Skal vi være ironiske og kalde denne aften for helt almindelig og fredelig? (Bjørn)

Lysander anede ærligt ikke hvad han lavede et sted som Ravenclaw. Der var alt for mange folk, musikken var alt for høj, han brød sig ikke om lugten af hverken alkohol eller tobak, som i den grad var de dominerende lugte på klubben - han var bestemt ikke typen der dansede, og egentlig brød han sig heller ikke voldsomt om alkohol.
Alligevel havde det virket som en god idé at gå herind for knapt en time siden - han havde på daværende tidspunkt været i humør til det - rent faktisk set frem til andres selskab, hvorimod han allerede nu ville have været gået hjem, hvis ikke det var fordi, han havde købt sig to drinks og stadig var i gang med den ene... ~ For det ville da sandelig være spild ikke at drikke den op.
Han havde købt sig et glas whisky - egentlig ville han hellere havde haft en af de farvestrålende drinks som alle tøserne rendte rundt med - de så meget mere lækre ud, men han havde hurtigt luret proceduren. Pigerne købte blandede drinks, og mændene købte øl eller ren alkohol, så han havde fulgt mændenes eksempel. ~ Han skulle fandenme ikke blive set med en eller anden tøsedrik i hånden...
Han var ikke vant til at drikke - første gang han smagte alkohol var for 3 år siden, da The box of mystery blev åbnet, og han blev stadig den dag i dag, lettere påvirket end så mange andre, og der skulle helt ærligt ikke så meget til, for han kunne mærke virkningen fra alkoholen. I aften var ingen undtagelse.

Alle bordene på klubben var besat. Han havde tidligere på aftenen sat sig hos en pige - en vampyr, som han overfladisk havde konverseret med, men da hun havde spurgt ham, om hun måtte flette hans hår, havde han forladt hendes bord efter at have hvæset, at hun skulle skride til helvede, og han håbede, at hun ville dø ensom og venneløs.
Efter det lille sammenstød havde hans humør været ødelægt, og han havde ikke haft lyst til at gøre andre med selskab. Lige nu stod han egentlig blot lænet op ad en mur, med et utilfredst udtryk malet i ansigtet, og sippede ind imellem til sin drink, hvorefter han hver gang måtte gøre sig umage for ikke at skære ansigt over smagen.
Han lod blikket glide rundt, og ved først øjenkast var der intet der fangede hans interesse - men så fik han øje på dem. En lille gruppe mænd der var nærmest ens klædt i en form for uniformer - interessant.

Han skubbede sig væk fra væggen med sin frie hånd og gik målrettet ned mod den lille gruppe mænd. Da han nærmede sig dem, gik han hen til det bord der stod nærmest mændenes, hvor han, uden at spørge om lov, eller sige noget som helst for den sags skyld, trak en stol ud og satte sig hos to piger - dog ikke så meget som så han på dem. Pigerne gloede ganske vist undrende på ham et øjeblik, men kommenterede det ikke, og gik igen i gang med at tale internt sammen.
Lysander gjorde ikke noget for at skjule at han forsøgte at lytte med til mændenes samtale, han sad bare på stolen, vendt mod dem og forsøge at lukke alle andre lyde ude, så han kunne høre hvad de sagde. Det var slet ikke sikkert at de ville opdage ham - han kunne ikke vurdere hvor fulde de var, og hvor optaget de var af deres egen samtale - men herregud hvad var det værste der kunne ske? De kunne opdage ham, brokke sig over ham - han kunne rase over dem - no harm done.
Nu kunne han i det mindste sidde her og snage, indtil han fik gjort kål på den åndsvage drink - det var en klar forbedring...

Påklædning: en sort commando sweater da sidder stramt på ham så hans muskler nemt og se igennem det sorte stof, med ordet Bjørn på hans bryst og et sergent mærke på ærmet og ordet Aegis Defences Service på ryggen, en hvid stram tank top inde under med ordet British Army på ryggen af toppen, med sorte fingerløse læderhandsker da skal skjule hans ar på knoerne, tykke britiske militær bukser i sort, og tunge militær støvler i britisk udgave. hans kammerater har samme type uniformer på, dog med forskelige navne på brystet og forskelige rang, dog er Bjørn den højste rang.

folk da med: 5 stk.

våben: ingen.

rustning: ingen.

efter den hemmelige operation med og fange flygtninge, var Bjørn og hans butts ( venner ), kørt med den nærmeste lastbil til ADS hovedkvarteret, læsset deres udstyr af, fået deres løn check og med stor munterhed steget ind i Bjørns store amerikanske militær hummer, og var kørt afsted med øl i hænderne, udover Bjørn, og højrystede latter, Bjørn var den eneste da ikke drak, fordi han simpelt ikke indtog alkohol, dog drak de andre deres øl og lavede air guitars til den hårde metal på hans CD af Dope, og de råbte muntert og fyrede jokes af, pralede af et dræb, eller en de havde moret sig med, og intet af det forstyrrede den milde Bjørn, han blev dog tilbudt en øl flere gange og han takkede venligt nej, og kørte videre imens de hvinede som små børn, de var alle sammen varulve, og det var tydeligt hvem da bestemte i denne blok, selv om de var off duty, kørte han afsted, og fik diskoteket i øjensyn, for at parkere lidt væk, og de stak alle sammen ud med godt humør, han smækkede døren i og låste den.
de bevægede sig roligt over i køen, for at snakke sammen, ryge et par smøger, og vente på de kom ind, da de kom over til dørmanden i fronten, som tydeligvis genkendte dem, gav de dørmanden brofist og snakkede kort, før de blev visiteret og gik ind, og de hilste på flere dørmænd, da de primært var i samme fag, selv Bjørn var uddannet dørmand, hvis han sku komme i job mangel, dog gik de over til deres stambord i nærheden af baren, og bjæffede nogle unge mænd væk, før de satte sig ned, og hurtigt fik de kontakt med nogle unge piger som var kommet til byen for og feste, og de faldt hurtigt i snak med pige gruppen, fortalte om deres arbejde minus de blodige detajler om natten, men bare vagt tjanser, skyde træning og kamp træning, da de var uddannet under Aegis Defences Service, dog ikke Bjørn som havde været i SAS, Special Air Service, de røde beretter, den kompakte elite inde for SAS, hvilket gjorde ham til en soldat af verdens kvalitet, selv om da var hundreder af disse, men ingen ville tvivle på Bjørn's evner som soldat, han var ikke udødelig eller usårlig, han var bare en klassisk narrøv og få sendt i nakken på en slag mark, dog fandt pigerne hurtigt ud af at hans hjerte var fanget, ikke fordi de havde planer udover måske og give ham med på toilettet, dog bestilte han en alkohol fri drink som mange af pigerne gik med, selv om da var sikkert alkohol i deres, dog drak hans venner irsk whisky da 4 af dem var fra ireland og den sidste fra england, london, som Bjørn, han snakkede dog om sin familie og sin kæreste som pigerne spurgte ind til, fyrene morede sig dog også med pigerne, og en stor gut ved kalde navn Viking, større end den i forvejen store Bjørn, havde allerede igang med et snav med den ene unge pige, de andre var også godt igang imens de røg, drak, og morede sig, præcis som de kom for, og selv Bjørn grinte og smilte, fyrede jokes af, og så ud til og have det godt, selv om han også ofte var en seriøs mand, som hans kollegaer påpegede, han var en hård mand, men en blød bamse inden i, indtil man pissedet ham af, så var han ikke spor sjov længere, og flere af dem kom med kommentare om hvordan han havde pandet dem et par hvis de var for flabede eller for støjende under stealth træning, sparket dem i røven hvis de var for langsomme, eller hamret dem en hvis de skød et gidsel til gidsel situation's træning, som fik pigerne til og grine og smile.

Bjørn så rundt og kunne se at der var ret fyldt med folk, det generede ham ikke, larmen, røgen, og alt det andet, intet problem, han kunne dog dufte de forskelige racer, forskelige sprutte og cigaretter, da han som varulv havde en skarp lugtesans, dog var den lidt følsom, men han var vant til det, så det var ikke det store problem, han drak dog sin alkohol frie pina colada færdig og bestilte en ny som en af pigerne kom med og fik et kys på kinden som tak, imens han drak af sin nu sex on the beach, alkohol fri, og hans årvågne blik sagde han ikke et cl alkohol havde fået i en evighed, og nogen ville mene han trængte til en chillekage, en hash kage, dog havde han nægtet og givet vedkomnet en stroppe tur på 10 kilometer med fuld oppakning som retur svar, og det var også en klassisk historie i Aegis Defences Services, at Bjørn var en hård træner og hård anføre, men han fik næsten altid sine folk ud i live eller bare som minimalt såret, eller lidt værre engang imellem, kun en gang 2 var døde under hans kommando og han bebrejdede stadig sig selv for det, dog bebrejdede ingen andre ham for det, dog endte aftnen med at han skulle lægge arm med Viking som i sig selv havde en væselig del flere muskler end Bjørn, dog da de rullede deres ærmer op og lagde klar, klappede en af pigerne da de skulle begynde og hurtigt begyndte de begge og spænde imod så man kunne se de begge var nogle velvoksne muskel mænd, udover Viking var 9 cm større om armen end Bjørn, dog var Bjørn's sener stærke, så de første 40 sekunder rokkedet ingen af dem hinanden, dog gik Viking af med sejren og fik en tår af Bjørn's drik, han så dog ikke glad ud da den manglede alkohol, men tog det pænt, og de snakkede muntert videre om alt og ingenting, blid small talk.

Bjørn havde i øjenkrogen bemærket manden da målrettet bevægede sig imod dem, men ikke taget sig af det, og roligt forklarede han en af pigerne, hvordan hun skulle holde på en automat riffel, da hun satte sig på hans skød og bestemt spurgte ham, så han med et grin begyndte og forklare hende det, dog bemærkede de andre den anden mand også, dog lod de som ingenting, nok havde de indtaget alkohol, men på deres ret så årvågne blikke, var det tydeligt de ikke var så påvirkedet som de virkede, dog begyndte de og udvise større mistænkelighed da den fremmede, uden og kunne kende duften af ham, trak en stol over imod dem, det var tydeligt de ikke brød sig om han bare sad der og lyttede, dog havde de opdaget ham da de som erfarne soldater altid højt øje med deres terræn, altid, dog sagde Bjorn på irsk-english at de bare sku ignorer ham, og de fortsatte deres samtale uden og tage notits af ham, de snakkede om deres opgaver inde for ADS, imens pigerne forklarede deres arbejde, kærester, familier, og hobby'er, Bjørn's gutter så ud til og more sig, men deres årvågne blikke skævede i ny og næ imod manden, dog endte det med den 2 meter og 15 cm høje Viking rejste sig, og pigen rejste sig venligt efter og have kysset ham på kinden og sagt han ville vente, den gigantiske muskelmand gik over imod den fremmede mand, og han spurgte roligt på irsk om hvad fuck hans problem var og om han var ude på skrammer, dog kom da en slags bjæffen da var blandet på irsk fra Bjørn og den store mand lavede tegn for han ville holde øje med den fremmede mindre mand end Viking, og den store mand gik tilbage og satte sig, og snakkede kort til Bjørn på irsk som bare klappede ham på skulderen, og de fortsatte deres samtale uden og se på den fremmede, dog havde Bjørn vist sig som den da bestemte, den da var den dominerende i den militærer ulve gruppe.

Han havde ærligt håbet at deres samtale havde været mere interessant - eller egentlig havde han håbet at de ville havet skændes - eller i hvert fald noget mere dramatisk end hvad der foregik i scenariet foran ham.
En af mændene, ham der drak de fancy blandede drinks, som Lysander nu endnu mere ærgede sig over ikke at have købt, talte lidt om en kæreste og familie - men ærligt kunne han ikke høre voldsomt af det der hverken blev spurgt eller svaret, og dette fik ham til let irriteret af rynke sin pande. Han fandt ud af så meget som, at manden var optaget - men det var mange af de andre mænd tydeligvis ikke - de sad i hvert fald og snavede og flirtede med pigerne omkring deres bord.
Lysander lod undersøgende blikket glide over mændene. Det var virkelig nogle store fyre - nærmest hele bundtet. Havde det ikke været fordi Lysander selv målte knapt de to meter, var han nok blevet overrasket, måske endda ligefrem forskrækket over mændenes fremtoning. Dog var han stadig lidt imponeret – og skræmt, over mændenes muskelmasse, dog var dette noget man nok aldrig ville komme til at høre ham sige.
Han fulgte egentlig bare med i hvad der skete, sippede ind imellem til whiskyen han sad og nippede af, og ellers fulgte han bare med - i armlægningen - i hvad han kunne høre af deres samtaler og sådan.

Han opdagede hurtigt, at mændene fik øje på ham, og han kunne ikke lad være med at føle et stik af tilfredshed. De så ud til, hvis ikke at være provokeret, så i hvert fald generet af hans tilstedeværelse i en vis grad. Hver gang et af deres blikke mødte hans violette øjne, gled et nærmest hånligt smil over hans læber, og en enkelt gang løftede han endda hånden, nærmest som en hilsen, da en af mændene kiggede på ham - Igen var smilet omkring Lysanders læber lidt hånligt og overlegent.
Da den kæmpe mand rejste sig, fulgte Lysander ham med øjnene lige indtil hans stod foran ham. Lysander måtte faktisk koncentrere sig om at høre efter og prøve at forstå og tyde hvad manden sagde, for han snakkede med en accent Lysander ikke var bekendt med. Mens manden talte rynkede Lysander derfor panden og vippede hovedet let til den ene side.
"Du er utrolig svær at forstå, ved du godt det?" indledte Lysander, spidsede kort læberne inden han fortsatte.
"Altså, lige nu er du egentlig mit eneste problem," svarede han køligt manden og han løftede det ene øjenbryn, "Du... skygger sådan set lidt for alt andet."
Han lænede sig tilbage mod stolens ryglæn og gav den høje muskuløse mand elevatorblikket, hvor uhøfligt dette end måtte forekomme. Han var bestemt ikke en mand Lysander ønskede at lægge sig ud med - men på den anden side, turde han nok næppe gør ham noget, nu de var på en klub - så hvad gjorde det at tirre ham lidt?
"Og nej - jeg er ikke ude på skrammer - medmindre nogen giver mig anledning til det," sagde han, igen med den sædvanligt kølige klang i stemmen og løftede sit øjenbryn endnu engang, "Men hvis jeg ser nogle, der ser ud til at være ude på skrammer, skal du være den første til at få det af vide..."
Det let hånlige smil prydede igen hans læber, og han gik endda så langt som til at blinke til manden - af ren og skær provokation.
Han så overrasket hen mod mændene igen, da den store mand reagerede og agerede på noget der for Lysander lød som et bjæf, og gik tilbage mod sit eget bor igen.

Interessant. Magtbalancen mellem mændene var bestemt ikke som han havde forventet.
Han havde lidt forventet at de var ligeværdige - hvilket de helt sikkert også var til en vis grad i hvert fald - ellers ville de nok ikke kunne sidde og hygge sig, sådan som de gjorde - alligevel havde han troet, at havde de haft en leder, ville det have været manden der før stod overfor ham, og spurgte hvad han lavede.
Han havde aldrig i sin vildeste fantasi gættet på den anden mand - slet ikke efter at have set, at han tabte armlægningen tidligere.
Lysander vendte sig om på stolen, så hans violette blik mødte en af de pigers, hvis han delte ´bord med. Det var tydeligt at se på hende, at hun helst ville have undgået Lysander - undgået ballade, men alligevel var hun for høflig til at se væk, hun gjorde det i hvert faldt ikke.
"Det er utroligt at sådan en mand af den kaliber lader sig kue - Synes du ikke?" spurgte han pigen, tilstrækkeligt højt - han forventede ikke at modtage noget svar fra hende, så han fortsatte blot,
"Jeg mener bare - Han er jo tydeligvis den stærkeste af dem - kunne principielt handle som det passede ham, men alligevel så er han underlegen, bøjer sig og følger ordre som en eller anden.." Han gjorde en kort kunstpause, "Hund."
Han håbede at dette ville provokere dem - hvis ikke den store mand, så deres leder - men han tvivlede ærligt på det. På trods af at manden havde været oppe og konfrontere Lysander før - eller i hvert fald prøvet på det, havde manden virket utrolig rolig og fattet - og dette på trods af at havde drukket - så det var slet ikke sikkert at en sådan bemærkning ville gøre noget indtryk overhovedet - måske ville den bare prelle af?
Lysander løftede igen sit glas og tog en tår. Om ikke alt så vidste han nu hvem han skulle lytte efter hvad sagde - lederen, selvfølgelig. Så meget desto mere sjov!