what the fuck is your problem with ADS? ( Samael )

omgivelser og sted: nogle kilometer fra Rosenclaw village, flygtede slaver og fanger som gemmer sig her, dog er de blevet invaderet af det private militær firma, Aegis Defences Services, som er britisk ejet af en ukendt mand ved navn Tim Spicer, som har sendt sine mænd efter disse folk, så stedet genlydes af råb og skrig, gråd, imens skud i ny og næ kan høres, lastbiler og andre køretøjer køre rundt, imens maskerede folk med ordet Aegis Defences Services på ryggen og brystet plus deres kalde navn, stormer rundt og skyder bevæbnede slaver og flygtninge, og fanger slaver og flygtninge, visitere dem og bagbinder dem for at smide dem ind i lastbilerne, enkelte da får tæv med slagstave eller gevær kolber, familier da blir splittet ad og flere tæv hvis man modsætter sig.

mand: på 115 ADS mand.

våben: blandet af britiske og franske våben, Bjørn har selv en Enfield automat riffel med dot sight og handgrip, en USP.45 og en combat knife.

uniformer og rustninger: britiske militær rustninger med Aegis Defences Services på ryggen og brystet af kevlar vestene, imens de har den typiske britiske militær uniform for kamp tropper.

Bjørn var taget afsted med den lidt over 100 mand gruppe, bevæbnet til kamp, selv om det var en capture & escort opgave, så ville de ikke tage nogen chancer og var kørt afsted i 5 lastbiler og 3 jeeps, alle sammen maskerede med enten ansigts masker eller elefant huer eller stål masker, alle sammen med handsker så da ingen fingeraftryk ville være af sikkerheds hensyn, da denne mission var hemmelighed og kom fra Tim Spicer selv, så han havde udvalgt sine bedste mænd og sat dem sammen i 5 delinger på 23 mand, 20 soldater, 2 korporaler eller sergenter og 1 kaptajn, og ordren var enkel, fang alle i live, dem da prøvede og tage deres liv, skulle have en kugle, han var i deling 3 som sergent, og imens de kørte snakkede de fredeligt sammen, tog det roligt, indtil lejren kom til syne, og 2 fingre blev løftet ud af vinduet, 2 minutter, og trak sin maske ned og tog sine briller på for og skjule sine øjne, træk slæden tilbage på sin enfield automat riffel og slog sikringen fra, og på en kommando i walkien i køretøjerne, spredte de sig rundt om lejren, for at stoppe op, og de stormede hurtigt og proffesionelt ud af køretøjerne, for hurtigt at omringe lejren og storme ind.
han så strakts en ung mand på ikke mere end 15 løbe imod ham med en træ kævle af en art og uden et blinke, skød han drengen 3 skud i brystet på ham, for at storme videre igennem lejren, imens de andre spredte sig og greb fat i flygtende børn unge og gamle, lagde dem i greb og håndjern eller strips, for at de bagerste bar dem ud, flere unge og mænd blev skudt som de prøvede og gøre modstand, han slog en ung mand ned med gevær kolben og lod en anden lægge den unge hylende fyr i strips, han fortsatte roligt imens da kom forskelige informationer over walkien, en da stak af fra lejren som sku fanges, en da gjorde voldsom modstand og blev dræbt og bekræftet død, mange informationer.
han så en ung pige på 12 eller 13 løbe sin vej og med hurtige tramp stormede han efter hende så hun stak i et vræl og gråd og løb hurtigere, og selv med udstyr, halede han hurtigt ind på hende og sparkede hende ned, for at bagbinde hende med strips og begyndte og slæbe sig tilbage, imens hun råbte hun ville gøre alt bare han lod hende gå, hun ville give ham sin krop, og være en lydig pige, bare han lod hende gå, men den store Bjørn hørte ikke efter, slæbte hende tilbage, imens de andre lejesoldater fangede folk, tævede nogen og skød andre, han var også sikker på at nogle af mændene voldtog nogle af de unge piger, men det var ikke hans problem, han var her fordi han skulle og fordi han var blandt de bedste soldater firmaet havde ud af flere tusind, han gik dog over til en lastbil og smed pigen op uden problemer, for at storme videre ind efter flere, han fik dog øje på en ukendt mand som sikkert ikke var flygtning, som stod langt væk, han blæffede en ordre i walkien og hurtigt fulgte 3 bevæbnede ADS folk med ham, og de storm løb over imod den fremmede mand.

// håber det okay ^^

//Meget voldsomt...Men helt klart noget jeg kan spille med. //

Han havde blot været nysgerrig og ledt efter andre væsner, der som ham, intet havde at bruge deres liv til. Intet andet, end at blive misbrugt af de uendelig mange mennesker der jo var i denne verden. Væsner, som blev behandlet som slaver og forsøgsdyr, generelt bare som en flok grise, der skulle slagtes. Og ikke engang for at blive spist. Hvad der nok også ville virke lidt grotesk...Omend tanken fik Samael til at smile en smule.
Han havde brugt de sidste to dage i byen. Men han havde fornemmet noget var under opsejling. At der ville ske noget. Han var endnu blot ene mand, med sin egen mission, og havde valgt at stikke af fra byen og ud i ødemarkerne omkring den. Han havde skjult sig...Til lyden af nedslagtning nåede ham og lokkede ham frem, som en grib der fornemmede mad.
Han gik ikke for tæt på.
Klædt i nogle kondisko, et par løse bukser og en sort skjorte, stod han med hænderne i lommerne og kiggede ud over scenariet. Malplaceret, uden for rækkevidde, omend ikke ude af syne. Det gjorde ham intet hvis han blev set.
Han blev stående i noget tid. Længe nok til at se soldaterne angribe de forsvarsløse slaver. Dræbe børn og gamle, for at lægge resten i deres vogne. Som små sække af korn. Nogle af dem var mennesker. og hver gang et menneske mistede livet...Følte han sig enormt ligeglad. Men flere af dem var også væsner...Og det stak ham i brystet, hver gang en af dem måtte miste livet. Så ligeglad...
Han blev vred. Han havde ingen mulighed for at blande sig.
Hans blik gled over soldaterne. De havde udstyret. Udstyr han kunne bruge...Slaverne havde intet, end loyalitet til den eller dem der ville hjælpe de ud af denne miserable situation.

Et par soldater brød løs fra kaosset og bevægede sig hen mod ham. Han opdagede dem hurtigt - Hvem ville ikke opdage tre store mænd i kampuniform? En ung kvinde brød også løs, sammen med en yngre dreng der kunne mistænkes for at være hendes bror, og løb hen mod ham. De troede sikkert han ville hjælpe dem, blot fordi han ikke bar våben. Han så lidt på dem...Så på soldaterne. Han måtte gøre sin situation så gunstig som muligt, velvidende at de kunne banke ham gul og blå...Og dræbe ham. Hvis han flygtede ville de jo ikke tøve med at skyde ham, som de skød 15 årige drenge.
Endelig kom kvinden og drengen helt hen til ham. Uden at fordreje en mine, så han ned på dem, da den forpustede kvinde greb fat i hans benklæder og grædende så på ham.
"Hjælp...os..." fik hun gispet. Drengen gled bare ned ved siden af hende, også grædende og beskidt, men uden energi til at sige noget. sikkert i chok. Så tæt på, kunne han lugte at kvinden var et menneske...Men at drengen ikke var.
Han greb fat i drengens arm og skubbede ham væk, ned af vejen bag sig.
"Løb så hurtigt du kan og gem dig..." hviskede han hurtigt i drengens øre. Han tøvede, men Samael gav ham endnu et skub...Og drengen begyndte at løbe, nærmede sig nogle træer længere væk.
Imens samlede Samael kvinden op, som nu virkede bange. Hun begyndte at kæmpe imod, da Samael gik mændene i møde, med kvinden ved hånden. Hvis han kunne få deres opmærksomhed, hvad han jo til dels allerede havde, ville de forhåbentlig lade drengen løbe. Når alt kom til alt var en fuldvoksen mand jo nok en større risiko, end en lille dreng.
Menneskerne forstod virkelig at ødelægge ting...
For det var klart at han mente soldaterne var mennesker...Sendt af mennesker.

// my bad.. men sådan er Aegis Defences Services generalt o.o

Bjørn havde regnet med dette her, som var en af de ting han ikke fortalte Dian, hans kæreste, som skete på arbejdet, fordi han ikke var stolt af det, og simpelt fordi han havde tavshedspligt over for firma'et ejer, Tim Spicer, en varulv som alle var varulve i dette giga firma af både militster og ex militærer folk, som ham selv, da han havde været toppen af eliten, som havde gjort ham til den soldat han var, den lejesoldat han var, den morder han var, han gjorde det dog for og kunne forsørge Dian og hendes dyre bror, Milton, hvilket også var den eneste grund han havde sagt ja til dette, dog var han gået rundt og havde bekæmpet flere angribende slaver, han havde endt med og tømme sit magasin, og havde nærmest pr instinkt skiftet det ud og klikket et nyt i og trukket slæden tilbage, som tusinder af gange gjort før, imens han fangede forskelige væsner her og der, stripsede dem, og gav dem nogle på hovedet hvis de gjorde modstand, og bar dem over i lastbilerne, imens han så at de døde blev lagt i en bunke, han vandrede lidt rundt for og undersøge om hans deling klarede sig, hev nogle af varulve soldaterne væk fra en ung pige, stripsede hende og bar hende over i lastbilen.

Han var dog ikke forberedt på den lugt da mødte ham, en ukendt lugt, og han var ikke sikker på hvad det var, de 2 andre varulve Aegis Defences Services soldater da var fulgt med ham, var lige så usikre, men deres våben pegede uden problemer på den fremmede mand, de havde bemærket kvinden og drengen da var stukket af fra flokken imod ham, havde set dem snakke, han havde dog også set drengen stikke af, og uden et ord bjæffede han en ulvs ordre og den ene af ADS soldaterne stormede efter drengen i hurtig sprint.
Bjørn og den sidste soldat, som stadig sigtedet på den fremmede mand og den kvinde som skulle være stukket af, Bjørn bemærkede den anden soldat som var stormet ind mellem trænerne for og jagte den unge dreng, og han vendte sin opmærksomhed imod den fremmede og sagde roligt ''hvad er dit ærinde med disse slaver, fremmede?'' hans stemme lød forvræget så man ikke ville kunne genkende ham på stemmen, og de rolige hænder på det skarpladte våben rystede ikke det mindste, imens den anden holdt lige så vagtsomt øje, de var næsten idendiske udover at Bjørn var større, men ellers ville det være indekendt umuligt og udpege dem for en ret, da det eneste de havde var Aegis Defences Services, og dem fuckede nærmest ingen med, da det simpelt betød man fik en masse erfarne soldater i røven, men denne enkelte mand så ud til og ville tage kampen, så Bjørn ventede roligt på svar, han tænkte dog lidt før han sagde ''hvorfor blander du dig?'' mere sagde han ikke, han nikkede dog da han mente manden var kommet tæt nok på, og kom han nærmere, ville han skyde et advarsels skud oppe i luften, fortsatte den fremmede, ville han blive skudt i benet.

Han stoppede op og hans smil voksede en anelse. Nok havde de en masse tøj på og gemte sig bag deres våben, men de kunne ikke skjule det fælles kropssprog, der fortalte at de ikke kendte hans slags og ikke vidste om han var ven eller fjende. Han lagde mærke til at nogen løb efter drengen...en skam. Men intet han kunne gøre noget ved. Det havde været et forsøg og var det lykkes, havde det været fint. Men han kunne nu heller ikke bruge en dreng til noget, trods han var et væsen.
Her tættere på, ud over lugten af død, blod, støv og krudtslam, bemærkede han den krydrede lugt af varulve. Hans øjenbryn gled sammen i en svag undren. Virkelig...En flok varulve der brugte deres talenter og styrke på at nedslagte andre væsner? Han følte foragt for ham. Sølle! Han håbede de en dag ville dø i deres eget blod. Han skubbede kvinden ned foran sig og satte en fod på hende...Med et svagt smil gav han hende et skub, så hun trillede halvvejs over mod soldaterne, hvor hun blev liggende, grædende. Lidt efter satte hun sig op, ventede næsten kun på at dø.
"I angriber en lejr af...folk..." han gjorde en svag gestus mod kaosset bag dem, blot i det tilfælde de var i tvivl om hvad han mente.
"...Tæt på en landsby og forventer ikke nogen høre larmen og bliver nysgerrig?" smilte han afslappet. Han førte et afslappet kropssprog. Han havde ingen planer om at bruge et par måneder i en sygeseng...Og nemmere blive opdaget af forskere, der mente han ville være et godt subjekt.
"Jeg blander mig ikke. Kvinden kom løbende over mod mig. Det så ud til at i førte folk sammen, så jeg tænkte jeg ville afleverer hende tilbage. Hun er jo, trods alt, blot et menneske" Hans blik gled kort over soldaterne, men landede på den største af dem, manden der også havde snakket til ham. Han måtte være deres leder og den eneste han behøvede at tage sig af. Resten ville intet gøre, uden lederens kommando. Han valgte ikke at nævne drengen.
"Jeg er, som nævnt, nysgerrig. Hvorfor slagter i folk til højre og venstre, fanger folk, væsner som mennesker? Man skulle tro at varulve, som i jo er, havde mere ære i livet end blot at slagte sine egne?" han mente selvfølgelig at de også havde dræbt andre væsner. Ikke menneskerne. Dem var han ligeglad med.
"Hvor føre i dem hen? Til at dø?" spurgte han direkte. Under hele samtalen forholdte hans sig afslappet, hans stemme var rolig og han virkede ikke trykket af situationen. I stedet lignede det næsten at det morede ham.