we're all just humans - Damian

Påklædning - Tøj + Tøjet set bedre

Dagende synes længere end han huskede, sekunder kunne tage timer og minutter dage. Når hver dagkun gik ud på at vedbevarer kontrollen og hans følelser, så var det klart at han ofte var mere end træt. Somme tider ville han ønske han ikke var født som det han nu engang var. For gud hvor gav det ham dog problemer, somme tider mere end han ønskede. Theo der var en modsætning til Damian selv, bekymrede sig ikke om livende af andre, bare han selv var tilfredstillet, så kunne alle andre omkring ham forsvinde. Dog som tingende så ud nu, var hans gode humør i den grad i top, så forhåbentlig ville Theo ikke dukke op i dag, for han havde det i den grad med at ødelægge tingende. Med hænderne i lommerne og et smil på læberne, bevægede han sig igennem parken. Ligesom ham selv, var der andre der også valgte at bruge denne smukke dag ude, parken var vel også en af de smukkeste steder i byen. Her åndede fred og ro, behag og skønhed, det var hvad der nu engang var.
Han nåede dog ikke langt før en smuk guitar spil nåede ham. Nysgerrigheden kom hurtigt op i hans blå øjne og det tog ham ikke lang tid før han endelig opdagede hende. Med hoved på skrå, betragtede han den unge kvinde, som hun spillede. Der var en utrolig skønhed i hendes spil og det gjorde ham næsten ondt der ikke kom flere op til hende "smukt, det er sgu bare et latterligt guitar spil, ikke et omvandrende mesterværk. Tøsen er jo ikke engang professionel, hun gør det sikkert kun for pengene" lød det fra Theo. På trods af han ikke altid direkte dukkede op. Så kunne Damian hører ham brokke sig, eller føle ham kradse på inder siden. Som et dyr i et bur, der ville ud.
Han knurrede af ham, knyttede næverne og skubbede ham langsomt væk. Med lukkede øjne, dukkede der en lille rynke op mellem hans øjenbryn, et tydeligt tegn på den indre kamp han i dette øjeblik var i gang med. Dog forsvandt den sekundet efter og med et virkede han mere end bare afslappet. Han bevægede sig smilende mod hende, med hænderne i lommerne, som han nåede hende satte han sig på hug foran hende "de spiller utroligt smuk" sagde han blidt, hvorpå han smed et par mønter i det papkrus foran hende

Hans smilede blidt til hende "det var skam ikke høflighed, men snarer den direkte sandhed" han klukkede blidt og lagde hoved på skrå. Hun var køn, anderledes end hvad han ellers havde mødt før og det var i den grad noget han skam godt kunne lide. Det unikke og anerledes. Dog havde han aldrig rigtig haft mulighederne med det kvindelige køn, grundet hans kære tvilling, der ofte mente han skulle ødelægge alt, eller bare skræmme folk væk fra ham. Samtidige forventede Theo også at Damian ville fikse det igen, så de igen kunne være omgivet af folk, så de ikke ville dø. Han var per definitionen en idiot "hej jeg er her faktisk stadig, og hvem ved hvis du bliver ved med det, kunne vi jo altid give denne unge kvinde et chok" klukkede han. Damien knyttede næverne og et sekund forsvandt det blå i hans øjne og blev i stedet erstattet med en grønlig farve. Han sukkede, rullede med øjnene, ligeså hurtigt som det grønne var kommet forsvandt det igen. Heldigvis var Damian stadig i kontrollen, ellers var det nok gået direkte galt.
Han rystede på hoved af hende, men smilede igen på ny "Det var skam så lidt" små klukkede han. Det var nu rart for en gangs skyld at kunne slappe af, hvis man så bort fra Theo's små kommentarer, så var han endelig i ro og kunne slappe af. Hendes spørgsmål, fik ham til at hæve øjenbrynet "jeg tror vel vejret taler for sig selv, også havde jeg bare brug for at kunne slappe af. Du ved lige slukke for hjernen et par timer" forklarede han og de blå øjne lyste venligt som ordende forlod hans læber. Han kløede sig i nakken "men hvad bringer dem selv hid, hvis man da ser bort fra guitar spillet?" han så nysgerrigt på hende, med et øjenbryn hævet

Han nikkede, det gav vel meningen. Naturen var ofte også et sted folk kom for at slappe af. Selv var han også en fan af det at være ude, hvis han kunne ville han hellere end gerne bo ude, dog var Theo derimod ikke så vild med det, det var vel hans mærkelige persona, der skinnede godt og grundigt igennem. Theo havde altid været en person der ikke kunne stille sig tilfreds med en ting, han skulle igang med mere og mere. Dog var det ikke altid han var helt så god til at afslutte ting, medmindre de ting indholde vold, så var han i den grad god til at afslutte ting. Hendes spørgsmål fik ham fuldkommen til at stivne, han vidste godt hvad hun mente, men det var ikke tit folk rent faktisk spurgte til hans tvilling, de fleste var fint tilfreds med kun at snakke med ham, ingen var gået så langt som direkte at spørge ind til Theo "ved de hvad, træk mine tidligere ord tilbage. Dette er i den grad en interessant ung kvinde" Theo's klukken fyldte hans hoved, alt i mens han blot betragtede hende som var hun blevet sindssyg "øhm..." han var fuldkommen tabt for ord, vidste ikke rigtig hvordan han skulle håndtere hendes spørgsmål, samt kommentar.
Han blinkede "jeg går vel ud fra de har gættet hvad jeg er" han rullede øjnene og kunne næsten fornemme Theo slå ham over hoved, det var i den grad et dumt spørgsmål. Af alle ting i verden, så vælger han netop det "wow, okay det lød dumt, men ja...det er Theo, ikke en sød person...så ja, man kan godt sige han keder sig" han trak på skulderne. Stod det til Damian selv, så eksisterede Theo ikke. Hendes måde at præsentere sig på, fik ham til at hæve begge øjenbryn, dog klukkede han blidt "det gør skam intet, det er mig en fornøjelse at møde dem Lyssa. Mit navn er Damian, og min tvilling er Theo" sagde han kort fattet. Det overraskede ham lidt, Theo plejede ikke at kunne lide nogen, så at han rent faktisk sagde han fandt nogen interessant, kunne overraske de fleste der rent faktisk kendte den kolde og direkte modbydelige tvilling.

Han klukkede og kunne fornemme hvordan Theo trak på sig, det var ikke normalt for ham at være sådan "Theo har ofte en masse at sige, bare ikke just de bedste" sagde han og trak på skulderne "dog kan de prise dem lykkelig for at være den første person han i egen person har udtalt sig om at han finder interessant" det var ikke mange der kunne få den smidt efter sig, specielt fordi Theo ikke var en person der fandt andre interessante. De han til gengæld fandt interessante, vidste det så også. Theo skubbede nærmest for at komme ud, i sær fordi her var en pige efter hans smag "kom nu, lad mig nu komme ud. Du kan jo selv høre hende, hun gider ikke snakke med dig" brokkede han sig. Udefra ville det blot se ud som om han stirrede ud i luften, men inden i var der mere eller mindre en diskussion igang.
Han sukkede da Theo endelig lagde sig til ro "åhh tro mig, hvis alt går som han ønsker, som kommer de nok til at møde ham" brummede han og rullede med øjnene. Et sekund kunne han næsten se sin brors ord for sandhed. Så det var vel bare Theo der var den interessante. Dog hjalp det lidt da hun undskyldte "men de behøver ikke undskylde. Theo er...ja, jeg elsker min bror, det er der ingen skjul på, men han ikke en god mand" sagde han efter lidt tids stilhed. Selv Theo vidste at Damian elskede ham, hvem ville ikke elske sin egen tvillingbror? ond eller ej.
Da Lyssa med et rejste sig op, gjorde Damian ligeså selv. han smilede og tog hendes hånd i sin egen, dog modsat hvad man kunne forvente, så gav han hendes kno et fint kys "jamen i så fald skal vi da i den grad være dus" sagde han lettere drillende.

Han klukkede "pas på med du siger, ellers går det ham blot til hoved" pointerede han grinende. Selvom Theo var på medhør, så det ud til at han havde trukket sig tilbage. Det Lyssa havde sagt, både chokerede ham, men gjorde ham samtidig også tom for ord. Så for nu lod han Damian tage ordet. Han rullede med øjnene og lod som om hendes fine lille puff gjorde skade på ham. Mest fordi hun faktisk var overraskende rar at snakke med, hun var en han følte han kunne finde sig selv i, også selvom hun aldrig rigtig ville kunne det. Han slog ud med hånden, som tegn for at hun blot kunne sætte sig igen, for kort tid efter satte han sig selv ned. Han lænede sig tilbage på armene, betragtede hende stille og dog med et tænktsomt udtrykke "det er utroligt svært at forklarer. Jeg ved at på trods af alt det lort han har gjort, så vil han altid være der for mig. Det at have min bror lige rundt om hjørnet hele tiden, det er vel rart. Du ved, man siger tvillinger har en stærk forbindelse til hinanden, men dette er bare det stærkere...fordi vi rent faktisk er sammen hele tiden" sagde han stille. Hun var den første som han faktisk havde forklaret dette til. Det var ikke mange som fik historien af vide om hvordan det føltes. Det på en måde at være to fanget i en krop og dog, for kom Theo først ud, så fremstod han i sin egen krop.
Han trak huen af, kørte hånden igennem håret, før han rettede sig op. Drillende lagde han sin hue på hendes hoved "det er også hårdt, for vi er jo sammen hele tiden, jeg kan høre ham i mit hoved, som han kan høre mig i sit hoved... det giver lidt akavet situationer" han prikkede han på næsen og et stort smil brød ud på hans læber. Han havde i den grad oplevede lidt af hvert, når hans bror først var ude. Hvad den knægt ikke lavede af ting. Han hævede øjenbrynet "nu hvor du ved hvad jeg er, hvad med at fortælle lidt om din egen race. For du kan umuligt være et menneske" fastgjorde han hurtigt

Han hævede øjenbrynet da hun rakte tunge "vidste du at nogen steder mener de det at række tunge af nogle betyder man vil have et kys...sig mig, ønsker du at jeg kysser dig" spurgte han drillende. Det var en ting brødrende havde til fælles, de var utrolig drillende. Når først de fik lov til at udfolde sig, så var det et under hvad de kunne finde på, somme tider ikke just godt ment. Han nikkede tilfreds da hun tog huen på "jamen dog, hvor ser du dog smuk ud med min hue på...nej nej, vent...min hue blev det smukkere af at være på dit hoved" han blinkede til hende og smilede skævt. Dog som hun fortsatte og fortalte at forklaringen næppe ville være nem. Det sekund var han mere end bare nysgerrig for at vide hvad hun mente. Til tider var han alt for nysgerrig for sit egen gode, men denne gang var han sikker på at det ikke direkte var slemt.
Dog nikkede han kun og rejste sig op. Han så rundt, det var ikke just fordi han kendte mange steder "nu skal du ikke tage dette den forkerte vej og jeg lover, jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget. Men der ikke just mange steder hvor vi kan være rigtig alene, så hvis du har lyst kunne vi tage hen til min lejelighed...der er ingen andre end Echo" forklarede han. Echo var en lille husky som han og Theo havde fundet engang for nogle måneder siden. Den hund havde bogstavelig talt fundet sig vej ind i tvillingers hjerte, selv Theo var fanget under den lille hunds besværgelse.
Han rødmede med et og kløede sig i nakken, som han forklaring enlig ikke just gav mening. Det var vel mere ham der forsøgte ikke at lyde som om han havde andet i tankerne. Det lå ham ikke til at gøre andre ondt eller direkte at tage brug af folk på den måde.

Han grinede hæst "åhh Lyssa, jeg er sikker på at du er utrolig sexet lige meget hvad du nu end kan. Tro mig det kan ikke blive meget værre end Theo" pointerede han med et smil på læberne. Det var ikke fremmedet for ham at drille rundt med folk, dog i så store længder som nu, det var direkte anderledes. Han var ikke typen der gik igang med direkte at flirte med folk, eller hvad pokker det var de gjorde lige nu. Det var mere Theo der kunne finde på den slags. Han var helt klart flirteren i deres familie. Han klukkede blidt "Echo territorial? narh, hun er mere en legesyg lille hvalp" han trak på skulderne og betragtede hende som hun drejede rundt.
Han greb fat om hende inden hun fik taget fat i sin guitar. Hurtigt var de helt tæt på hinanden "jeg har alligevel så mange af dem, så måske får du lov til at få den, men kun hvis du er en god pige" han gav stille slip på hende, før han trådte væk. Han havde efterhånden så mange huer, at en hue mindre næppe ville være et problem og hvis hun nu kunne lide den, ville det jo ikke skade at give hende den.
Han lod hende tage sin guitar, men rakte hende sin albue som enhver gentleman ville gøre. Man kunne vel ikke sige at hans forældre havde manglet noget i deres opdragelse på ham. han var den fødte gentleman, typen der i den grad hellere end gerne ville holde døren eller mere for andre. For ham handlede det om at gøre andre glade, hvis han fik af vide han havde fejlet i dette, så var det som et slag i ansigtet. I boksen, havde han fundet en ung pige, som han endte op med at forelske sig i, men hun fandt ikke hans tvilling nær så behagelig, så det endte med at hun endte deres forhold. Dog ikke just så behageligt, som han havde håbet, da det kom som en lussing. Hun havde allerede brugt flere timer på at skrige og råbe af ham, sige hvor direkte klamt hun syntes det var at han havde sin tvilling levende i sig. Det var endt ud i at Theo var dukket op, og man kan kun sige at den tøs ikke just havde det godt bagefter.

Han trak på skulderne "måske har du og jeg to vidt forskellige synspunkter på hvad en god person er" pointerede han med et skævt smil. Han begyndte stille at gå væk fra træet, da hun lagde sin hånd om hans overarm. For alle andre, kunne de to ligne to rigtig gode venner eller direkte et par. Dog betød deres mening intet for ham. Mange blev overrasket når han udtalte sig at han var direkte ligeglad med hvad folk mente om ham, han var som han nu engang var skabt og selvom det til tider ville være rart at være en anden, så ville han ikke skiftes ud.
Som de gik, lyttede han stille til mens hun talte "nej selvfølgelig ikke, hun er heldigvis renlig. Nej hun vil nok mere blive glad for at se nye personer. Hun kommer ikke meget ud, medmindre hun skal ud og gå" forklarede han blidt. Hun var faktisk den første han nogensinde vidste sit hjem til, det var med andre ord ikke mange der kom med ham hjem. Som de fortsatte, kom ham med et par historier engang imellem, fortalte om ting han huskede og hvordan det for ham havde været dengang de kom ud af boksen. Han havde set det som noget dejligt, det at være fri, hvorimod hans bror havde været direkte ligeglad. Hans smil nåede helt op til øjnene, og som han fortalte om de sjove historier, hvor der f.eks var en historie om engang han havde været ude, hvorpå et menneske havde prøvet at røve ham. Dog sked menneskemanden halvt om halvt grønne grise, da Theo med et dukkede op, og han havde ikke just været i godt humør. Han klukkede blidt over minderne.
Efter godt vel ti minutter nåede de hans lejelighed, og som han forventede var Echo mere end glad for at se nye folk. Hun sprang op og som den lille hund hun var, så det kun mere end nuttet ud, sådan som hun hoppede rundt. Hans lejelighed var stor og det var tydeligt han ikke just manglede penge.

Ekstra ::
Lejlighed set fra oven + Lejelighed set fra nede + Echo

Han klukkede og nikkede "Theo er lidt af en mundfuld når man ikke kender til ham" sagde han stille. Den mand stod ingen chance mod Theo der mere eller mindre både slog og sparkede til ham, alt i mens han råbte eder og forbandelser. Dette var skam standart adfærd mod dem han var vrede på, eller lettere irriteret, for de han var vrede på... fik en hel del værre behandling. Han klukkede af den overglade hvalp, dog fik han hurtigt fanget hende og bragt hende ind i et rum, for han igen vendte sig mod hende. Hvorfor han netop gjorde dette vidste han ikke, men dog kunne han fornemme på Lyssa at hvad hun kunne nok ikke var godt med en hvalp til stede.
Han hævede øjenbrynet over hendes ord, dog i stedet for at svarer med det samme, gik han stille mod hende "det kan godt være jeg kun har kendt dig i kort tid, men tro mig når jeg siger jeg vil ikke gøre skade på dig. Det gøre ikke til mig at gøre skade på nogen" han strøg hende kort ned af kinden, før han trådte lidt væk, som for at gøre plads til hende, for hun kunne gøre hvad hun nu engang skulle gøre. Han kunne ikke lade hver med at skjule sin nysgerrighed som han så ned på hende. Dog kunne man tydeligt se sandheden i hans øjne, at han da under ingen omstændigheder ville gøre skade på hende og denne gang var Theo mere end enig med ham. Hvilket sagde meget, for det var sjældent de to overhoved kunne blive enig om noget som helst "men du går bare igang når du ønsker" sagde han blidt, med et smil på læberne

Da han på ingen måde vidste hvad han skulle forvente af hende, blot stod nysgerrig og ventende. Dog var resultatet ikke just hvad han havde forventet. Han gispede ved lyden af knogler der knækkede, tænder, samt øjne der med et faldt ud. At sige denne transformation så behagelig ud, var som at sige hans forvandling mellem hvem der tog over var behagelig. Hvilket den på ingen måder var. Ligesom med hendes forvandling kunne man også høre knogler knække hos ham, ofte væltede han og kom tit til skade. Dog havde intet forberedt ham på hvad der ville ske. Selvom hun havde sagt eller rettere bedt ham ikke at gøre hende ondt, så vidste han ikke hvad han skulle gøre, da der med et stod en smuk hvid ulv foran ham i stedet for den unge kvinde.
Han stod fuldkommen paralyseret og dette sekund glad for at den kære lille Echo var i et andet rum og ikke inde hos dem. Det stakkels kræ ville sikkert dø af ren skræk og overraskelse. Han betragtede hende med store øjne og ren forbavlsese "så gør da noget din idiot, stå ikke bare der og glo som den spasser du er" knurrede Theo, og det var først det sekund han kom tilbage til virkeligheden. Han kunne ikke andet end være enig med Theo, han skulle tage sig sammen. Han hørte dog også sin brors senere kommentar om at hun var mere end smuk som sin ulv og dette kunne han heller ikke være mere end enig i.
Forsigtigt gik han hen mod hende og satte sig ned i knæende. Han rakte hånden langsomt frem mod hende, blot for at være sikker på at hun forstod hvad han ville, før han lagde sin flade hånd mod hendes kind, der nu var dækket af pels "hvor er du dog smuk, og for engangskyld er Theo enig med mig. Vi synes begge du er uden videre den smukkeste ulv" han smilede blidt til hende, alt i mens han kørte fingrende igennem den bløde hvide pels.

//du skriver bare når du smutter i seng

Han smilede blidt til hende, han kunne vel ikke andet. Det var nu ikke hver dag man mødte en smuk ung kvinde der kunne forvandle sig ind til en stor ulv. Dog kunne han ikke lade hver med at grine da hun med et begyndte at logre med hale og samtidig snuste til ham. Dette var ikke hans typiske hverdag, men heller ikke noget han så som noget slemt. Han elskede nye ting og hun var i den grad en nu ting, spændende og interessant som hun var, så fandt han også noget kendt i hende, noget han selv kunne relatere til, hvilket ikke skete tit, medmindre han så en af egen art, og alligevel var det aldrig rigtig det samme de gik igennem, da han var anderledes fra sin egen art.
Da hun med et begyndte at kigge fra ham mod døren, der førte til det rum Echo var gemt væk i, fik han hurtigt forståelsen for hvad hun mente. Han så lettere tænksom ud, men trak på skulderne og kom hurtigt på benene, før han bevægede sig mod døren, der hurtigt blev åbnet. Den lille hund kom stille ind, dog blev hun lettere forskrækket over at se den store ulv. Echo gik tøvende mod Lyssa, og det var tydeligt at se på hende at indtil hun havde fundet ud af hvem og hvad Lyssa var, så skulle der ikke meget til før hun igen gemte sig. Hun stoppede op foran den store ulv, kun for at begynde at snusse til hende. Det sekund hun fandt frem til svaret, logrede den lille hund med halen, både gjorde an for at ville lege og gøede legesygt af hende. Damian rystede på hoved af synet "mens i to leger, vil jeg hente mig noget af drikke også lige skifte tøj, Lyssa min kære du kalder blot hvis du har brug for mig" han blinkede til hende før han forsvandt ovenpå, derved efterlod han hende med den legesyge hvalp

//haha jeg skulle også kun være sikker

Det var ikke ofte Echi fik lov til at lege med andre hunde, eller i dette tilfælde ulve. Så den lille hvalp gik i den grad i legemode, hun både hoppede og sprang som hun ønskede. i sidste ende endte hun op med at ligge sig på Lyssa's mave. Hendes hale logrede, tungen var ude af munden og glæden lyste i de blå øjne. Damien selv, var godt i gang med at nyde et bad, når det kom til hygiejne kunne han sagtens virke en smule fanatisk, derfor gik han selv i bad hver dag. Efter lidt tid kom han igen ud og fik hurtigt skiftet tøjet om til en skjorte og et par løse shorts. Han kørte en hånd igennem håret, sukkede og smilede for sig selv. da han ikke just vidste hvorvidt Lyssa ville være påklædt når først hun blev menneske igen, gik han igennem sit klædeskab, blot for at finde noget af sit eget hun kunne have på, han vidste ikke just med det tøj hun havde haft på i forvejen.
Efter godt vel 10 minutter kom han ned igen med en stor sort sweater i hånden, samt et par shorts, der heldigvis kunne strammes ind, da han samt hans bror i den grad var større end hende. Synet der mødte ham fik ham til at smile for sig selv "jeg ligger noget tøj her, nu ved jeg ikke just om du kommer tilbage nøgen...men hvis du gør kan du bare låne dette" sagde han og lagde det sammenfoldede tøj på gulvet lidt fra hvor de var. Hvorpå han vendte om og gik mod køkkenet

Ekstra ::

Hans skjorte også kan du jo selv forestille dig shortsne + Sweateren han låner hende, igen kan du jo selv komme frem til hvordan de mørke shorts mon ser ud