. "Goddag." sagde hun. Hun så på ham. Han mindede hende om en eller anden. Hun tænkte over det. Ezra? Nej hans hår var mørkt, og Ezra ville aldrig gøre noget i nærheden af at farve sit hår sølv og han ville ikke hilse pænt. Amnesia? der var heller ingen klokke der ringede ved hendes navn. Hun tænkte over hvem hun forbandt med ham i det der føltes længe men kun var et meget kort tid efter hun havde hilst tilbage. "Undskyld... kender jeg dig?" prøvede hun. Det kunne være han havde besøgt Ravenclaw og hun så havde set ham nåede hun frem til.
Hun havde lyst til at snakke med ham og det ville også være rart med en lille sjat bekendtskaber her. Et billede kom op i hendes hovede. En vampyr som en aften havde trængt hende op i en gyde. Efter hun havde sendt alt den kræft hun havde mod ham og så stukket af havde hun ikke været bange for dem. Hun havde tænkt på det lige siden. Hun var kommet frem til at han ikke kunne gøre for hans blodtørst og at han også var et menneske og at hun var en heldig katoffel. Billedet af vampyr mindede hende overhovedet ikke om fyren der sad på bænken, så var det heller ikke ham han mindede hende om. Hun kom frem til det var guitaristen i et bandt der en dag kom og spillede på ravenclaw. James et eller andet. Han lignede ham. "James" hviskede hun uhørligt og fortrød sit spørgsmål meget.

//Utrolig ikke kreativt undskyld //