Since you asked for it ~ Daniel og Damian

Påklædning

Han kørte hånden igennem håret for måske den 120. gang, dog virkede det ikke som om denne ellers så normale gerning, fik nervøsiteten ud af ham "kom nu træk vejret bormand" klukkede Damian. Han rullede med øjnene og skubbede mentalt den yngre bror væk, mens han gjorde sig klar. Så var det nu, man kunne sige Lyssa "præsenterede" ham for sin ven og bofælle. Han var ikke just begejstret for den mand, mest fordi han konstant syntes at ødelægge deres gode tider. Ikke ment som at han ønskede at have sex med hende, men til tider kunne det være rart bare at sætte sig ned i sofaen også putte med hende. Mest fordi hun bragte en form for ro til ham, noget han normalt ikke oplevede alt for meget af.
Han rullede med øjnene, greb vinen og skyndte sig ud af døren. Den slidte sorte læderjakke, fik allerede på forhånd folk til at dømme ham, også det faktum at han ikke ligefrem havde det største smil på læberne. Det ville først dukke op det sekund han lagde øjnene på hende. Faktisk betød ingen andre end hende også hans bror noget. Alle andre kunne enlig forsvinde og han ville ikke bekymre sig, bare han havde hende.
Det tog ham ikke lang tid at nå til stedet, grundet han tog sin knallert. Dette var ikke noget han kørte på så tit, men når situationen kaldte for det, så var det noget han i den grad tog for. Han skimtede mod bygningen, før han gik ind og hen mod døren til hans hjem. Derpå lød der en banken, og han ventede på at blive lukket ind.

Da døren åbnede blev han mødt af en ung mand, højst tænkelig samme alder som han selv var. Dog ikke just højde mæssigt. Han havde altid være høj, selv dengang han var yngre, havde han været en af de højeste i hans aldersgruppe. Han hævede øjenbrynet af ham, havde det være Damian der havde været fremme, ville han sikkert havde givet Daniel hånden og sagt mange tak, dog brummede han bare og gik ind. Dog det sekund han fik øje på hende var det så også kun hende han så. Man kunne virkelig se hvordan han havde det med hende i hans øjne. Uden at tage øjnene fra hende rakte han Daniel rød vinen "jeg købte noget vin" han fik taget jakken af og gik stille hen mod hende. Blidt og nænsomt lagde han hånden mod hendes kind "min lille ulve pige, hvor ser du dog smuk ud. Jeg skulle hilse fra Damian forresten" han strøg hende ned af kinden, og ned mod halsen, det var tydeligt at for ham var hun den smukkeste kvinde der levede. Det tog ham lidt tid før han endelig vendte sig om mod Daniel "så du er altså denne Daniel jeg har hørt om" han lagde armene over kors, hoved på skrå. Han var som regel aldrig direkte sød overfor dem som han ikke brød sig om eller direkte bare ikke stolede på, men for Lyssa ville han dog forsøge sig frem, hvilket var stort for ham

Da hun satte sig ned, fulgte han stille med. Man kunne tydeligt se på ham at han ville følge hende over alt. Der var intet sted i denne verden han ikke ville følge hende, hvis det betød hendes lykke. Da hun med et kyssede hans hals, sukkede han og greb blidt fat i hendes hnd, hvorpå han flettede deres fingre sammen. Hendes ord fik ham til at brumme stille, før han vendte ansigtet mod hende. Blidt og kort kyssede han hende "for dig vil jeg gøre alt" sagde han blidt. Han skar en grimasse "jeg tvivler på min kære broder vil vise sig i aften" han trak på skulderne. Selvom han ikke var meget for det, så ville han hellere end gerne gøre det for Lyssa, hvis hun sagde det.
Han vendte igen blikket mod Daniel "mhh ganske interessant og ja det er jeg" han hævede øjenbrynet, før han igen så ned på Lyssa, hvorpå han sukkede "jeg undskylder min opførsel, som min kærer bror Damian plejer at sige. Jeg har altid været familiens sorte får, jeg er ikke god med andre" forklarede han kort "så du skal ikke tage det personligt, hvis jeg ikke taler pænt. Sådan blev jeg opdraget" han trak på skulderne. han lagde ikke just skjul på at han ikke just var vokset op i et hjem af kærlighed, så derfor kendte han ikke til hvordan man skulle behandle andre "det er mere min brors ekspertise at være den gode" forklarede han kort. Han kørte blidt sintommelfinger hen over hendes håndflade.
Spørgsmålet angående vinen fik ham til at klukke hæst "åhh ja, en god vin er vel altid dejlig. Dog er den så lav man ikke engang ville kunne blive beruset af den, selv hvis man drak den hele på under et minut" forklarede han stille. Det var skam en fantastisk vin, sød og behagelig i sin smag, men den var også speciel lavet til Theo, som en anden form for alkohol mod hans afhængighed

Han rystede på hoved "nej han er min tvilling bror, dog er jeg ældst. Så på en måde er jeg min lillebror" han trak på skulderne. Det havde aldrig rigtig taget sig af hvem af dem der var ældst. Rigtig nok var Theo ældst, men de så hinanden som mere eller mindre lige gamle. Som ordende om hendes opførsel angående alkohol indtagelse kom frem. Smilede han skævt og kiggede mellem Lyssa og Daniel "blev min lille ulve pige en smule beruset" spurgte han drillende, og gav hende hånd et klem. Det kunne godt være hans ord var ment som en joke, men håndtrykket var som et tegn på at ligegyldig hvad hun gik igennem så ville han være der for hende.
Det sekund Daniel forsvandt og Lyssa med et satte sig på hans skød, smilede han direkte fra hjertet "som jeg sagde, for dig alt" han lagde hænderne mod hendes kinder og da hun bøjede sig mod hans læber, mødte han hende på halv vejen. Han sukkede mod hendes læber, kørte den ene af sine hænder igennem hendes hår, før han lod hende slippe ud af hans favn. Han lagde armene om hende og lænede sig stille ind mod hende, han hvilede kinden mod hendes isse, og strøg hende blidt hen over skulderen.

Han rynkede brynet, og stivnede. Han var så vant til at snakke om at han var et med sin bror, at han på ingen måder var særlig god til at lade som om de var to. han smilede skævt, kløede sig i nakken "Vi har et meget mærkeligt forhold til hinanden. Det variere hvem vi mener er ældst" han trak på skulderne. Damian var vel også en stor del af ham, han grinede indvendigt, da det kunne lyde som led han af DID. Det ville nok være nemmere at forklarer det på den måde, da selve hans race rent faktisk godt kunne ligne nogle der ikke just havde det med en personlighed i toppen.
Han klukkede blidt. Det var sjovt som ingen af dem rent faktisk forstod sig på hvordan man åbnede den. Daniel virkede nærmest uskyldig, som havde han aldrig oplevet nogle af livets hårde ting. Han nikkede og greb flasken, "der nu ganske simpelt, du fjerner blot dette stykke film eller jeg ved ikke plastisk der er rundt om også fjerner man proppen" han trak en kniv op af sin sko, og fik proppen af. Grunden til at han bar kniv på sig, var at han efterhånden havde oplevet at hans bror var blevet overfaldet lidt for mange gange, og når skiftet skete, så var det smart at have et våben tæt ved hånden.
Han skænkede op i de tre glas og lagde flasken ned på bordet igen "sådan gør man det, når man ikke har en propåbne i nærheden" han lagde igen armen om Lyssa, strøg fingrene hen over hendes bløde hud omkring skulderen "så Daniel, fortæl mig hvordan mødtes i to" spurgte han og så mellem ham og Lyssa

Han lyttede stille med i hvad Daniel forklarede, ikke en eneste lyd forlod ham, han sad blot og trykkede hende blidt ind mod sig. Dog som Lyssa selv begyndte at forklarer, hævede han stille øjenbrynet. Han havde kendt en del til hendes fortid, noget han som han forstod hun ikke havde fortalt til andre, så da hun selv begyndte sin egen forklaring gav det hele mere mening. Han skulle netop til at vende sig mod Daniel og smile, gøre noget han ellers aldrig havde gjort, nemlig at sige tak. Da hendes sidste sætning forlod hendes læber. Han rynkede brynet, stoppede sine hændernes strygen hen over hendes skulder og han spændte omkring kæben. Hvis man kendte ham godt nok, villeman vide han var utrolig territoriebevidst og hendes sidste sætning fik det til at lyde som om han aldrig havde været der for hende.
Han fjernede armen fra hendes skulder og tog vin glasset. Han kunne næsten fornemme hvordan Damian mentalt slog ham "For helvede din idiot. Hvordan kan du være så tykhovede?" knurrede hans bror. Han knyttede næverne, et tydeligt tegn på at han kæmpede for at bebevarer kontrollen over sig selv. Han lukkede et øjeblik øjnene, trak vejret dybt ind "kom nu tag dig sammen" fortsatte Damian. Hans tvilling havde hele tiden haft et soft spot for Lyssa, så hvis hun blev trist ville dette kun blive værre. han gav slip på glasset og rejste sig pludseligt op, Han greb sig til hoved "undskyld mig et øjeblik" brummede han før han bevægede sig mod hvad han håbde var badeværelset. han vaklede en smule, stadig med hænderne presset mod hoved

Han fik hurtigt låst døren til badeværelse,t hvorpå hans øjne skiftede farve til en dyb blå "du bliver helt væk...det er ikke din aften" knurrede han og stirrede ondt på sit spejlbilled, vel viden om at Damian i den grad ville kunne se det. Han lagde begge hænder mod håndvasklen, bøjede sig forover. Han lukkede øjnene og forsøgte at vinde den indre kamp der var igang inden i ham "ryk dig tilbage ellers ødelægge jeg det for dig, hvis du nogensinde får fat på en pige" advarede han og efter noget tid lagde Damian sig igen til ro. For han vidste godt at hans brors trusler næppe var nogle man skulle spøge med.
Han sukkede og kørte håden igennem håret, betragtede sig selv i spejlet, hvordan det blå forsvandt og igen fik den grønne farve. Han ventede et par minutter før han igen gik ud og hen til de andre "undskyld" han kløede sig i nakken og satte sig igen ved siden af Lyssa. Denne gang greb han fat i hendes hånd, et tydeligt tegn på at han ikke var just tryk ved hele situationen

Han rynkede brynet, men nikkede stille. Det var nu rart at få det understreget og Damian havde vel ret, han kunne være tykhovede og ikke tænke sig om i alle situationer. Han blev langsomt beroliget af hende, og hendes ord, samt de få kys hun gav ham "det er okay. jeg har bare aldrig haft noget så godt som det jeg har her. Så jeg vil hellere holde fast på det" forklarede han hurtigt, før han så ned mod Lyssa. Det skræmte ham helt hvordan hun forstod ham så hurtigt, men det varmede nu alligevel om hjertet "jeg skal nok klarer det" han strøg hende ned over kinden med den frie hånd og vendte igen opmærksomheden mod Daniel "så hvornår spiser vi" spurgte han bare for at ændre temaet af samtalerne. Derudover var han også begyndt at blive sulten. Siden han vidste det var en form for middag, så havde han ikke spist frokost, hvilket resulterede i at han var super sulten.