Lyssa ~ Hi there, and what R u then?

S: Parken
T: 13:41
V: Lunt, solskin  
O: Få personer

Det var et lille stykke ud på eftermiddagen og Godric gik stille gennem byen. Han var på vej over mod parken, og han var glad for at Diego ikke havde begyndt et skænderi eller noget endnu. Han gik stille og roligt ind i parken, og så sig kort rundt, inden han gik videre ind i parken. Her var nogle få folk hist og her, men ikke mange. Godric så op mod solen, og tog hånden op over øjnene for at skygge for solen. Der var ikke en eneste sky at se i miles omkreds på himlen. Han lod hånden falde igen, og så sig så rundt. Der var temmelig varmt i solen, så han gik stille over mod et træ, og satte sig i skyggen fra træet, og holdte stille øje med folk som stille gik forbi ham. Han burde måske finde et andet sted, for det var det farligste tidspunkt lige nu at være udenfor på, på grund af solens stråler. Den vil hurtig kunne riste en lige nu.



//sorry det blev så kort xD//

iført sorte jeans og en halvåben skjorte gik hun ned mod parken. Hun havde tømmermænd og var så træt at hun var ved at falde om, men hun trængte til frisk luft.
Hun satte sig på en bænk, men lagde sig på den efter få sekunder, stønnende af hovedpinen og kvalmen. Hun burde spise, men hun orkede det ikke.

//kort svar, undskyld

Der var ikk gået så lang tid før godric fik øje på en kvinde. Hun skildre sig ikke meget ud, men alligevel var det hende hans øjne faldt på. Hun så ikke ud til at ha det særlig godt, men hvad der var i vejen vidste han langt fra. Da hun lagde sig ned på bænken, tog godric en hurtig beslutning, og rejste sig op fra græsset af. Han gik stille over til kvinden og smilede vendeligt til hende. "Hey er du okay?" spurgte han venligt, og så på kvinden, og i samme nu vågnede Diego op. "virkelig? Det er virkelig et dum spørgsmål mand, og det ved alle, man skal spørge hvad der er galt, dumass. Men ja hvad er der galt?" sagde Diego. Han havde det med at bryde ind hvis han ikke kunne lide det Godric sagde, og så selv sige noget. Det vil virke meget forvirrende for nogle personer at det så ud som om Godric skændtes med sig selv, eller nok snare lignede en psykisk syg, men den slags var Diego ligeglad med. Han smilede lumsk til pigen. Hidtil sukkede af ham. "seriøst, kan du ikk blive væk bare en dag?" han lød irriteret, hvilket han også til dels var. "nope. Du kender mig jo, den slags kan jeg ikke" lo Diego. Godric smilede undskyldende til pigen. "undskyld hvis han forvirrer dig"

Hun satte sig hurtigt op da en ung mand - nej, en dreng - kom hen til hende. Han skiftede mellem at være venlig og direkte ubehøvlet, og kort føltes det som at snakke med Damian og Theo.
''Jeg har det fint..'' sagde hun, en smule undret over hans opførsel. Hun kom hurtigt til den konklusion at han va en changer. Lige nu, var det ikke hvad hun havde brug for, med hendes hovedpine.
''Han forvirrer mig ikke, tro mig, jeg er vant til det.'' sagde hun bare, med et skævt smil.
''Navnet er Lyssa.'' sagde hun roligt. ''Og jeres navne er?'' spurgte hun roligt og rejste sig for at give ham hånden.
Hendes hår dækkede desværre ikke for stregkoden på hendes hals med hendes tal under. Alle der kendte til tallene kunne genkende hende om hun så blev en mand.
Hendes højre håndled havde hun glemt alt om - den hånd hun gav hånd med. Hendes brandmærke kunne ses tydeligt - en ulv der hylede.