En tåget nat i neonlysets skær. (Jade)

Der var mange mennesker på Ravenclaw natklub den aften, mange af dem holdte til ude på det farveoplyste dansegulv, men også ved baren og ved bordene var der næsten fyldt. Musikken var høj, gulvet klistret af spildte drinks, og luften var tyk og tåget af tobaksrøg.
Lysander stod oppe ved baren, og fortrød endnu engang, at han havde sat sine ben her. Han brød sig ikke om musikken, han brød sig ikke om selskab, han kunne ikke lide at danse  og han brød sig ikke engang om smagen af alkohol - men han havde fundet ud af, at han godt kunne lide rusen og varmen den gav - men om det kunne opvarte smagen, kunne han ikke helt beslutte sig for.

Lysander var udelukkende taget herind fordi Klubben havde  skilte hængende flere steder i byen der annoncerede, at de netop i aften havde 'Happy Hour' hele natten - dobbelt op på alting.
Tanken om at miste lidt besindelse (Og så endda til halv pris!) havde tiltrukket ham, men han var allerede nu i tvivl om, om det var det værd - dog var han endelig nået frem til baren efter at havde brugt albuerne for at skubbe sig frem mellem mængden af væsner, og var nu fast besluttet på at bestille noget.
Han havde mumlende bedt bartenderen om en drink der var maskulin, men som smagte næsten lige så godt som alle de farvestrålende drinks som alle pigerne rendte rundt med. Hvis ikke det var fordi han var for forfængelig til at rende rundt med en 'tøsedrink', så havde han i den grad gjort det - de så jo meget mere appetitlige ud.
Efter først at have leet af ham, havde bartenderen foreslået en whisky sours som han havde mixet til ham.
Egentlig var Lysander dybt fornærmet over at manden grinede af ham - sikke da en idiot. Havde situationen været anderledes havde han nok gjort noget ved det - svinet ham til, lavet et stort nummer ud af det hele - men der var så meget støj at manden knapt ville kunne høre de eder og skældsord Lysander havde udtænkt til ham, så han lod være.
Lysander betalte blot for sine drinks, tog én i hver hånd, og vendte sig bort for bartenderen med en sådan hastighed at hans lange blonde hår, der på nuværende tidspunkt var samlet i en hestehale, ramte bartenderen i ansigtet som et pisk.
Et svagt smil bredte sig over hans smalle læber da han hørte bartenderen udtrykke en lyd af ren og skær forskrækkelse bag sig, og han bevægede sig blot hen mod det nærmeste ledige bord hvor han satte sig og nippede til den ene drink.

Det var egentlig ikke fordi at den smagte særligt meget bedre end ren whisky og han kunne ikke lade være med at skære ansigt over smagen ved det første sip. Det skulle bare ned. Der var intet andet for. Han var ikke vant til at drikke - første gang han smagte alkohol var for 3 år siden, da The box of mystery blev åbnet, og han blev stadig den dag i dag, lettere påvirket end så mange andre, og der skulle helt ærligt ikke så meget til, for han kunne mærke virkningen fra alkoholen. I aften var sikkert ingen undtagelse - det håbede han i hvert fald ikke...
Med jævne mellemrum drak han af drinken, og ellers lod han blot det violette blik glide rundt blandt væsnerne på klubben for at se om nogen fangede hans interesse - og der var nogen hvis samtaler han skulle snage i, nogen han skulle provokere og irriterer - eller om der rent faktisk var nogen han gad at gøre ordenligt med selskab...