we could dance the memories away? ~ Daniel

t: omkring kl. 23
s: Ravencaw diskoteket
o: læs nedenfor
p: klik her
v: udenfor regner det voldsomt.


Hun stod i hjørnet ved baren, stille. Hun havde en øl i hånden, men der var ikke drukket af den endnu.
Hun vidste godt, at der var kommet noget i hendes øl, udover spiritus. Hun kunne lugte det. Men hun ville egentlig bare slå sig løs, bare for en enkelt aften.
Derfor stod hun nu bare og stirrede på alle de dansende og drikkende teenagers.
Hun tog den første tår af sin øl, og kunne kort efter mærke effekten af hvad end der var i øllen.

Hun havde tidligere på dagen været forbi Daniel, og nævnt at hun tog på diskoteket. Om han ville med eller ej, var op til ham.

//sorry kort start :/

Daniel nærmede sig Ravenclaw med hastige skridt. Han havde en hvid skjorte, sorte jeans og sorte converse på. Han havde selvfølgelig også en jakke på, hvor der var en hætte som han havde trukket op over hovedet, så hans hår og skjorte ikke blev våde. Hans jeans blev dog lidt våde, men det kunne han leve med. Han gik indenfor, da han nåede hen til diskoteket. Han trak hætten ned og så sig omkring for at finde Lyssa. Han gik normalt ikke på diskoteker, men han ville gerne snakke med Lyssa. Han måtte indrømme at det overraskede ham lidt at hun var taget herhen.
Da han fik øje på hende gik han straks hen til hende. "Hej." Hans blide stemme var en smule hæs, da han havde råbt en del i dag. De nye mennesker i gruppen havde virkelig testet hans tålmodighed, men selvfølgelig havde han ikke skældt dem ud. Sådan var han ikke. Han havde bare været lidt irriteret, men han havde ikke ladet det gå udover dem, selvom de var dem som havde gjort ham irriteret. Han lagde armene over kors. "Hvordan har du det for tiden?" Spurgte han.

''Hej!'' smilede hun og tog endnu en tår af sin spiced øl.
Allerede nu snurrede gulvet rundt under hendes fødder.
''Jeg har det... det går fint!'' grinte hun, intet andet end ét stort smil.
''og hvad med dig?'' smilede hun, inden hun tog en tår mere. Jo længere ned i rusen hun kom, jo vildere blev det for hende. Hun viklede helt hen til ham og lagde armene om ham i et kram. Lidt kluntet, og for enhver der havde set en påvirket af stoffer før, kunne jo se det indlysende.
Men hun smilede bare, grinte og pjattede. Hun var glad, for første gang i lang tid.

Daniel havde ikke drukket alkohol før, så han vidste ikke hvordan det smagte eller hvilke påvirkninger det ville have. Han havde hørt fra menneskerne i gruppen at alkohol var anderledes end cola og vand. Han havde dog aldrig haft lyst til at prøve det. Hans smil blev en smile bredere, da hun sagde det gik fint. Det var han selvfølgelig glad for at høre. Han havde været ret bekymret for hende. Han lagde armene om hende til et kram, da hun krammede ham.
Han kendte ikke til stoffer og derfor havde han mistanke om at der havde været noget andet i hendes øl. "Det går udmærket." Sagde han. Han trykkede hende blidt ind til sig. Han var glad for at kunne snakke med hende igen. "Hvad er det du drikker?" Spurgte han nysgerrigt.

''baaaaaare en øl!'' grinte hun fjoget, drilsk.
Hun så op på ham og kyssede ham kort på hagen.
Alt var røde roser for hende lige nu.
''Hvordan går det med dig, Daniel!?'' spurgte hun inden hun tog endnu en tår af sin øl.
Hun havde det latterligt godt. Men hvor længe sådan noget varede ved, vidst ehun ikke.

Han undrede sig lidt over hendes opførsel. Måske var det en påvirkning af at hun drak øl? Han var ikke sikker. Måske var hun bare rigtig glad? Han blev lidt overrasket over kysset på hagen, men også en smule glad. Han var ret nysgerrig efter at smage alkohol, men han var ikke sikker på om det var en god ide. Han trak sig lidt væk fra hende og smilede skævt.
Han rynkede lidt på panden. Havde hun ikke allerede spurgt om hvordan han havde det? Han lagde hovedet lidt på skrå. "Udmærket." Han strøg hende blidt over håret. Han så hen imod bartenderen. "Smager øl godt?" Han så spørgende på hende. Han kunne måske godt prøve at smage en øl. Han så sig lidt omkring. Musikken var ret høj og han kunne knap nok forstå hvad der blev sunget.

Hun grinte da han spurgte hvordan øl smagte
''af H til!'' grinte hun og begyndte at danse rundt om ham som en lille prinsesse.
''musikken er elendig! Vil du med udenfor?'' spurgte hun en smule højlydt.
I det blinkende lys og de stærke rytmer fra bassen, kunne man svagt skimte at hendes pupiller var helt udvidede.

//mangel på krea

Hvis det smagte dårligt, hvorfor drak hun det så? Han forstod det ikke. Han fulgte hende med øjnene, da hun begyndte at danse rundt om hende. Han smilede lidt over hende. Hun var ret kær. Han var enig med hende om at musikken var elendig. "Ja." Sagde han med et svagt smil om læberne. Han tog hendes hånd og begyndte at gå udenfor. Da de nåede ud tog han en dyb indånding. Der havde været så indelukket inde i diskoteket. Hvordan kunne de holde det ud?
Han vendte sig om imod Lyssa. "Har du fået skaffet dig et job?" Han ville gerne høre hvad hun havde oplevet siden sidst. Han havde ikke mange venner udover dem fra gruppen, så han værdsætte deres venskab.

//Kreasvigt.

Hun fulgte med ham, roligt.
''intet arbejde endnu. Det er for kedeligt!!'' grinte hun inden hun så på ham.
Hun hang lidt op af ham, med et kæmpe smil på læben, da hendes greb om ølflasken gled.
Flasken ramte gadens hårde grundlag, og blev knust. Øllet skummede og flød ud på gaden, og i resterne kunne man se de små rester af de piller der lå i hendes øl.
Hun gispede lidt og så undskyldende op på ham inden hun begyndte at samle skårrene fra flasken op.

Daniel var enig med hende om at arbejde var kedeligt, men det kom jo selvfølgelig også an på hvilket arbejde det var. "Det kommer jo an på hvad man arbejder med." Sagde han. Han arbejdede for gruppen og han kunne godt lide det. Det var spændende og han lærte mere om menneskerne på den måde. Han så ned på asfalten, da ølflasken gik i stykker. Han rynkede lidt på panden, da han fik øje på noget der lignede rester af piller i øllen. Han satte sig på hug og samlede skårene op ligesom hende, men han blev ved med at kigge på pillerne, derfor kom han også til at skære sig selv i håndfladen ved et uheld med en af glasskårene. Han så på sin hånd, hvor lidt blod begyndte at vise sig. Han rystede lidt på hovedet, inden han samlede de sidste glasskår op. Han gik hen imod en skraldespand og puttede forsigtigt glasskårene derned i. Han forventede at hun gjorde det samme.
"Jeg tror at det er på tide at vi tager hjem. Du har vidst fået drukket for meget." Øllen var vel grunden til at hun opførte sig lidt anderledes? Hvad havde menneskerne kaldet det når de sagde at de havde drukket for meget? Han kunne ikke helt huske det. Han så hen imod hende med et svagt smil om læberne. Han rakte hende sin hånd, altså den som ikke blødte.

Hun så lidt på hans blødende hånd, og krøb lidt sammen.
Hun ville ikke i nærheden af blod, men det lød samtidigt fornuftigt.
Hjem? Der manglede noget i den sætning. 'hjem til mig', måske? At bare sige 'hjem', var som om det også var hendes hjem... Var det det? Det var det tætteste hun kom på et hjem, så måske...
Hun nikkede til ham, og tog hans hånd. Hun begyndte bare at valse afsted, let på fødderne. Heldigvis var der vidstnok ikke så langt hjem til ham. Var der?

Da de endelig nåede op til opgangen havde boede i, kunne hun knap gå op af trapperne. Hun grinte og fniste og tyssede på sig selv. Hun så omtumlet op på Daniel, da hun satte sig på et trappetrin, med et kæmpe fjoget smil. ''Ved du godt at du er helt og igennem guddommeligt smuk?'' hviskede hun halvhøjt, fnisende.

Det tog ikke særlig lang tid at komme hjem. Nok cirka ti minutter, måske endda mindre. Han tænkte lidt at Lyssa også boede i lejligheden, eftersom han ikke ville have noget imod at hun blev boende, men om hun også tænkte sådan vidste han ikke. Eftersom han ikke kunne lide at bo alene havde han tænkt sig at skaffe sig en hund, men det var før han mødte Lyssa. Han kunne dog stadigvæk godt tænke sig en hund. Han havde kontaktet en familie der lige havde fået hundehvalpe for syv uger siden og han skulle snart ud til dem for at se om han kunne tænke sig en af dem. De var også snart gamle nok til at komme væk fra deres mor.
Han så undrende på Lyssa, da hun satte sig på et trappetrin. Han så på sin hånd, der stadigvæk blødte, og så på hende igen. Han kunne ikke lade være med at grine lidt over det hun sagde. "Du har vidst drukket for meget." Han tog blidt fat i hendes arm med sin hånd, men ikke den hånd der blødte, for at hjælpe hende op at stå. "Kom så. Du skal ind og sove, og jeg skal forbinde min hånd." Han smilede skævt.

''jamen det er du!'' udbrød hun da han hev hende op.
''du er vidunderlig! En fucking engel!'' hun så tilbedende op på ham med et kæmpe smil.
''du er verdens bedste ven, Daniel!'' fniste hun.. ''og så er du også nuttet oveni!'' smilede hun
Hun kunne ikke lade være, det røg bare ud af hende.
Da de endelig kom op i lejligheden var hun snublet en del gange, og hver gang havde hun fnist endnu højere.
''Jamen, jeg vil bæres!'' grinte hun da de nåede ind i hans entré.

Det var tydeligt at han stadigvæk havde meget at lære, da han ikke var helt sikker på om det nu også var fordi hun havde drukket for meget. Han var stadigvæk mistænksom overfor de piller, han havde set, da ølflasken var gået i stykker. Var det normalt at have piller i øl? Han mindes ikke at menneskerne fra gruppen havde nævnt noget om det. "Sikke dog som du komplimentere mig i dag." Han havde et svagt drillende glimt i øjnene. Han låste døren til lejligheden op og gik derefter indenfor. Hver gang hun havde snublet havde han gjort sit bedste for at hun ikke skulle komme til skade. Han lukkede døren og låste den, efter de var kommet indenfor. "Jeg skal nok bære dig, når jeg har fået forbinding om min hånd." Sagde han. Han tog hende med ind i stuen og sørgede for at hun satte sig ned, da han ikke stolede på at hun ville kunne stå op uden at vælte. Han gik ind i køkkenet og da han kom tilbage havde han forbinding om sin hånd.
Han satte sig på sofabordet og så på hende. "Hvad var det for nogle piller, der var i din øl?" Han så spørgende på hende.

Hun satte sig bare og ventede på ham, undersøgte sin egen hånd mens hun fniste.
Alt var levende lige nu, selv sofaen talte til hende.
Da han kom ind igen spurgte han om pillerne, men hun trak bare på skuldrene.
''jeg ved det ikke. Og jeg er også liiiiigeglad'' grinte hun og gled ned og ligge i sofaen mens hun fniste og igen kiggede på sin hånd. Hun havde aldrig drukket før.
''Sofa, sofa, sofa. Du må ikke grine af ham, han kan jo ikke gøre for det!'' grinte hun og daskede blidt til sofaen, inden hun så over på Daniel, totalt væk i blikket.

Han måtte vel spørge hende om pillerne i morgen. Det virkede ikke til at hun ville give ham et ordentligt svar nu. Han rejste sig op og tog tæppet der lå over sofaryggen. Han foldede det ud, men lagde det ikke over hende. Han lagde det blot på sofabordet. Han vidste jo ikke om hun ville have et tæppe over sig, eller noget. Hvis hun ville så kunne hun sige til, så skulle han nok lægge det over hende. Han lagde det kun på sofabordet for at vise hende at hun havde muligheden for at få det over sig, hvis det altså var det hun ville. Han smilede venligt til hende.
"Du opfører dig mærkeligt." Han rystede lidt på hovedet. Han satte sig på stolen, der stod ved siden af sofaen og lukkede sine øjne. Hvad var klokken egentlig? Han orkede ikke at se på uret for at finde ud af det, så han gættede på at den var lidt over tolv nu. "Er du ikke træt?" Han åbnede sine øjne og så spørgende på hende.

Træt?
Hun smilede til ham inden hun satte sig op og så på ham.
''Træt? Nej. Mere... i puttehumør.'' sagde hun med et drillende smil.
Hun lænede sig lidt hen mod ham, smilende. ''Daniel, er det unormalt at falde for en engel?'' spurgte hun med et kælent smil, inden hun lagde sig ned i sofaen igen. Hun vidste godt at han ville finde hende underlig, men hun havde det så godt, så skønt. Hun ville bare dele det med ham, dele alt med ham

Daniel rynkede lidt på panden. Puttehumør? Det var tydeligt at han var forvirret. Han forstod ikke helt hvad hun mente med at hun var i puttehumør. "Puttehumør?" Han så spørgende på hende. Han blev endnu mere forvirret over hendes spørgsmål. Hvorfor spurgte hun ham om det? Han mente ikke at der var noget galt i at falde for en engel. Han havde aldrig rigtig tænkt over det eller fået noget at vide om det. "Nej, det tror jeg ikke." Han så undrende på hende. "Hvorfor stiller du mig det spørgsmål?" Spurgte han.
Han rejste sig op og gik ud i køkkenet. Han tog et glas frem og hældte vand der i. Han gik ind i stuen og satte glasset på bordet. "Prøv at drikke lidt." Han var ikke sikker på om det ville hjælpe at drikke vand, men han vidste ikke helt hvad han ellers skulle gøre.

Hun kunne ikke lade være med at grine.
Vidste han ikke hvordan man puttede? Selv hun havde læst bøger om det.. Men, hun vidste ikke hvordan det foregik.
Hun rakte ud efter ham da han kom ind i stuen igen.
''Daniel!'' klynkede hun kælent.
''Krammer!'' bad hun, uden at slippe den samme tone som før.
Han fattede virkelig ikke hat eller briller med hende, gjorde han?
Hun ventede ikke på at han kom ned til hende for at kramme, hun rejste sig i stedet og så ham direkte i øjnene, inden hun lagde armene om halsen på ham i et kram.
''Daniel, du er vidunderlig, ved du godt det?'' hviskede hun mens hun hvilede panden mod hans brystkasse.

Daniel havde absolut ingen ide om hvad det betød at putte. Han mindes at have hørt om ordet før, men han kunne ikke huske hvorfra. Han så på hende, da hun rakte udefter ham og klynkede hans navn. At dømme udefter hendes opførsel havde han bestemt sig for at han aldrig nogensinde ville prøve at drikke alkohol. Han nåede ikke at gøre noget, før hun havde rejst sig op og lagde sine arme om hans hals. Han lagde sine arme om hende. Hun var virkelig forvirrende lige nu.
"Nej, det er årets nyhed for mig." Sagde han drillende. Han trak sig lidt væk, så han kunne se hendes ansigt. "Du burde få noget søvn." Han smilede skævt. De kunne snakke videre i morgen.

''Jamen, jeg er ikke træt, Daniel..'' klynkede hun og gnubbede sin næse mod hans hage.
Gad han hende slet ikke? Var det det der var galt? Var hun ikke god nok?
Måske var han slet ikke til piger? Eller måske vidste han slet ikke hvad han var til?

Tankerne kørte rundt, gjorde hende svimmel.
''Jeg er langtfra træt..'' hviskede hun mod hans hage, mens hendes fingre legede med hans små krøller i nakken.

Han blev mere og mere forvirret. Han forstod ikke hvad hun havde gang i. Han fik kuldegysninger af at hendes fingre legede med de små krøller, han havde ved nakken. Det var tidspunkter som disse, at han ville ønske at han vidste mere om menneskerne, for så vidste han måske hvad Lyssa havde gang i. Det var vidst en god ide at han begyndte at spørge lidt mere ind til nogle ting som hvad alkohol helt præcist var, og han var sikker på at menneskerne fra gruppen kunne besvare hans spørgsmål.
"Lyssa, hvad er det du laver?" Han så undrende på hende og en smule nervøst. Han følte sig usikker fordi han ikke helt vidste hvad han skulle gøre. "Selvom du ikke er træt, så er det nok en god ide, at du ligger dig ned." Sagde han.

Hun smilede og puttede sig lidt ind til ham.
''Jeg ligger mig ind i sengen, hvis du kommer med?'' drillede hun og nussede ham stadig i nakken.
Hun ville rigtig gerne putte med ham, bare ligge og slappe af.
Hun bakkede langsomt ind mod soveværelset, mens hun trak ham med sig.
Hun vidste godt at han ikke forstod hvad der skete. Hun vidste det heller ikke selv. Hun ville bare så gerne ligge og slappe af.

Han blev træt af at være så forvirret, så han måtte kæmpe for ikke at gabe, som han ellers havde lyst til. Det var skam ikke fordi at Lyssa var kedelig, for det var hun ikke, han var bare træt. Så det lød som en god ide at ligge sig ind i sengen, men han følte alligevel at hun ikke havde tænkt sig at sove, som han ellers havde lyst til. Han fulgte efter hende ind i soveværelset, da hun trak ham med derind. "Okay." Han smilede svagt. Når hun gav slip på ham, ville han ligge sig på sengen. Han orkede ikke at tage hans skjorte af. Han sparkede dog sine sko af.
"Senge er vidunderlige." Mumlede han med ansigtet nede i en af puderne, da han lå på maven. Han kunne falde i søvn lige nu.

''Ja de er!'' grinte hun, inden hun satte sig ind over ham, så hendes baller hvilede mod hans.
Hun startede stille med at nusse hans lænd og op mod ryggraden. Hun havde ikke givet massage før, men lige nu virkede det som en god ide.
''Daniel.. Gør det ondt..? Nu når de... du ved, kommer ud?'' hendes fingre gled blidt over has skulderblade, hvor hans vinger ville komme ud.
Hun vidste ikke selv hvad hun havde gang i? Men hun var ligeglad lige i det øjeblik.