I'm a nightingale! ~ Daniel

Daniel ville gøre alt for at gøre hende glad lige nu. Han vidste bare ikke hvordan han skulle gøre hende glad. "Lyssa, uanset hvad, så er det ikke i orden at han overfalder dig, uanset hvad. Kun hvis det er venligt og for at overraske dig, men ellers ikke." Han var ikke sikker på om det han havde sagt gav mening, men han håbede at det gjorde.
"Hvad kan jeg gøre for at få dig til at smile?" Spurgte han og smilede svagt til hende. Han blev selv helt ked af det ved at se hende græde.

//Kreasvigt.

Hun rystede på hovedet, inden hun så på ham igen.
''jeg ska bare have et par minutter.'' sagde hun og gned igen sine tårer væk.
Hun havde ikke lyst til at være trist nu, da slet ikke det kys. Men hun kunne ikke slippe tanken om at han måske slet ikke kunne lide hende på den måde - at hun bare var en forsøgsdukke.
''Men jeg skal på arbejde om lidt, så jeg må nok hellere...'' hun fik rejst sig og gik ud på badeværelset, uden rigigt at sige mere.

//undskkyld det sene svar, men jeg begyndte i 3.g i går, så der har været stress på. Og tror der er noget galt med siden, for den lacker utrolig meget...//

Hvorfor var det så besværligt? Burde det ikke være let og ligetil? Måske var det hans skyld det hele var så kompliceret? Han sukkede svagt over sine tanker. Han havde ikke lyst til at gå, men det var som om, det var den eneste måde at redde dagen på. Han så efter hende, da hun gik ud på badeværelset. Prøvede hun at slippe af ham? Han så ned i gulvet.
"Okay." Mumlede han, også selvom at hun allerede var inde på badeværelset og nok ikke kunne høre det. Han rejste sig op og gik hen imod døren. "Så må jeg nok også hellere gå." Hun gad jo ikke at snakke om det, så hvorfor blev han ved?

Lyssa stirrede ind i spejlet, indstuderede alle hendes ar og mærker i ansigtet.
Halvdelen af dem havde hun lidt fortrængt hvordan hun havde fået. Men det gjorde heller ikke noget - hun skulle jo ikke fortælle dem videre til andre.
Hun hørte ham rejse sig og gå hen mod døren, og hun kunne ikke få sig selv til at stoppe ham. Hun ønskede vel egentlig heller ikke at stoppe ham? Hun ville ikke tvinge ham til at blive, og hun kunne ikke finde ud af om hun ønskede at han blev?
Hun ville på nogle punkter ønske at han ikke havde vidst det, at han ikke vidste at hun havde følelser for ham - for han kunne ikke forstå hvordan det var, han kendte ikke rigtigt til de følelser. Gjorde han?
Hun tændte for bruseren, for at kunne vaske følelserne af sig. For at kunne fjerne fornemmelsen af hendes savn af hans krop. Hun ville ønske at vandet ikke var ensbetydende med at hun fik vasket følelsen af ham væk. Hans læber mod hendes. Det var en følelse hun ikke ønskede gik tabt, blev skyldet ud med badevandet. Men hun havde intet at skulle have sagt, til det. Hun måtte indse, at kysset var det første, eneste og sidste fra ham. At hun ikke var hans pige, at han sikkert ikke engang vidste at hun havde det lige præcis sådan.
Hun fik vasket sig, fik taget rent tøj på og fik lagt makeup. Hun vidste godt, at de næste mange timers arbejde ville give hende kvalme, alle de mænd som ville røre ved hende, mærke hende, og hun ville bare længtes efter Daniel… Hun bed sig i læben, inden hun tog sig sammen, fik samlet sine ting og forsvandt ud af døren, ned på gaden og gik hen mod burlesque-klubben.

//jeg tror det er slut på dette emne, medmindre du har en idé til hvad ellers der kan ske?//

//Har ingen ide, så tænker også det er slut på emnet ^^//

//du må jo skrive hvis du får lyst til endnu et, min kære //

//Skal jeg nok.