Bjørn ~ hello old friend. I'm not what I once was. Do you care about it, or not?

S: I Dians hus
T: 11:02
V: Sol, og lunt

Det var faktisk okay tidligt på morgenen. Eller for mange var det ved at være sent, men Dian synes det var meget tidligt, og det havde hun synes siden hun blev halv vampyr. Dog skadede solen hende ikke direkte, men den var meget irriterende for hende. Den stjal næsten alle hendes kræfter, og svækkede hende en hel del.

Hun lå stadig i sin seng. Hun strakte sig dovent, men hun kunne ikke sove mere selvom hun gerne ville. Ikke fordi hun skulle noget, men hun var Hun rejste sig op, og fandt en hvid trøje frem, og et par cowboybukser, som hun tog på. Milton kom trissende ind til hende, og lagde hovedet på skrå og så på hende. *Godmorgen. sovet godt?* kunne hun høre ham spørge. Hun nikkede stille, og strakte sig igen. "Yep, som en sten." svarede hun, og gik så ud af værelset og ind i stuen, hvor hun satte sig i sofaen, og smed straks benene op på sofabordet, og tændte for tv'et. Hun zappede lidt rundt, men da der intet var i det, som sådan, endte hun med at blive på en dyrekanal. Hun fulgte slet ikke med i det, men sad nærmest bare og stirede tomt på tv'et. Hun sukkede stille. Hvad mon denne dag her ville føre til? Hun havde ingen ide, men hun kunne jo heller ikke se ud i fremtiden. Hun vil nogle gange ønske hun kunne, for så kunne hun nogle gange vide hvad der blev forventet af hende, og hvad nogle af de ting hun nogle gange sagde, hvor de ville føre hen af.

tøj: tunge britiske militær støvler, med sorte britiske kamp bukser, kommando sweater og elefant hue, en stram hvid tshirt inde under med sorte underbukser og sorte sokker.

rustning: profil info under rustning og udstyr.

våben: Sig 556 automat riffel, M21 sniper riffel, Berette 92f og kamp dolk.

Bjørn havde været på arbejde i Ravenwood village, hvor han havde deltaget med nogle andre lejesoldater om og udrydde nogle kriminelle i et hideout for det lokale politi hvis man kunne kalde dem det, for og få informationer om hans gamle ven, Dian, som han havde kendt som ung, og uden at vide det med tiden, forelsket i sig, de havde haft et godt forhold, indtil hun en dag forsvandt, og han havde været syg af sorg, men havde dog til sidst endt med at kæmpet for og finde hende, og nu vidste han hvor hun boedet, så han var steget ind i sin hummer efter at have fået lidt penge for sit slid også, da hans arbejde ikke just var ufarligt, og uden videre var han drønet afsted, efter at have lagt sin hjelm på passegere sædet, dog sad han stadig med elefant hue, og kørte afsted med gode køre egenskaber, så op på vejret og sukkede roligt ved det varme vejr, da hans udstyr var varmt, men han ville først tage chancen når han kom over til Dian, så han kørte roligt afsted, men fulgte anvisningerne nøje.

han parkerede roligt foran den anviste adresse, og steg ud, med sin dolk i bryst hylstret og sin berette 92f i hofte hylstret, dog trak han sin elefant hue af og kørte sin behandskede hånd igennem det våde hår, før han smækkede døren i og låste den efter at have smidt masken der ind, og marcherede roligt op af indkørslen, for at standse op foran døren, konstatere det var det rigtige, og bankede roligt på døren med næven så da kom nogle rolige brag, som burde høres, imens han så trådte 3 skridt væk så man bedre kunne se ham og så det ikke virkede så truende igen, for så at vente på Dian.

Dian sukkede og slukkede tv'et efter lidt tid, da det langt fra var spændene det hun så. Hun rejste sig op, og kørte en hånd gennem sit hår, og skulle lige til at gå ind på sit værelse igen, da hun hørte en banken på døren. "Hvem i alverden er det så tidligt på morgnen?" brummede hun en smule irriteret. Hun gad ikke rigtig at ha gæster lige nu, men hun gik alligevel ud til døren, og åbnede den langsomt. Stanken af hund slog hendes næse, og hun rynkede svagt på næsen af den. Så det var en varulv som var dukket op her? Nej fandme nej, hun ville ikke ha besøg af en hun nu. Hun kiggede dog alligevel på ham som stod udenfor, og hun kunne alligevel ikke holde et smil inde da hun så hvem det var der stod uden for hendes dør. Hun kunne ikk lige huske hvornår hun sidst havde set ham, men efter hun var blevet halv vampyr, havde hun holdt sig væk fra ham. Hun bed sig kort i læben, og betragtede ham stille. "Øm hej?" sagde hun let tøvende da hun ikke anede hvad hun ellers skulle sige. Det her var i den grad uventet. Milton Kom ud til døren for at se hvem det var, og stivnede da han så hvem det var. Han havde været fin nok med Bjørn før, men nu var han meget mere på vagt over for alle mænd. *Hvad vil han her?* spurgte han, og så stadig på Bjørn. "Jeg har ingen ide" mumlede hun stille. "Øm, vil du... øm med ind eller noget?" spurgte hun let tøvende, og pegede inden i huset, og så spørgende på ham. Hun var langt fra forberedt på det her.

Bjørn stod roligt og ventede, klødet sig lidt usikkert i hånden, tænkte han burde havde taget blomster med, men fandt det dumt, dog følte han sig også en kende akaveredet, bevæbnet og i fuld rustning udover hjelm og maske, han ventede dog usikkert, indtil hans skarpe øre hørte fodtrin inde for, som gjorde han stod lidt nervøst og ventede, dog da døren åbnede, stod den smukke Dian som han huskede, han smilede bredt over hele ansigtet som en lille dreng, og kløedet sig igen i baghovedet som et eller andet fjols, mest fordi han var fuld kommen usikker på hvad han skulle sige eller gøre, dog så han stille på hende, uden rigtig og ane om han blev budt hej eller velkommen, dog da hun tøvende sagde hej, sagde han roligt ''øhm, hey Dian, long time no see, ikke hehe, jaa...'' han smilede usikkert og klødedet sig roligt i baghovedet med et bredt smil, dog gloedet han lidt på geparden, løven, tiger, han var ikke helt sikker, dog så han på Dian igen da hun bød ham inden for og han nikkede og sagde venligt ''øhm, ja.. vil jeg gerne, øhhh'' han smilede bredt ved den lidt akaverede stemning og gik roligt ind, tog dog sine støvler af først og stillede dem ved døren, for at gå lidt ind og så tage sin skud sikre vest af sammen med det andet, og ligge det ved sine støvler, så det ikke sad i vejen, så han kun havde sin uniform tilbage, og så der efter på Dian igen, usikker på hvad han skulle sige før han bredte armene ud som at han ville kramme hende men ikke tvinge hende, hvis hun ikke ville, dog spurgte han roligt ''hvordan har du det, smukke?'' han lød kærlig som han altid havde gjort, trods det var længe siden de havde set hinanden.

Hun nikkede tøvende da han sagde det var længe siden, for det var det i den grad. Hun vidste ikke helt hvorfor hun havde brudt kontakten til ham, om det var for at rede ham eller sig selv vidste hun ikke. Hun vidste at han kunne være farlig for hende nu da hun var en vampyr, og han kunne sagtens dræbe hende hvis han ville, eller hvis han en gang mistede al kontrollen. Hun var dog glad for at se ham igen. Hun havde savnet hans selskab måtte hun indrømme. Hun vidste ikke at han havde følelser for hende. Den slags var hun altid meget langsom om at indse.

Da han trådte ind, smilede hun forsigtig til ham, men blidt. Hun var faktisk ikke helt klar over selv hvad hun følte for ham, om hun var forelsket, eller bare så ham som en ven eller hvad. Da han tog sine sko og det a, stod hun blot og betragtede ham stille. Hendes hjerte begyndte t banke en smule hurtigere, og hun fik en sær fornemmelse i kroppen da han kaldte hende smukke. Det var en god fornemmelse. Hun gik en smule tøvende over til ham, og ind i det kram han ville give hende. Hun lagde automatisk sit hoved ved hans skulder, og lukkede øjnene blidt i. Hun vidste ikke om han kunne lugte på hende at hun var vampyr, eller halv vampyr som hun jo var, men hun var ligeglad. Hun kom dog til at rynke svagt på næsen af hans lugt af hund, som hang i ham, men hun sagde intet om det. Hun brød sig dog ikke helt om den lugt, men hun kunne sagtens overleve det.

Bjørn smilede venligt da hun nikkede tøvende, han så roligt på hende med et undersøgende smil, det var tydeligt han var glad og hvis hun tænkte sig om, så ville det være over at have fundet hende, dog kunne han dufte noget fremmede ved hende, som gjorde han så roligt undersøgende på hende stadig, dog ikke fjendelig, kun undrende med mild nysgerrighed, dog endte han med og smile med et bredt varmt smil og en venlig glød i de grønne øjne.

Han så sig roligt omkring i opgangen, og syntes om hvad han så, dog så han hende's forsigtige men blide smil som fik ham til og smile kærligt tilbage til Dian, dog strakte han sig roligt og så smilende på Dian med et mildt smil, han nød hendes ansigt, så smukt, og det sagde han ikke ofte til kvinder og piger, kun til Elena som var hans fællesbo, dog så han mildt på hende da hun tøvende gik imod ham, dog lagde han blidt de muskeløse arme om Dian og lagde blidt sine hænder på hendes ryg, hviskede blidt til hende ''hvor blev du af, smukke smukke Dian?'' han lød meget glad, og det var tydeligt han var meget glad for at have fundet hende, dog snusedet han mildt til hende og syntes igen at dufte noget fremmedet ved hende, dog tog han sig ikke synderligt af hende, så bare ud til og være skind syg af glæde over at have fundet hende efter al den tid, dog så han blidt på hende med et mildt smil på læben.

Dian kunne fornemme på ham, at han havde lagt mærke til den nye duft der lå over hende. Hun håbede ikke at han ville ha noget imod det. Hun så godt de undrende blikke han sendte hende, men hun gad ikke at fortælle ham hvorfor hun havde denne nye duft over sig. Hun bed sig kort i læben og sukkede blidt. Hvis hun skulle fortælle ham det hele, vil det blive en meget lang historie, men hun kunne også give ham den korte udgave af historien, men hun orkede det ærligt talt ikke.

Da han lagde sine arme rundt om hende, sukkede hun meget blidt. Det var en dejlig fornemmelse at stå sådan her. Da han spurgte hvor hun var blevet af, bed hun sig i læben. I stedet for at svare ham på det spørgsmål, stilede hun blot et andet. "Hvordan fandt du mig?" Hun trak sig lidt ud af hans kram, og så spørgende på ham. Hun var i den grad glad for at se ham igen, men Milton var ikke så glad igen. *Du burde bar få ham ud her fra Dian. Han vil dig intet godt. Du ved hvad han er, og du ved han er farlig for dig* hørte hun ham brokke sig. Hun sukkede tungt og så kort ned på ham, hvor efter hun rystede på hovedet af ham. *Nej Milton, det vil han ikke gøre mod mig* sagde hun gennem tankerne, for hun ville ikke blande Bjørn med ind i det her. Hun så igen på Bjørn, og smilede blidt til ham.  *Var det ikke det samme du sagde om ham som forvandlede dig?* Sagde han. "Nej Milton, det ikk det samme" sagde hun, og tænkte ikke over at hun sagde det højt. "Langt fra det samme" mumlede hun, og gemte sig ind til Bjørn.

Bjørn så roligt på Dian med et venligt smil for og vise at den nye duft ikke generede ham, dog mødte han hendes øjne uden problemer og det muntre glimt i de grønne øjne var der som det altid havde været, han smilede dog mere da hun sukkede efter at have bidt sig kort i læben, han så dog tænkende ud og smilede bare igen høfligt og venligt, da det simpelt lå til ham når det var Dian.

Han holdt blidt om den kære Dian, trods sin styrke kunne han være et utroligt blidt menneske, dog strøg han hende blidt i nakken da hun sukkede blidt, som fik ham til og smile mildt til hende, han så dog drillende på hende og sagde med en munter kær stemme ''har da sporings chip i dit øre, aye? hehe, ej, jeg lavede noget arbejde, for og få intel om din adresse, og tja de snød mig ikke, og fik en bonus i form af lidt penge'' han lod hende trække sig ud, men han holdt stadig sine hænder på hendes hofter, han havde været ærlig og kort, hvilket var ret typisk for ham at være ærlig, selv i de mest håbløse situationer, dog mødte han hendes spørgende blik, han så ned på Milton og nikkede høfligt for og vise venlighed, han så dog undrende på Dian da hun snakkede, og lignede et spørgsmålstegn, før han blidt spurgte ''hvad spurgte Milton om? hva er ikke det samme? hvis ham mener mine skæg stubber, så ved jeg det ikke!'' han lød drillende og venlig, dog undrende på en kærlig måde, han krammede hende dog hurtigt før han slap hende og smilede glad over hele hovedet, da han havde fundet hende, efter den lange tid hvor hun havde været væk.

Hun smilede blidt til ham, og hun kunne faktisk godt lide at han nussede hende i nakken. Det var dejlig beroligende på en måde. Hun grinede let tøvende af ham da han sagde han havde en sporings chip i hendes øre. Hun troede ikke på ham, for så var han vel kommet noget før, ikke? Hun puffede ganske blidt til ham og nikkede med et bredt smil om læberne. "Okay" sagde hun. Hun var ikke helt glad for at folk kunne få hendes adresse på den måde, for hvem vidste hun boede her? *Se, det det jeg sir, han er farlig* gentog Milton. Dian reagerede ikke på ham, men da Bjørn så ned på Milton, hvæsede han af ham. Han stolede ikke på nogle hankønsvæsner mere. Han så op på Dian, og gik tættere på, men standsede så op, og gik så sin vej, ind i et andet rum. *Sig ikk jeg ikke advarede dig* kunne hun høre han sagde. Hun sukkede af ham, og så op på Bjørn. "Han stoler ikke på dig" Sagde hun stille. "Han er bange for du vil skade mig" sagde hun lavt, og så ned i jorden. Hun var ikke sikker på hvordan han mon ville tage det, for sidst han havde set hende, havde Milton stolet okay på Bjørn, men det gjorde han ikke mere. Det var som om han skulle se ham an igen, og være sikker på ham, at han ikke ville skade Dian.

Bjørn smilede blidt tilbage, nussedet hende lidt videre, før han roligt fjernede sin hånd, så han ikke blev for påtrængende, dog grinte han mildt tilbage da hun grinte tøvende af ham, dog rystede han på hovedet og løftede hænderne som om han overgav sig til sandheden selv om han allerede havde sagt sandheden, dog så han på Dian da hun puffedet til ham, og han rakte roligt tunge af hende, dog nikkede han roligt da hun sagde okay, dog sagde han mildt ''jeg var diskret, og kommer nogen, så kan du få mit nummer, så du kan ringe, hmm?'' han lød mild og blid, imens han fandt en sammenklappet telefon sammen og åbnede den for og trykke lidt rundt og række hende den så hun kunne se hans nummer, som hun kunne tage, dog så Bjørn roligt på Milton med et usikkert smil, da han ikke ville skade Milton, det kunne han ikke, det var den kvinde han elskede's bror, og ville nok ikke hjælpe ham, dog så han mildt på hende og klappede sin telefon sammen da hun måtte have taget hans nummer og lagde den i lommen, sagde så mildt ''jeg forstår, var væk længe, og kommer sådan brasende, så jeg forstår'' han så dog på Dian med et roligt blik og sagde mildt ''jeg ville aldrig skade dig, Didi, aldrig'' han lød alvor, dog løftede han mildt hendes hoved ved hagen så hun så på ham, og med en tøven, gav han hende et let kys på næsen, før han mildt spurgte ''har du noget og drikke? er ret tørstig, hvis det ikke er til besvær'' han smilede venligt til hende og strøg hende mildt på kinden med hånden, før han roligt stillede sig til og vente, med hvad hun fandt ud af.

Hun nikkede stille da han sagde at han var diskret da han fandt frem til hende. Hun håbede ikke at andre end ham havde adressen så, for hun vil ikke ha fremmede folk randende her hos hende. Hun nikkede igen da han sagde hun kunne få hans nummer. Hun kiggede på skærmen af hans telefon, og indprintede sig hans nummer i hovedet. Da han sagde han forstod, rystede hun på hovedet. "Jeg tror ikke du forstår det, for det er ikke fordi du har været væk længe, men" Hun standsede op, og kiggede stille rundt. hun kunne ikke helt få sig selv til at sige hvorfor Milton var sådan. Hun smilede svagt og nikkede da han sagde, at han ikke ville skade hende. Det havde hun heller ikke regnet med. Hun smilede blidt af hans kælenavn til hende. Det var kun ham som kaldte hende det, og hun var ikke helt sikker på hvorfor han kaldte hende Didi. Hun så op på ham da han løftede hendes hoved. Hun så ham lige ind i hans grønne øjne. Hun spærrede øjnene en smule op da han kyssede hendes næse. Hvad skulle det til for? "Hvorfor gjorde du det?" spurgte hun, men hun havde intet imod at han havde gjort det. Hun nikkede stille da han spurgte om hun havde noget at drikke. "Selvfølelig har jeg det." sagde hun stille, og smilede af han strøg hende på kinden, inden hun gik ud i køkkenet, og åbnede køleskabet. "Hvad vil du ha? Jeg har øl, sodavand, saft, mælk eller vand?" Hun vendte sig om mod ham, og smilede blidt til ham.

Bjørn så Dian nikkede stille, han håbedet ikke andre ville opsøge hende, fordi så skulle de så sandelig få med ham og bestille hvis de ville skade hans Dian, dog smilede han mildt da hun nikkede, og så på hans skærm for og huske nummeret, og han lukkede roligt sin lomme til sin mobil, han så hende dog i øjnene, da hun rystede på hovedet af ham, han lyttede roligt til Dian og svarede så roligt ''hmm ja det giver mening, men det kommer jo an på hvordan man forstår, hmm?'' han klukkede blidt, dog fulgte han hendes blik rundt, dog smilede han imødekommende, hvis hun havde noget på hjertet hun ville sige til ham, dog smilede han mere da hun nikkede og smilede svagt til ham, han kunne godt lide hende's smil, og han kunne aldrig få sig selv til og skade Dian, aldrig, dog da hun smilede svagt, rynkedet han med øjenbrynene i sjov, for og vise at det var det smil han kunne lide, og han mødte roligt hendes kønne øjne med sine egne, da glimtedet af venlighed, og noget andet, noget mere end venlighed, dog da hun spærrede øjnene op og spurgte hvorfor han gjorde det, så han lidt tænkende ud, og sagde stille efter at have sukket, han ville lægge kortene på bordet ''fordi jeg kan lide dig mere end som en ven, og det er det da har holdt mig igang i krigen, for at kunne finde dig en dag og vende tilbage i dine arme, og ved ikke hvad du føler for mig, men hvis det kun er som en ven, kunne vi så vente og se om det kan udvikle sig?'' han kyssede hende der efter let på munden, for og understrege sine ord, med et kærligt strøg på hende's hals, dog træk han sig væk og smilede venligt da hun svarede ham at det havde hun, og han sagde roligt ''det lyder godt, Didi'' han smilede ved hende's stille sind, og rystede mildt på hovedet da hun smilede, gav hendes kind et kærligt kys, dog fulgte han med hende ud i køkkenet, og sagde med mild stemme ''saft lyder fint, Didi'' han satte sig roligt over ved køkken bordet, og smilede mildt til hende da hun vendte sig om imod ham, og det smil som han kunne lide var der, så han kunne ikke andet end og smile tilbage.

Hvis andre opsøgte hende kunne hun nok sagtens dræbe dem nu når hun var halv vampyr, medmindre det var en anden vampyr som vær ældre end hende, eller hvis det var en varulv, så kunne hun nok ikke lige klare dem, men det sagde hun ikke lige selvom hun gerne ville sige det. Hun smilede til ham da han sagde at det kom an på hvordan man forstår. Det var jo til dels rigtigt, men han forstod ikke hvorfor Milton havde det som han havde med ham, og det var Dian sikker på, for Bjørn vidste jo ikke hvad der var sket for dem. Hun blev vel nødt til at fortælle ham om det på et tidspunkt var hun sikker på. Men havde hun mod til at fortælle ham det? Hun var ikke sikker, eller jo, hun skulle fortælle ham det.

Da han sagde at han kunne lide hende som mere end en ven, smilede hun bredt. Hendes hjerte begyndte at banke en smule hurtigere end før. Så han kunne li li hende? Det havde hun ikke set komme, men hun var heller ikke for god til at se på folk hvis de elskede nogle, og da slet ikke hvis det var hende de kunne lide. Hun var ikke let sikker på hvad hun følte. Hun kunne også virkelig godt lide ham, men hun havde prøvet at få følelser for en, som løg for hende, og derefter gjorde dette mod hende. Da hans læber rørte hende, var det ligesom om et stød af slags for gennem hendes krop, men det var langt fra ubehageligt. Hun sukkede let da han strøg hendes hals, og en let sitren forlod næsten hendes krop. Hun havde egentlig aldrig prøvet det her før. Altså haft de her følelser for nogle, ingen gang ham som var skyld i hendes forvandling. Hun følte sig meget underlig, men hun var ikke sikker på om hun turde lade sig selv føle dette for nogle, ikke en gang over for ham. Hun måtte fortælle ham det hel, og se om han stadig ville føle det samme efter hun havde fortalt ham det. "Jeg er ikke den samme som jeg var den gang" sagde hun med en let trist stemme. Hun smilede blidt da han kyssede hende på kinden, men sukkede så tungt. Hun fandt hurtigt noget saft frem, og to glas som hun lavede saften i. Hun gik stille over til ham, og stillede glasset foran ham, inden hun selv satte sig ned over for ham. Hun foldede hænderne på bordet, og så ned i bordet. Usikker på hvordan hun skulle fortælle ham hvad der var sket.

Bjørn smilede mildt til hende, uden og vide hvad hun tænkte, dog kunne han igen dufte den fremmede duft, som han ikke helt kunne placere, men han vidste at han ville kunne identificere den duft, hvis han duftede nok, dog smilede han tilbage da hun smilede til ham, han vidste ikke hvad da skete i hende's hoved, hvad hun tænkte på, han håbedet dog bare hun ville dele sine tanker med ham, så han kunne forstå helt, dog ville han vente lidt endnu, til han var sikker på hvad det hele gik ud på, dog var det stadig tydeligt han var fuld af glæde over at have fundet Dian, hans Didi.

Han så hende's brede smil og dog det som noget positivt, ved han havde sagt han kunne lide hende som mere end en ven, han vidste dog ikke hvordan hun tog det sån helt konkret, det kunne være hun smilede bredt fordi hun var usikker, han ville dog vælge og tage det positivt, han havde set hende i øjnene imens han havde kysset hende, og det var tydeligt han nød hendes bløde læber, og da hun sukkede da han strøg hende's hals, gav han hende et hurtigt blidt kys på munden igen, han vidste ikke hvad hun følte, dog havde han duftet hendes duft, og som varulv var det ikke svært og dufte hvad man var, og han vidste nok hvad hun var, men det ændrede ikke hans følelser for hende, det var garanteret ikke hende's skyld, dog da han hørte hende's ord, bekræftede hun kun hans mistanke, han svarede dog stille ''det ved jeg, Didi, man kan dufte det, men det ændre ikke på mine følelser, fordi i mine øjne er du stadig den samme, bare med en anden duft, men du stadig den Didi jeg husker'' mere sagde han ikke, da hun lød trist, dog da hun smilede blidt da han kyssede hende's kind, smilede han tilbage, han hørte dog det tunge suk og smilede beroligende til hende, dog fulgte han hende med øjnene, med et kærligt blik og tog glasset hun havde stillet til ham og hældte saft op og tog en tår med et tilfreds suk, før han stillede kande og glas, han så dog roligt på hende og smilede mildt, lagde en hånd over hendes og nussedet roligt hendes håndryg med en tommel finger, sagde mildt til hende ''jeg kan dufte det, men vil hellere selv have du fortæller mig det,dog ændre det ikke på det jeg føler for dig'' han løftede hendes ene hånd og kyssede den før hun blidt lukkede sin hånd om hendes og klemte kærligt for og berolige hende, sendte hende et bredt og kærligt smil.

Hun kunne godt fornemme at han var glad for at havde fundet hende. Det var slet ikke til at tage fejl af, og hun kunne også se på ham at han nød at kysse hende. Da han gav hende endnu et kys på munden, smilede hun blidt mod hans læber. Hun nød det faktisk utrolig meget, at han kyssede hende. da han fjernede sig, slikkede hun sig ubevidst om munden for der efter at bide sig blidt i underlæben.
Hun smilede svagt da han sagde at han vidste det. Hun rystede dog på hovedet da han påstod hun stadig var den samme som den gang, men det var hun ikke. Ikke helt, hun havde forandret sig på visse punkter, men det var mere tydeligt hvis hun var meget tørstig efter blod. "Tro mig, er anderledes end den gang" sukkede hun blidt. Hun var dog glad for at det ikke ændrede på hans følelser for hende, den mindste smule.

Da hun havde sat sig ned, låste hun bare blikket på bordet, men da han talte, så hun langsomt op på ham. Han havde duftet det på hende. Hun burde ikke være overrasket over det, for han var jo en varulv. "Øm ja, er halv vampyr nu* sagde hun stille, og smilede til ham, en smule usikker selvom han sagde han godt vidste det, og det ikke ændrede på hans følelser for hende. Da han løftede hendes hånd op og kyssede den, smilte hun blidt til ham. Hun smilede kærligt tilbage il ham, da han sendte hende et kærligt smil. "Øm " hun tænkte sig lidt om. Hvordan skulle hun begynde på det? "Jeg blev forvandlet til vampyr, fandt en gammel kone som bandt mig og min bror sammen, og nu er jeg så en blandingsrace" Hun sagde det hele ud i en smøre, og meget hurtigt, så om han fik fat på det hele, vidste hun ikke helt. Hun smilede nervøst til ham, og så ned i bordet igen.

Bjørn smilede mildt til Dian, for og vise sin glæde stadig, selv om han vidste hun havde opdaget det, da han ikke ligefrem lagde låg på det, dog var hende's smil mod hans læber kun endnu en opfordring, han havde strøget hendes arm blidt i processen, dog bemærkede han at hun slikkede sig om munden, som kun fik ham til og smile kærligt til hende ved det efterfølgende.
Han så hende's svage smil og smilede kærligt tilbage, for og vise det var okay, dog så han undrende på hende da hun rystede på hovedet, han så eftertænksomt på hende, og kunne ligne en da fik tændt en pære i hovedet, og med et fredeligt og blidt blik, nikkede da det gik op for ham, han svarede dog hende også med ord, efter at have hørt hende ''tror jeg forstår.. blod trængen'' han smilede kærligt til hende, og gav hende et blidt kys på kinden som trøst.

Bjørn så blidt på hende, imens hun så i bordet, og sukkede blidt, dog mødte han hendes blik da hun langsomt så op på ham, han klukkede dog blidt ved hende's ansigt da hun så tænkende ud, han svarede dog kærligt ''ja det ved jeg, søde Didi'' han så smilende tilbage på hende da hun smilede lidt usikkert til ham, som bare fik ham til og smile mere kærligt til hende, han holdt dog blidt om hendes hånd, som han strøg blidt, dog smilede han bredere da Dian smilede kærligt til ham, han så dog tænkende på hende, med et venligt smil, og ville ikke afbryde hende, ville bare vente på hun svarede hvad hun havde på hjertet, han nikkede dog da hans øre opfangede det og svarede mildt ''det gør intet, søde Didi'' han havde opfanget det, og lænede dig hen over bordet og gav hende et kys på panden, sagde mildt til hende ''det hele skal nok blive godt'' han smilede tilbage til hende's nervøse smil, og så tænkende ud før han blidt spurgte ''er du tørstig?'' han rejste sig op og satte sig på en stol ved siden af hende, for at lægge armen blidt om hende og puttede hende ind til sig, mest for at vise at alt var okay, lagde han hendes hoved ved hans skulder så hendes mund var tæt på halsen, det var en tanke han havde fået, da han faktisk ikke vidste om hun var sulten, så han holdt blidt om hende, nussede hendes arm blidt og gav hende et kys på næsen, kinden og munden i ny og næ, mest fordi han også ville holde om hende, da han havde savnet hende så frygteligt meget, og nærmest kunne virke bange for at hun pludselig skulle forsvinde igen.

Da han sagde at han troede han forstod, og spurgte om det var blod trængen, nikkede hun stille. "til dels, ja" svarede hun, og sukkede. Hun kunne mærke tørsten røre på sig, men hun ville heller undertrykke den lige nu. Et svagt smil kom kort frem da han kyssede hende på kinden en enkelt gang.

Dian var ikke overrasket over at han vidste hvad hun var, da han jo nok kunne lugte det på hende, og hun ville skyde på, at det var nemt at lugte. Hun smilede svagt da han strøg hendes hånd. Det var en beroligende følelse han gjorde det. Hun var glad for at Bjørn havde hørt og forstået det hun lige havde fortalt. Det havde været den ultra korte udgave af hvad der var sket med hende. Hun nikkede stille. Selvfølelig skulle det nok gå alt samme, det var hun ikke så meget i tvivl om. Da han spurgte om hun var tørstig, så hun blot på ham, som om han måtte være meget dum eller noget. Selvfølelig var hun tørstig, men hun ville ikke drikke blod. Hun nægtede så længe han var hende, for hun var ikke sikker på, om hun kunne holde igen hvis han først gav hende blod. Hun betragtede ham da han rejste sig op, og satte sig ved siden af hende. Hun lukkede blidt øjnene i da han puttede hende ind til ham, men hun åbnede øjnene igen, da han lagde hendes hoved ved hans skulder, meget tæt på hans hals. Ville han...? Hun var ikke sikker. Hun bed sig kort i læben. Hendes træng efter blod var begyndt at vokse frem, men hun ville ikke tage hans blod, heller ikke selvom han gav hende lov, for set nu hun ikke kunne holde igen? Det ville ikke være godt. Da han kyssede hende på næsen kinden og munden i ny og næ, begyndte hendes hjerte at banke hurtigere end før. Hvorfor kunne han give hende de her følelser som han kunne? Hun var ikke sikker på om det var godt eller dårligt eller hvad det var, at hun følte sig sådan her sammen med ham. Hun kunne godt lide ham, altså virkelig godt lide ham, men hun var faktisk en smule bage for de følelser hun havde. Hun var ikke sikker på om hun bare skulle overgive sig til dem med det samme, eller ikke. Hun sukkede af sig selv, og så op på ham med et let kærligt blik.

Bjørn smilede mildt til Didi, imens han ventede på svar, og hendes lille nik forude ord og suk, var nok for ham til og vide det, han så dog undersøgende på hende og spurgte mildt ''hvad er det ellers?'' han strøg hende blidt på kinden, med et mildt smil, da bød hende og sige hvad hun ville, uden og blive dømt eller andet, kun accept og nysgerrighed.

Bjørn så roligt og mildt på Didi, at det intet gjorde hvad hun var, han var dog selv den samme, dog udover at han havde dræbt flere, været i et par krige, og deltaget som lejesoldat forskelige steder, dog så han mildt på hende da hun smilede svagt til ham, han bredte sit ansigt i et muntert grin for og lave lidt gøgl, dog stoppede han men afsluttede ved og række tunge af hende i en venlig gestus, han så dog på hende da hun nikkede stille, og han godtog det som at det nok skulle gå, han knurredet muntert i brystet af glæde, ja det hele skulle nok gå, dog mødte han hendes blik da hun så på ham og det var tydeligt han var alvorlig, trods hans ansigt var imødekommende og venligt, han strøg hendes kind blidt som tegn på tillid, dog klukkede han muntert da hun så på ham rejse sig op, og han holdt bare blidt om hende imens han strøg hende over kinden og nakken, dog så han blidt ned på hende med et mildt ansigt, lænede sig roligt tilbage med sine arme om hende i en mild omfavnelse, han strøg hende dog fortsat i nakken og ned af ryggen istedet for kinden, dog kyssede han hende roligt på panden og spurgte mildt ''hvordan har du så gået og haft det, på det sidste?'' han lød mild og nysgerrig, dog mødte han hendes let kærlige blik, efter at have hørt hende sukke, han bukkede sig derfor ned og kyssede hende let på munden, imens han nussede hendes ryg og holdt den anden arm om hende, og efter nogle sekunder med læberne imod hendes, afbrød han, for og se hende i øjnene og smile mildt, før han sagde ''jeg har bare været rundt, udstationerede her og der, gjort ting jeg ikke er stolte af, som lejesoldat, men for og tjene penge, da gav mig de kontakter, da ledte mig til dig, men igen, jeg har været diskret hele tiden, Didi'' han gav hende et mildt kys på næsen og holdt hende mildt og tæt ind til sin varme krop, da han som varulv, var lidt varmere end mennesker, med blide strøg ned af hendes ryg.

Hun bed sig i læben. Hvad der ellers var? Hun sukkede stille. Hun ville helst ikke sige det, da hun ikke var stolt af det der en gang var sket. Hun vidste godt at han også havde gjort det her før, men hun kunne alligevel ikke helt lide at sige det. "Jeg.. jeg har" mumlede hun, og kunne ikke helt få det sagt. Hun havde aldrig gjort det før hu blev forvandlet, og hun vidste at de fleste af hendes race havde gjort det, men alligevel følte hun sig lidt som et monster af en slagt. "Jeg har dræbt personer" hun sagde det meget meget lavt, og hun var ikke sikker på om han overhovedet ville kunne høre det, selvom han havde supper hørelse.

Hun så undrende på ham da han lavede en smule gøgl, men tøvede ikke med at række tunge tilbage da han rakte tunge af hende. Hun kunne ikke lade være med at smile, da han knurrede muntert i sit bryst. Det lød sjovt hvis man ikke var vant til den lyd, men hun kunne vel egentlig sige at hun havde hørt den lyd før. Hun Tog automatisk fat i hans hånd som han strøg hende over kinden med, og puttede sig blidt ind til den i få sekunder, inden hun slap hans hånd igen, og smilede kærligt til ham. Hun var ikke sikker på hvorfor hun havde gjort det, men var det egentlig ikke lige meget? Da han derefter lænede sig tilbage med sine arme om hende, lænede hun sig automatisk op af ham, og lukkede blidt øjnene i. Hun smilede blidt af hans nussen eller hvad man nu skulle kalde det for. Da han spurgte hende om noget, åbnede hun øjnene og så på ham. "Øm, okay nok tror jeg, dig?" sagde hun stille da hun ikke var sikker på hvad hun skulle svare på det. Da han lænede sig frem over og kyssede hende på munden, kunne ikke lade være med at kysse igen. Selvom hun sagde til sig selv, at det var en dårlig ide, så gjorde hendes krop det bare, uden at samarbejde med hendes tanker. Hun kunne godt lide den her helt unikke fornemmelse hun fik lige nu. Hun sukkede blidt mod hans læber inden han trak sig væk fra hende. Hun satte sig mere direkte op og så på ham, og lyttede til det han fortalte hende, og nikkede stille imens han fortalte det, som tegn på hun lyttede. Hun puttede sig ind til ham da han holdte hende blidt ind til ham. Hun lukkede blidt øjnene i og nød det faktisk at ligge op af ham.

Bjørn så blidt på Didi imens hun bed sig i læben, for at høre hende sukke stille, dog så han trøstende på hende, at det var okay, desuden var han ikke bedre selv, i princippet dræbte han folk for penge, han så dog opmærksomt på Didi, han lyttede mildt og sagde trøstene ''jeg ved det'' han smilede mildt og pegede på sin militær tattoovering for de røde beretter, som mest blev kendt som en døds patrulje, hvis eneste mål var og dræbe så mange fjender som tænkeligt muligt, han nød det ikke, men han havde brug for pengene, dog så han mildt på Didi og trykkede hende tæt ind til sig og hviskede stille ''det har jeg også, men du gør det ikke med vilje.. jeg har gjort det for penge, for det er hvad jeg er uddannet til, så ikke tag det så tungt, søde Didi'' han kyssede hende trøstene på kinden, med et mildt smil.

Han så på hendes undrende blik som kun fik ham til og smile skævt og muntert til hende, dog da hun ikke tøvede med og række tunge af ham, brummede han en blid latter og rakte tunge tilbage af hende, imens han mødte hendes smil med en kærlig munter knurre lyd i brystet, og kærligt sine arme om den søde Didi, han så dog på hende da hun tog fat i hans hånd, med et smil strøg han kærligt hendes kind imens hun puttede sig ind til den, dog lagde han sin hånd på hendes og strøg blidt hendes håndryg, og mødte hendes smil med sit, det var tydeligt han nød bare at sidde og holde om hende, han så dog på hende da hun lænede sig ind til ham og med blidt strøg holdt han om hendes hånd, og nussede hendes ryg samtidigt, dog med armene om hende stadig, dog slappede han af imens hun lukkede øjnene, og nød den stilhed da opstod, imens han fortsatte med og nusse hendes ryg og hånd, han mødte dog hendes øjne da hun åbnede dem, han tænkte lidt og nikkedet før han mildt sagde ''hmm tror du nok? forstår dog godt, med det da overkommet dig, tja jeg lever da endnu, så det går fint nok, dog bedre nu jeg har fundet dig'' han smilede mildt til hende, for og vise det var iorden, strøg hende kærligt over kinden, han smilede dog da hun imødekom hans kys, og uden tøven kyssede han hende videre, med armene om hende og nussede hendes hånd og ryg med blide strøg, imens han trykkede hende tættere til sig, han knurredet dog glad i brystet da hun satte sig mere direkte op af ham, og han mødte roligt hendes øjne med sine grønne blide øjne, med et kærligt glimt i sig, så hende nikke stille og uden at sige mere, trykkede han hende tæt ind til sig, dog blidt, kyssede hende kort på munden før han bare sad roligt og strøg hendes hånd og ryg, nød hendes nærvær, og ellers bare nød det, at holde om hende, nusse hende, og kysse på hende og med den tanke, kyssede han hende let på næsen og træk sig lidt væk igen, dog lidt langsomt hvis hun selv ville give ham et kys.

Hun så meget forsigtigt på ham. Hun vidste godt at han dræbte folk for penge, men hun fattede ikke hvordan han kunne holde det ud. "Jeg fatter ikke du kan leve med at skulle dræbe folk for pengene." sagde hun, stille. Hun smilede blidt da han kyssede hende på kinden.

Da han grinte blidt af hende, kunne hun ikke selv holde sin egen latter inde, da hans latter smittede af på hende. Et forsigtig fnis undslap hendes læber. Hun smilede af den knurrene lyd han kom med. Hun kunne let høre hvad den betød, og hun smilede blidt af hans arme om sig. Da han strøg sin hånd over hendes, smilede hun blidt og sukkede. Hun måtte indrømme for sig selv at hun nød at han nussede hendes  ryg, og sad med hende på denne her måde, men havde hun følelser for ham? Ja det havde hun, men spørgsmålet var nok mere om hun var forelsket i ham. Hun var ikke i tvivl om at hun elskede ham, men om hun var forelsket i ham? Hun sukkede  svagt, og bed sig i læben. Måske var hun, hun var ikke helt sikker på det.
Da han sagde at det gik bedre nu da han havde fundet hende, smilede hun til ham, og hendes hjerte gik en smule amok inde i hende. Betød hun virkelig så meget for ham? Hun kunne faktisk ikke helt fatte det, men alligevel gjorde det hende meget glad at høre. Mens de kyssede, bankede hendes hjerte endnu hurtigere end før, og hun havde svært ved at få vejret. Hun smilede blidt tilbage til ham, og hun måtte indrømme at hun elskede hans knurrende lyd han kom med. Det mindede hende om når Milton spandt, selvom det ikke lød ens, men det betød jo mere eller mindre det samme. De var tilfredse med et eller andet.

Da han kyssede hende på munden igen, kunne hun ikke lade være med at lukke øjnene halvt i, og nyde det, selvom det var et hurtigt kys. Jo hun havde følelser for ham, det var hun næsten sikker på. Hun elskede jo at være hos ham. Hun kunne høre Milton fnyse i sine tanker, men hun tog sig ikke af det. Da han kyssede hende på næsen, så hun på ham da han langsomt trak sig væk fra hende. Hun slikkede sig en enkelt gang om munden, men uden at tænke over det, lænede hun sig hurtigt frem af mod ham, og lod sine læber ramme hans, og uden at tænke nærmere over konsekvensen, nappede hun ham i læben, og kunne smage en smule blod. Hun fjernede sig lidt fra ham. og så op på ham, og slikkede så hans blod væk fra hans læbe. Hun kunne mærke tørsten røre på sig igen. Denne gang mere end før. Hun var tørstig. Hun sukkede irriteret af sig selv, og fjernede sig lidt væk fra ham, og så ned i jorden.

Bjørn mødte hendes forsigtige blik med et venligt smil, da tydet på at han vidste det ikke var et godt arbejde, men det gav ham tøj på kroppen og mad på bordet, dog sagde han mildt til hende ''det er også svært, men jeg tænker på de vil dræbe mig, og tja, så dræber jeg dem først, det værre er bare jeg får penge for det'' han smilede glad ved hendes blide smil.

Han smilede mere da hun ikke kunne holde sin latter i sig og strøg hende blidt over ryggen, han så dog på hendes forsige fnis og endte med og grine muntert og venligt, dog så han på hende imens hun smilede og bjæffede af hende, mest for og lave sjov, han flettede dog let sine fingre ind i hendes, hørte hende sukke forude så hende smile, hvilket fik ham til og smile selv, han strøg hende kærligt ned af ryggen med blide fingre, han knurredet en lille kælen lyd i brystet og kyssede hende blidt på halsen, han så dog blidt og venligt undersøgende på Didi, da hun sukkede og bed sig i læben, knurredet han blidt til hende og kyssede hendes kind blidt, i hentydning på det hele nok skulle gå, han tolkede dog hendes smil positivt da han havde sagt det gik bedre nu han havde fundet hende, han ville ikke tøve med og sige hvor meget hun betød for ham, det var jo ikke for sjovt han havde brugt tid, og penge på at finde hende, selv om det intet betød nu hvor han havde hende i sine arme, han kunne dog mærke på hende at hun virkede glad, hvilket kun gjorde ham glad, han nød dog hendes bløde læber imod sine, men kunne mærke hendes hurtige hjerte banken i kroppen, dog pustede han hende drillende i hovedet da hun virkede til og hive efter vejret, med en knurrende kælen lyd i brystet, kyssede han hende kærligt på munden og blidt ned af halsen, det var tydeligt hendes positive humør havde en rar virkning på den hårde soldat, og trods han var hård, så var det tydeligt da gemte sig en kælen glad tam ulv inde i ham, da var glad for og finde den han elskede.

Han strøg kærligt hendes nakke imens han kyssede hende på munden, og han så roligt ind i hendes halvt lukkede øjne med et kærligt blik, og han trykkede hende bare tættere ind til sig, dog ville han slippe hvis hun gjorde modstand, dog så han mildt på hende da hun slikkede sig om munden, han stoppede dog og mødte hendes læber, imens han trykkede hende helt ind til sig så det næsten kunne kaldes imtimt, han gippedet dog overrasket med øjnene da han mærkede en lille smerte i læben, hvilket fik ham til og knurre en glad kælen lyd, dog så han forvirrede ud da hun så op på ham og sukkede irriterede for at fjerne sig lidt væk fra ham, hvilket fik ham til og tænke lidt, før han med et uartigt smil, nærmest løftede hende op og satte hende ind til sig, og så hende dybt i øjnene, meget tæt på hendes hoved, og sagde stille ''jeg elsker dig, Didi'' mere sagde han ikke før han nappede sig selv i læben så det blødte mere, og blidt kyssede hende på munden, med begge hænder på hendes ryg, dog spredte han hendes ben udover ham så hun kunne sidde tættere på ham og ganske blidt, trykkede han hende imod sig, uden og slippe sit kys, det var også tydeligt at ulven i ham var blevet vækket, på en god måde, og uden et ord løftede han hende op, med begge hænder på hendes baller så hun kunne støtte sig og vendte sig om imod en væg, for at trykke sig imod hende op af væggen, med en blid kælen knurren i brystet, og hvis hun vidste nok om varulve, ville hun vide at det ikke var ondt ment, bare simpel instinkt da bad ham om og tage sin elskede i armene, da hendes bid havde sat gang i hans ulvs instinkter som blandede sig med hans følelser for hende, så derfor stod han og trykkede sit underliv imod hendes og det var ret tydeligt da var en bule i hans bukser, imens han kærligt og blidt kyssede hende, støttede hende med begge hænder på ballerne, men dog var han ikke hård, eller tvingene, han lavede flere hentydninger på hun kunne føre an eller han kunne, eller hun kunne stoppe ham hvis hun ville.

Hun nikkede stille da han fortalt at han dræbte dem før de nok ville dræbe ham. Det var jo en god ting, hvis man ikke selv ville dræbes. Hun fattede bare ikke helt han gjorde det for pengene, men ja, det behøvede hun jo heller ikke at forstå.

Hun standsede med at grine blidt, og så bare på ham da han bjæffede af hende. Hun rystede blidt på hovedet af ham med et stille smil om læberne. Hun lod ham flette sine fingre med hendes. Hun nød det da han støg hendes ryg. Hun nød det faktisk da han kyssede hende på halsen, og smilede af hans knurren og hans kys på hendes kind. Da han pustede hende i hovedet, fnøs hun stille af ham, men intet ondt med det, men da han kyssede hende ned af halsen, kunne hun ikke andet end at sukke blidt og nyde det stille.

Hun gjorde ikke som sådan modstand da han trykkede hende tættere ind mod ham. Hun kunne lide at have ham så tæt herm neb hun var bange, men var ikke helt sikker på for hvad. Da hun havde bidt ham, kom han med en glad knurren? Hun fattede ikke hvorfor han lød glad over at hun bed ham? Hun blev en hel del overrasket over at han løftede hende over på hans skød. Hun bed sig i læben, og så ind i hans øjne. Hun gjorde let støre øjne da han sagde at han elskede hende. Hun vidste det jo godt, men hun havde ikke helt været forberedt på han ville sige det. "Jeg... Jeg elsker også dig" Sagde hun, og smilede tøvende men kærligt til ham. Hun så på hans læber, eller hun blev mere fanget af hans blod. Hun sukkede blidt da hans læber ramte hendes, og hun åbnede en smule munden, og slikkede automatisk hans blod af hans læbe. Det var vampyren i hende som fik hende til det. Hun sagde intet til ham da han fik hende til at tage et ben på hver sin side af hans krop. Et svagt gisp undslap hendes læber da han løftede hende op i sine arme, men hun strammede automatisk sine ben helt om hans krop. Hun mærkede væken bag ved sig, men det gjorde hende intet. Hun slap hans læber, og kyssede blidt hans hals, og slikkede så drillende op af den. Hun tænkte ikke så meget på hvad hun lavede ligenu, men hun kunne lide det. Hun kunne tydeligt mærke at han var tændt, men komenterede det ikke. Hun nappede blidt hans bløde hals, og kom til at bide et lille hul i den, så hun kunne smage hans blod. Hun slikkede det væk fra hans hals, og nød smagen af blod, men hun vidste ikke om hun kunne holde igen eller ikke. Hun ville ikke drøbe ham. Hun hørte svagt Miltons stemme i sit hoved, men hun reagerede ikke på ham. Han kunne dog fornemme at der skete noget mellem de to, og han kunne ikke lide det. *Hør så på mig, kan du ikke huske hvad der skete sidst du fik føelser for en fyr?* spurgte han, men da hun ikke reagerede på det, kom han ind i stuen, og gik lige over til Bjørn, og bed ham hårdt i benet for at få ham til at give slip på Dian.

Bjørn smilede mildt til Didi, han var stadig ikke stolt af sit arbejde, men han var ikke udlært i andet, medmindre han blev chauffør og det betalte mindre end lejesoldat, han smilede dog bare kærligt til hende istedet.

Han så roligt på hende da hun stoppede med og grine, og så på ham da han bjæffede, hvilket fik ham til og smile muntert, han grinte dog muntert da hun rystede mildt på hovedet med et smil på læben, det smil han kunne lide, han smilede dog tilbage men fortsatte med og knurre blidt, dog da hun fnøs af ham grinte han bare muntert tilbage, dog fortsatte han lidt med og kysse hende på halsen, og strøg hendes ryg blidt.

han smilede kærligt til Didi da hun ikke rigtig gjorde modstand da han trak hende tættere til sig, dog kunne han fornemme noget ved hende, og så kærligt og spørgende på hende, dog fortsatte han med sin glade knurren, han nussede dog blidt hendes ryg imens han så hende ind i øjnene for at også at bemærkede hun bed sig i læben, han mødte dog hendes øjne uden problemer, han vidste med det samme han havde afvæbnet hende, dog slog hans hjerte hurtigere ved hendes ord, mødte hendes smil uden tøven men ord behøvede han ikke mere, han så dog hun så på hans læber, som gjorde han smilede blidt, dog åbnede han selv sin mund og lod hende dog slikke blodet men lod sin tunge røre hendes læber, men han klemte kærligt om hendes baller da han løftede hende op, han trykkede dog sig imod hende imens han pressede hende imod væggen, han løftede roligt hendes bluse op over hendes bryster med den ene hånd, imens han støttede hende med den anden og sin egen vægt, for at klemme blidt om hendes bryst med sin egen hånd, dog da han mærkede hun nappede i hans hals, blottede han den stille og kyssede hende kærligt på panden, dog sagde han intet da hun bed hul, han trykkede sig tættere ind til hende, dog nussede han blidt hendes nøgne bryst og kyssede hende blidt på panden og hvor han kunne komme til, han hørte dog svagt Milton men reagerede ikke før han bed Bjørn så han kom med en utilfreds knurren, han vendte sig om imod Milton og så lidt usikkert ud, før han fornærmet, løftede Dian med sig og roligt gik ind på hendes værelse, og lukkede døren og låste den, før han gik over til hendes seng og lagde hende på den med sig oven på hende, træk hendes tshirt af så, og trykkede hendes mund ind til hans hals imens han kyssede og nappede i hendes øre, og selv tog sin tshirt af, og knappede hendes bukser op og trak dem af, og så på hendes nøgne krop, før han blidt træk ud af resten af sit tøj, for at lægge sig oven på hende igen med sit stive lem ude for hendes åbning.

Han spredte let hendes ben, men gav sig god til så hun kunne stoppe ham, han kyssede hende dog kærligt på munden, og stoppede hun ham ikke, ville han forsøgt føre sit lem op i hende, med en størrelse på 18.5, gled han ind i hende's stramme indre, dog mærkede han en jomfru hinde, og forsigtigt pressede han sig op så den gik i stykker, og ganske blidt bevægede han sig inde i hende, imens han kyssede hendes brystvorte, mund og hals, imens han holdt om hende ganske blidt.
dog hvis hun stopper ham, så smiler han bare til hende og spreder hendes ben, for at kysse hendes mund, så ned af halsen, blidt ned af brysterne, ned af maven, og blidt ned mellem benene, hvor han blidt ville kysse hendes underliv, og kærligt begynde og slikke hende, imens han så op på hende med et mildt smil.

Hun grinte meget forsigtigt med på hans grin, og da han fortsatte med og kysse hendes hals og strøg hende blidt på ryggen, lukkede hun øjnene halvt i, og nød det meget. Hun sukkede nydende af ham.

Da bjørn så på hende med et kærligt spørgende blik, rystede hun bare stille på hovedet af ham med et mild smil om munden. Hun smilede af hans knurende lyd, som gjorde hende i godt humør også, ved at høre den. Hun kunne fornemme at hans hjerte bankede hurtigere da hun havde sagt at hun også elskede ham, og det gjorde hende glad at hun kunne mærke det. Da hun havde slikket blodet væk fra hans læber, og han svagt åbnede munden også, og hun pludselig kunne mærke hans tunge mod hendes læber, gav hun et lille forskrækket gisp fra sig, da hun langt fra havde været forberedt på at han ville gøre det. Hun trak vejret en smule hurtigere, men tog så en beslutning, og lod sin egen tunge blidt møde hans, og legede blidt med hans tunge. Hun nød det faktisk.
Hun kunne mærke ham klemme hendes balde kærligt da han løftede hende op. Hun sagde intet til det, men smilede bare blidt af ham. Hun så på ham da han løftede hendes bluse op, så hendes bryst nu var blotet for ham, og hun sukkede blidt da han blidt klemte om hendes bryst med hans frie hånd. Hun smilede af ham da han blottede sin hals for hende. Han måtte virkelig stole meget på hende, men det var hun meget glad for han gjorde.
da Bjørn så på Milton, så Milton på ham med et olmt blik. Han kunne ikke lide det Bjørn gjorde ved hans søster. Han var bange på sin søsters vejene, men da Bjørn tog hende med ind på et værelse, og låste døren efter dem, hvæsede Milton utilfreds, og gik over og krassede på døren, men gav dog hurtigt op igen, da det ikke hjalp ham meget.
Dian så på Bjørn og smilede forsigtigt til ham da han lagde hende i sengen. "Undskyld, han er bare meget beskyttende" undskyldte hun forsigtigt. Hun så bare på ham da han tog hendes tøj af, og derefter sit eget. Hun smilede meget forsigtigt til ham.

Da hun fandt ud af hvad han havde i tankerne, stoppede hun ham. Hun var ikke sikker på om hun turde lade ham gøre det her endnu, og lade ham tage hendes mødom. Måske senere, men ikke lige nu. Hun kyssede hurtigt igen da han kyssede hende på munden, og betragtede ham stille da han begyndte at kysse ned over hendes krop, for derefter at kysse hendes underliv, og så slikke hende. Hun stønnede nydende af det han gjorde, og måtte indrømme at nyde det.