S: Ravenwood village
O: huse, biler, folk og væsner
T: midt på dagen
V: lunt, men overskyet. Stor luftfugtighed.
Han kunne snart finde ud af at finde rundt. I hvert fald på de store veje. Det var også ca. en uge siden han flyttede dertil, så han var godt tilfreds.
Dagen var ret varm, men også meget lummer. Lidt som om det ville tordne senere. Ikke at det gjorde Samael noget. Hans grå blik gled op på himlen i et øjeblik, bedømte vejret. Nej, det ville ikke tordne nu, men måske senere.
Han var iklædt nogle sorte sko, nogle sorte bukser og endelig en hvid skjorte, som var åben i kraven. Hans mørke hår strittede lidt til alle sider.
Han ledte efter beskæftigelse. Selvfølgelig havde han nogle ideer til hvad han ville lave og de første par foranstaltninger var allerede blevet taget, men først måtte han skaffe sig flere penge. Gerne en stabil indkomst. Han lod blikket glide over en bogbutik. Han ville ikke arbejde med service. I hvert fald ikke direkte. Det var under hans værdighed og spild af hans evner...og han orkede ikke at være menneskernes tjener. De kunne tjene sig selv...Eller andre. Det var jo som man så det.
Han smilte svagt for sig selv.
Til sidst gik han ind på en cafe. Han fik en sideplads udenfor, i skyggen af en parasol. En lille kop the blev serveret, med en tør og hård småkage til. Han lod småkagen være og nippede til den brandvarme the, som han rakte ud efter dagens avis. Han elskede at holde sig opdateret.
Hans blik gled over overskrifterne på forsiden. Bla. en om at...
"Morderen endnu ikke fundet! Læs på side 7 om hvorfor politiet opgav sagen..."
Han smilte svagt og slog op på side 7. Måske skulle han blive detektiv? Og løse folks små og ligegyldige problemer...
Han lod blikket glide ned over siden. Der måtte virkelig ikke ske meget i denne by...Siden dette var så vigtig en nyhed. Eller solgte avisen på at nævne opgivne sager?
Faktisk...virkede denne morder lidt bekendt...