we're all just humans - Damian

Han gjorde honnør som hun bjæffede af ham, man kunne direkte høre i hvilken toneleje bjæffet kom i, og derfor ville det ikke just tage en idiot at finde frem til hvad det betød. Og derefter tog det ham ikke lang tid for at fatte, at hun højest tænkelig ville ende op nøgen, så han hverken kiggede eller blot smuekiggede i hendes retning, for hun selv ville give an for at være klar. Godt nok var han i den grad til kvinder, men han ville aldrig nogensinde finde på at gøre den slags ting mod en anden. Da slet ikke en han ikke var i et forhold med.
Det var først det sekund hun kom ud til ham, han vendte sig om. Han havde selv i mellemtiden været i gang med at hæle vand op i en kande, hvis og så fald Lyssa nu også var tørstig "bange for hunde, ikke det mindste" sagde han blidt. Han gik stille tæt hen mod hende og bøjede sig ned, blot for at trykke et blidt kys mod hendes kind "du udtalte dig at hvis jeg stadig ville kysse dig efter du havde vidst mig hvad du kunne, så måtte jeg godt" forklarede han, før han rettede sig op igen og vendte om for at finde glas frem. Det var ikke ofte han fik gæster, så der var ikke mange glas til stede, dog lige nok til hun også kunne få en kop med "hvis du nu er tørstig" han hældte vand op i glasset og vendte sig om for at give hende det.

Han klukkede blidt "det tror jeg nu godt jeg kan tage...så giv mig dit bedste" han blinkede, før han selv skinkede sig vand op. Han havde altid elsket smagen af vand, den var forfriskende og nærmest blid. Han havde aldrig forstået dem som mente vand intet smagte af, for der var smag i det. Det var bare hvilken smag det var. Han trak på skulderne, lagde koppen fra sig og gik hen til hende, med en hånd mod hendes kind vendte han hendes ansigt op mod sit eget. Dog var hans greb så blidt, hun nemt ville kunne glide ud af det, hvis det nu engang var ønsket. Han bøjede sig ned mod hende og så hende dybt i øjnene "jeg kan da sagtens kysse dig der, hvis du da vil have det" som en gentleman, ville han ikke kysse hende på munden, før hun selv ønskede det. Han troede ikke på den slags, naturligvis var kinden og knoen en anden ting.
Da hun kommenterede sin transformation, trak han blot på skulderne "husk nu jeg er intet menneske, selv når Theo tager over er transformationen heller ikke just smertefri. Godt nok ligner den ikke din, men det er vel tæt på, dog ikke på alle punkter. Modsat andre Changers, så skifter jeg ikke kun personlighed over til min bror, men også krop til hans" forklarede han og trak på skulderne. Som en af de tvillinger der var tættest på den oprindelige Changers, så havde de ligesom hende som hende også arvet den evne eller den mulighed kunne man mere kalde det, da det ikke just var en evne

Han stivnede det sekund hendes ord forlod hendes læber. Selvfølgelig vil hun da ikke det. Han rystede på hoved af sig selv, hvorpå han vendte sig om efter sit glas "jeg undskylder, det var...dumt af mig" han tog glasset, tømte det og lagde det i håndvasken, hvorefter han holde hænderne oppe "jeg holder bare hænderne for mig selv" sagde han som et løfte til hende og man kunne tydeligt se i hans øjne, han ganske enkelt mente det. Han var ofte en der hellere gav andres behov en store plads end hans egen. Ikke ment som at han havde et behov for at kysse hende, det var nu mere ment i den sjove toneleje de havde brug indtil nu, men det sekund hun trak sig væk, gjorde han det samme, og det havde han også tænkt sig at gøre indtil hun sagde modsat.
Han strakte sig og sukkede, kørte igen hånden igennem håret "man kan vel ikke få det ene uden det andet" gættede han. Det var det eneste han rigtig kunne sige i denne situation, han kendte selv det at man ikke rigtig kunne få A uden B. Han havde sin bror tæt ved sig konstant, en der var også problemet de konstant var sammen, og at han rent faktisk på en måd delte krop med ham.
Hans øjne rettede sig på hende, som han lagde hoved på skrå "så hvad har du lyst til at lave?, tage tilbage eller?" forsøgte han sig frem med, da han ikke just kunne finde på en beskæftigelse de kunne lave sammen, for det kunne jo også være at hun gerne ville være alene...who knew, for det gjorde han i den grad ikke

Han trak på skulderne "tag det ikke så tungt" han strøg hende ned af kinden, og stille lod han hånden glide ned mod hendes hage, hvorpå han vippede hendes hoved op, så hun så direkte på ham "ikke se ned, det er okay" selvom han ikke var så vant til at være omkring det kvindelige køn, så kunne han godt se hvad hun mente, intimitet var for nogle svært især hvis de havde gamle minder der gik ind og blokerede for det. Noget der for andre kunne virke så nemt, var måske for hende blot svært at kunne håndtere, det tog tid og komme sig over.
Han hævede øjenbrynet overrasket, men klukkede blidt "jeg var engang på toilettet hvor Theo dukkede op, du skulle havde set ansigterne af de som var inde på toilettet, med et stod Theo bare der" han smilede og rystede på hovedet. Når man havde en bror som hans, så var man efterhånden vant til at der kom mærkelige situationer, der måske var endnu værre for andre.
Han så mistænksomt på hende, da der med et kom en mere drillende toneleje i hendes stemme, bare generelt hele hendes person ændrede sig på ingen tid. Dette syn gjorde ham lidt urolig for hvad hun mod havde i tankerne "aha og hvad er det så" spurgte han efter en hel del tid hvor han blot betragtede hende mistænksomt. Han vidste ikke hvad hun havde i tankerne, men kunne mærke Theo røre på sig og med et havde han en ide om hvad hun havde i tankerne for ham

Han stivnede, da hendes ord kom frem. Hun ville se ham, hun vil gerne se Theo. Han trådte tilbage og væk fra hende. Han havde aldrig ladet Theo komme ud, uden det var tvunget, dog kunne han føle hvordan hans tvilling nærmest kradsede for at komme ud, han ville meget gerne ud. Dog kunne Damian se hendes pointe, han havde set noget af hende, som hun måske frygtede at vise frem, så hvorfor var han bange for at vise Theo frem?
Han sukkede, men nikkede "fint nok, men pas nu på" advarede han. Han vidste at Theo havde gjort onde ting mod andre, så han havde ikke brug for at have en løbende rundt på gaden der kunne fortælle om hans brors ugerninger. På trods af der til tider var gnidninger mellem de to brødre, så var der ikke noget i verden de to ikke ville gøre for hinande"jeg må advarer dig, du kan ikke fortælle hvad han har gjort til nogle andre" sagde han, for han kørte hånden igennem håret.
Han slappede af i hele kroppen, og mentalt gav han Theo grønt lys, grundet dette ikke skete tit var hans bror med et mistænksom. Dog gik der ikke lang tid før lyden af knogler der knækkede kom frem. Damian stønnede af smerte, tog sig til maven, hvorpå han knækkede sammen og faldt til jorden. Mange changers oplevede dette når den anden tvilling tog ove, dog modsat dem var det hele hans krop der forandrede sig. Og rigtigt nok efter godt 5 minutter stod der en ung mand, godt 5 cm højere end Damian selv. De grønne øjne lyste op og tatoveringer fyldte hans arme ud. Theo smilede mystisk, hvilket efterhånden var hans kendetegn, for med ham vidste man ikke hvad der skete. Han var utilregnelig og kunne miste kontrollen uden nogen advarelse. Theo betragtede Lyssa, før han gik helt hen til hende "jamen goddag lille ulve pige" han fik hurtigt låst hende ind mellem ham selv og en væg bag hende.

Ekstra ::

Theo

Han bøjede sig helt ned mod hende, i forhold til hans bror som var godt vel 1,85, så var han hele 1,90, hvilket gjorde han var en del højere end så mange andre omkring ham. Han gled sin næse op og ned af hendes hals, samtidig med at hans hånd lagde sig på hendes hofte. Han kunne fornemme hendes hurtige hjertebanken, hvilket kun fik ham til at smile stort, hun var nervøs. Han lod sin hånd glide fra hendes hofte op til hendes nakke, før han trak den mod sig og lagde sine læber mod hendes øre "sig mig ulve pige, er du nervøs" hviskede han i hendes øre.
Dog da hun med et udtalte sig at han havde en msse at skulle sige, grinede han hæst. I forhold til hans bror, hvis stemme var blød og blid, så var hans hæs og tydeligvis bevis på at han ikke just holde sig fra alkohol og smøger. Dog var der intet ved ham der skulle afslører dette, andet end hans stemme. Han plantede små kys ned af hendes hals, men stoppede dog ved hendes øre, før han trådte væk "jeg har brug for en smøg" brummede han og forlod køkkenet. Spontan var også et ord der kunne beskrive den ældre tvilling, han gjorde hvad han ville, præcis det sekund han ville. Og der var aldrig rigtig nogle der kunne stoppe ham

//I know right?

Han fik hurtigt tændt smøgen og lod røgen sive ned i lungerne, hvorpå han sukkede beroliget. Smøger, var i den grad det eneste der kunne berolige ham. Han kunne hvordan Damian brokkede sig, skældte ham ud for sin opførelse, men dette fik kun Theo til at grine. Den sarkastiske, våben glade tvilling, var ikke just en man kunne tale til fornuft. Dog var problemet med Theo at han bare blev forventet til at skulle være ond, han havde modsat Damian aldrig oplevet en kærlig hånd og vidste derfor ikke hvordan han skulle agere omkring andre. Derfor endte det ofte ud i at nogle kom til skade. Efter mange år med dette, så gav han bare folk hvad de forventede af ham. Selvom han på ingen måder var boy next door materiale, han var ikke typen der gav roser eller var venlig, men han var vel også bare misforstået.
Efter noget tid, gik han ind igen, og hen til Lyssa der mest af alt lignede en der var ved at omkomme af træthed. Han rullede med øjnene og fik hende hurtigt løftet op, hvorpå han bevægede sig op i soveværelset. Han lagde hende på sengen "jeg gør intet, men seriøst sov, hvis du nu for brug for mig er jeg i trænings rummet" brummede han, før han forlod værelset og bevægede sig nedenunder. I hans og Damians lejelighed, var der også et trænings rum, hvor man ofte kunne finde Theo, godt i gang med at fyre nogle arggasioner.
Han fik hurtigt skiftet om til sit trænings tøj, hvilket enlig blot bestod af det løse par mørke shorts. Theo havde aldrig rigtig haft et problem med sin krop, han var både muskuløs og så da ikke så slem ud, når det endelig kom til stykket

//jep harvey newton haydon er bare eyecandy

Ekstra ::

Bare fordi han ser så godt ud uden bluse, men ja også med et par shorts, så har man hans træningstøj

Der kom slag på slag mod de forskellige redskaber der hang ned fra loftet. Som han bevægede sig, kunne man tydeligt se her var han i et med sig selv, her var han rovdyret. Det var ham der satte reglerne. Han var smiddig i sine bevægelser, men man kunne også se hvilken skade hans slag kunne give. Nok ville han ikke kunne overvinde en vampyr, men han ville uden videre kunne nedlægge et menneske og give vedkommende nogle slag, der højst tænkelig ville gøre længe.
Efter den halve time var gået og Lyssa kom listende ned i trænings rummet, stoppede han brat op. Han ville normalt ikke kunne høre hende, da han enten ville være optaget af selve træningen, eller også høre så højt musik, dog det sekund hun kom ned, var han netop stoppet op for at få sig noget vand. Sveden havde samlet sig mange steder på hans krop, dog ikke som i at han bade i sved, de var hans kondi efterhånden for god til.
Han vendte sig om mod døren, dog uden at gå mod den, betragtede han døren "sov man godt lille ulve pige" spurgte han stille, alt i mens han hældte vandet ned over sig.

Han nikkede, smilede for sig selv da han kunne fornemme hendes blik på ham. han havde altid vidst blandt ham og sin bror, så var han helt klart den kønne af dem. Hvilket han også kunne fornemme ud fra hendes reaktion. Der var faktisk ikke brug for ord, da han kunne fornemme hvor længe hendes blik var på ham og hvordan det gled ned af ham, næsten som åd hun ham til dessert. Han kørte igen hånden igennem håret "jamen det var da godt" han gik langsomt mod hende, næsten bevidst. Han vidste dette ville give en større effekt hos hende, det havde det ofte gjort hos de som han jagtede.
Hendes spørgsmål fik ham til at smile skævt og på en måde var denne ene ting også så meget mere løft om alle de hemmeligheder han kendte til. Man kunne næsten se på ham at han var mere observerende end hvad man skulle tro. Han vidste hun havde en tatovering, han havde selv set den, samtidig huskede han også da hun havde præsenteret sig for hans bror, havde hun nævnt nogle numre. Dette tydede på at hun højst tænkelig havde siddet i fængsel, i hans hoved gjorde dette hende bare det mere interessant. Han kløede sig i nakken, spændte bevidst nogle muskler "mest styrke træning, men også noget kampsport" forklarede han stille. Han gik dog ikke hele vejen hen til hende, men stoppede efter nogle meter, som magtede han ikke gå hele vejen. Dog gled hans øjne ned af hendes krop, mens et drillende smil formede sig på hans læber. han blinkede før han igen vendte om og gik hen til sin vandflaske

Han hævede øjenbrynet da hun med et spurgte ind til om han ville lære hende nogle tricks. Han smilede og hans smil lovede farer. Som et rovdyr bevægede han sig mod hende, før han greb fat om hendes arme og bøjede sig ned mod hendes øre "jeg kan sagtens lære dig nye tricks, men jeg tror ikke det er den slags tricks du snakker om" pointerede han smilende. han nappede hende kælent i øreflippen, før han gav slip og trådte væk "plus jeg slår ikke på piger" sagde han stille. han havde aldrig været en for at slå på piger, ikke fordi han ikke mente de ikke var stærke nok, han havde faktisk en stor respekt for det kvindelige køn. For nok var han den sødeste mand, men han havde også standarter, f. eks slog han ikke på piger eller børn og han var i den grad ikke tilhænger af voldtægt. Han skar engang det mere intime legeme af en ung mand, fordi han fangede ham godt i gang med at skulle voldtage en uskyldig ung kvinde. Grunden til at han ikke ville slå på kvinder, var fordi han i den grad hellere ville have muligheden for at gøre så meget mere.
Han lagde hoved på skrå, betragtede hende som en sulten tiger, der netop havde fået øje på et stort stykke kød. Han havde altid været pige glad, for ham var kvinden det perfekte, uagtet udseendet, dog i hans verden var der ikke noget mere tiltalende end en kvinde med selvtillid. En kvinde som troede på sig selv, var for ham det mest sexet i verden

Han hævede øjenbrynet "mhh ja det ved man jo aldrig" sagde han med et skuldertræk. Selvom det var tydeligt at høre i måden han tidligere havde sagt ordende, hvad han mente, så var han aldrig en for at sige hvad han havde i tankerne. Det lagde mystikken mere over ham, plus det var heller ikke just morsomt bare at sige tingende ud. Hvorfor dog gøre det? når det var så meget sjovere og lade folk gætte "men jeg gætter vel min bror er mere din type, sukker søde Damian, der aldrig ville gøre nogen fortræd" han rullede med øjnene og fnøs ved tanken om hans søde bror. Dog var en ting sikker, man skulle ikke gøre Damian ondt, meget kunne man sige om de to brødres forhold til hinanden, men han ville beskytte sin bror for alt i verden.

//totalt mangel på krea

Han trak på skulderne, hvorvidt hun havde en type eller ej, var han i det store hele ligeglad med. Det havde aldrig rigtig bekymret ham hvorvidt folk kunne lide ham eller ej. Det var en smagsforskel, der ikke ragede ham det fjerneste. Han lagde hoved på skrå, betragtede hende som hun gik direkte mod ham. han hævede øjenbryn, idet hun lagde sine hænder mod hans kinder. Han smilede skævt da hun bøjede sig mod ham, med læberne mm fra hans "aha, hvis du da gerne vil kysse min bror, så sig da endelig til. For han er alt for meget en gentleman til at ville gøre det selv. Han synes det er at bruge en anden person" han klukkede. Han lagde hænderne mod hendes hofter, trak hende tættere på sig, dog uden at direkte bevæge hendes hoved. Han lod fingrende glide rundt om hendes hud, lod hænderne glide ind under hendes sweater, hvorpå de gled op mod hendes skuldre

Han strøg hende hen over ryggen, og hvis man så på ham ville man blot bliver overrasket over hans blide bevægelser. Han var ikke just en der skreg venlighed eller nogen form for blidhed. Men hans fingre der gled omkring hendes hud, sagde noget om erfaring og nænsomhed. På trods af den blidhed, som hans hænder gav, holde han hende til gengæld også godt fast. Han bøjede sig ned mod hende "du ved min bror er en god mand og på trods af han kun har kendt dig i så kort tid, så finder han dig smuk og utrolig tiltrækkende. Han ville højst tænkelig gøre alt hvad du vil have. Men jeg har set hvordan du kigger på mig, hvordan dine læber beder for at blive berørt. Tænkt positivt det er en to i en" hviskede han i hendes øre.
Han gjorde ikke an for at ville tage skridtet videre, dog gled hans fingre rundt om hendes ryg og kunne sagtens love noget hen af de kunne komme tættere på de mere intime steder af hendes krop. Damian var anderledes i forhold til Theo, han kunne være blidere og venligere, derfor kunne folk også bedre lide ham. Han var typen der ville slå sig ned med en kvinde ved sin side, også bare leve et godt liv. Noget Theo i den grad ikke rigtig vidste om han gad, da han ikke just havde oplevet den kærlighed