Sometimes life just isn't fair

Det var enlig en smuk aften, solen stod stadig på himlen, stråler ramte mod vand overfladen som en blid kærtegn. Selv stående fra broen, der skilte Ravenwood Village med resten, så var det et mageløst syn. Det undrede ham virkelig der ikke var flere ude og slappe af ved denne flod. Selv vandfaldet var noget der kunne få de fleste til at kigge et par ekstra gange, før man bare lige forsvandt igen. Nathanaël eller som han kaldte sig selv nu om dage Nathan stod godt lænet mod Broens stakit eller rettere beskyttende hegn. Han havde bege arme mod det hårde træ, alt i mens han betragtede det smukke syn af vand der flød direkte under ham. Det havde for ham altid været det smukkeste syn at se hvordan naturen var omkring en. Det var tidspunkter som disse man virkelig lærte sandheden om naturens skønhed. Som en varulv, var naturen helt klart hans yngling sted… eller rettere en af dem, for han havde det nu bedst et sted hvor han vidste der ikke var mange. Han var nok ikke den bedste socialt, han havde det med ofte at være den slags som ingen gad at være sammen med. Enten var han direkte social akavet og vidste ikke hvad han skulle sige, eller også var han konstant sarkastisk og kom med irriterende sar på stort set alt man sagde. Dog så var han jo samtidig også en varulv, og selvom han kun transformerede sig en gang om måneden, så løb genet dybt. Alle ulve var flokdyr, så de er også loyale, hvilket han også var under alt sarkasmen og alt hans stædighed, så var han i bund og grund mere loyal end nogen anden. Der var ikke ting i denne verden han ikke ville gøre for en ven eller bekendt. Det sekund han begyndte at stole på folk, var også det sekund han begyndte at fortælle ting om sig selv ingen anden kendte til. For ja alle havde vel en eller anden historie at komme med, og han havde skam også en selv.
Han sukkede og rystede tankerne væk, rettede på sine briller, hvorpå han igen betragtede flodens strøm nærmere. Det var helt igennem smukt, og sikke dog en kraft det kom med. Det var ikke just det perfekte vand til at skulle ud og svømme, ikke medmindre man var utrolig stærk, et menneske ville måske ikke just klarer denne strøm. Han klukkede ved tanken, men rystede på hoved af sig selv. Han havde ikke altid de bedste tanker vedrørende mennesker, når man selv tænkte på at han selv kunne gå for en. Det var nok fordi de var så uskyldige, de var ikke tvunget til at gøre ting, såsom at forvandle sig eller alt muligt andet. De havde et liv foran sig og alligevel brugte de hvert vågent øjeblik på at brokke sig over det ene eller andet. Det kunne sagtens være livet var hårdt, men deres liv bar ikke finesse som de skulle rette sig efter. Da han for første gang transformerede sig, slog han adskillige mennesker ihjel. Han vågnede op dagen efter dækket i blod. Kort efter blev han fundet af nogle mennesker, der fandt ham fascinerende, så de smed ham ned i en stor labyrint, hvor han blev tvunget til at kæmpe for sin overlevelse. Alt dette skete da han var 7. Da han så blev ældre blev han solgt til et form for cirkus der fik penge for at vise to varulve kæmpe mod hinanden. Dette resulterede i at han i dag havde utrolig mange ar overalt på sin krop, ned af ryggen og andre steder. Nok healede hans krop hurtigt, men der blev hurtigt brugt mange former for midler til at vinde, så han havde efterhånden prøvet det hele.
Han knurrede ubevidst, knyttede næverne og forsøgte at slappe af. Han hade virkelig menneske racen, det var deres skyld hans liv ikke just var gået som han ønskede, han kunne havde været endt som så meget andet, men nej han endte ud som en form for fighter. Han rystede på hoved og valgte i stedet at kigge ned i vandet, se på hvordan naturens kræfter virkelig slog sig løs, det var i sandhed noget man ikke kunne beskrive


//jeg undskylder hvis det er virkelig dårligt... men ja, havde ikke rigtig en ide om hvordan jeg skulle starte, så skrev et eller andet

Det var sjovt som menneskeracen gjorde så mange dumme ting, at de rent faktisk åbnede en boks uden at tjekke den først, det var da fuldkommen latterligt. Han fnyste og rystede på hoved, han kunne næsten ikke tage det. Midt i sin tankespind kom en kraftig lugt af røg frem, man kunne sige at det var det der trak ham ud af sine tanker. Han rettede sig brat op og vendte blikket ud mod det sted det så ud til at komme frem.
Han rynkede brynet og trådte et skridt frem, hvorpå han fik øje på den unge kvinde, havde han været et menneske, ville han næppe havde set hvordan såret hun så ud. Han ville hellere ikke havde kunne lugte den kraftige lugt af røg og sod der hang om hende. Han trådte et skridt mod hende, lagde hoved på skrå og betragtede hende nærgående. Hvis man så bort fra de blå mærker, og det ødelagte tøj, så var hun nu smuk. Det lange brune hår, og det fine ansigt. Når hun endelig fik et bad og noget nyt tøj, så ville hun nok være kønnere end nu. Dog blev han med et optaget af ideen om hvad hun var, hun var ikke menneske, men hendes lugt. Han havde aldrig lugtet noget som det før, han rynkede brynet og tog sig selv i at lugte til luften, blot for at se om han kunne opfange hvad hun var i hendes fært. Dog intet.

Hendes spørgsmål fik ham tilbage til virkeligheden, han blinkede og kløede sig i nakken "hvem kan ikke lide at gå ned til en flod også se hvordan det hele fungere" spurgte han retorisk og trak på skulderne. I det mindste var det ikke et sarkastisk svar han kom med, de havde han det ofte med at udlevere til folk. Det var ofte han ville komme med et eller andet irriterende svar der fik folk til at lade ham være i fred. Han var ikke just den mest sociale person, grundet han ved hver eneste fuldmåne lod sig forvandle til et stort monster, ikke just den største turn on.
Han så overrasket på hende da hun med et spurgte hvordan han havde det, det havde der aldrig været noget der havde spurgt ham om før. Han åbnede munden for at svarer, men intet kom ud så han lukkede den hurtigt igen. Han lagde hoved på skrå, og betragtede hende stille. Efter noget tid rystede han dog på hoved og rettede sig op "jeg har det vel fint" han trak på skulderne og vendte igen blikket ud mod vandet.