This is most likely the first time I've ever done something like this [Afsluttet]

Nervøs og direkte usikker på alt, var to ting der i den grad beskrev den ellers kølige Theo. For han var normalt en mand der i den grad vidste hvordan man gjorde ting og nervøsitet var noget han i den grad ikke andet end så ned på. Men det med date's var så til gengæld heller ikke noget han var vant til, og her stod han godt i gang med at stille det sidste op for den første date i hans liv. Han lagt et stort sort tæppe ud på græsset hvorpå der var et form for lille bord, der var to tallerkener, samt lys der både hang fra træet og rundt omkring dem. Det havde taget ham de sidste mange timer, kun for at skabe dette, og han havde i den grad brugt lang tid på det. Ifølge ham skulle alt være perfekt, ingen fejl skulle være til stede. Han havde med hjælpen fra Damian lavet mad, som skulle blive anset for lækkert, derudover var der puder der hvor de skulle side.
Han sukkede, lagde hoved tilbage og kørte med jævne mellemrum kørte han hånden igennem håret. Hun havde bare at elske det, ellers så vidste han ikke havde han skulle gøre af sig selv. Grundet solen var på vej ned og derved lagde et mørke over byen, så havde han tændt de mange lys der hang rundt om dem. I det store hele, ville der ende op med at være en hyggelig stemning når først solen gik ned og de ville stadig have lys om dem. Damian havde heldigvis lovet at holde sig væk hele aften, så han kunne få muligheden for at forsøge sig med noget nyt, uden at have have nogle der så med fra sidelinjen. Ganske behageligt hvis han nu selv skulle indrømme det. Han sukkede, så rundt et par gange, mens han forsøgte at finde hende, bare få øje på hende

Han havde brugt minutter på at gå frem og tilbage, fuldkommen ude af sig selv. Hvad nu hvis hun ikke kunne lide det? Eller hvad hvis hun hade det? Han bed sig i læben, dog det sekund han hørte hendes stemme, smilede han og fulgte den. Dog havde intet forberedt ham på det syn der ventede ham. Han stivnede da han så hende, hun var mere end bare smuk, det gjorde næsten ondt, så smuk hun var. Den måde hendes kjole omfavnede hendes krop, hendes smukke hår der fuldendte et ansigt, der var en engels værdig. Han gik stille mod hende, kun med sine øjne på hende, havde der været en nøgen kvinde der gik forbi ham, ville han stadig ikke fjerne øjnene fra hende. Meget kunne man sige om ham, han var pigeglad, elskede anatomien af kvinderne. men aldrig nogensinde ville han fjerne øjnene fra en kvinde, som han var på date med, uagtet hvor smukke de andre kvinder var.
Han stoppede op foran hende "hvor er du smuk, jeg har aldrig set noget smukkere" han lagde hoved på skrå og betragtede hende. Med en nænsom hånd strøg han hende ned af kinden. Han lod øjnene glide ned af hende, tog kun synet a hende ind "jeg har gjort det hele klart her henne" han slog hånden ud mod et stort træ, hvor man kunne se lyset fra de mange lys

Han klukkede og nød rødmen der bredte sig på hendes kinder "jamen my lady dog, som du smigre mig" han smilede kærligt til hende, et smil han ikke ligefrem normalt vidste frem til nogle, så hun var i den grad en ganske speciel person. Som han gik med hende hen til træet, kunne han ikke tage øjnene fra hende, hun var mere end blot smuk. Han grinede stille "mhh jeg nyder nu de rolige begivenheder med dig mere, så det behøver skam ikke omhandle det helt store" forsikrede ha hende, dog som hun kyssede hans hage, brummede han utilfreds "skal du kysse mig, så kys mig ordenligt" knurrede han og greb fat om hende, kun for at vende hende direkte mod sig. Han greb fat om hendes hage og fik hende til at se op mod ham "mh nu kys mig ordenligt" sagde han kælent. Han strøg sin tommelfinger hen over hendes hage, mens han så afventende på hende. Han havde aldrig været meget for de små kys på hagen, det var kun hvis der var en intention for det.

Han smilede tilfreds da hun lagde armene om hans hals, dog som hendes tunge gled hen over hans læber. han skælvede svagt, men forholde sig roligt, som legede "jamen dog, det skal jeg da sagtens kunne lære dig" han bøjede sig ned mod hende og bed sig blidt fast i hendes underlæbe. Han strammede grebet om hende, men lagde i stedet armene om hendes liv. Dog det sekund hun besluttede sig for at tage det skridtet videre og knide sig op af ham, stønnede han både overrasket og af ren nydelse. Dog var dette helt klart noget hun ikke burde havde gjort, for hurtigt fik han fat om hendes lår, hvorå han lftede hende op, således, at hendes ben var om hans liv. Han knurrede af behag, han kyssede hende ned af halsen "jeg ville passe på med hvad jeg gjorde min kære" hviskede han hæst. Tydeligt et tegn på at han ikke længere var rolig.

Han klukkede over hendes ord "mhh, jeg tror meget gerne jeg ville nyde at have dig under mig" knurrede han kælent, dog som hendes næste ord faldt, rullede han drillende med øjnene, dog ikke uden at gengælde kysset. Han sukkede mod hendes læber, som var det at kysse hende noget af det bedste i verden, hvilket det da var mere end nyt for ham. Han lod hende slippe ud af sit greb og glide ned på jorden igen. Han satte sig ned foran hende, smilede til hende "ja det har du jo ret i" han smilede skævt til hende og blinkede samtidig til hende. Han lagde hoved på skrå "så min kære, fortæl mig om dig selv" opfordrede han, samtidig med at hans øjne lyste op med varme. De så på hende, som var hun den smukkeste kvinde i verden. Han lagde albuerne mod bordet, og hvilede hagen mod sine hænder.

Han lyttede stille med, dog da hun begyndte at snakke fangeskab og hvad hun var blevet udsat for, forandrede hans ansigtsudtryk sig fuldkommen. Med et forsvandt det kærlige og nu var han direkte bekymret, dog skreg hans øjne mord. Han ville hellere end gerne finde dem der gjorde det mod hende også skade dem mere end noget andet i denne verden. Han lyttede stille med til sidst, uden at komme med en eneste lyd. Han ville for alt i verden ikke afbryde hende i hendes fortælling, dog det sekund hun afsluttede sin fortælling, fiskede han hen over ordet og greb hendes hånd, blot for at betragte hendes håndled. Blidt uden at tage øjnene fra hende kyssede han hendes brændmærke "du er en sand kriger min elskede. Intet andet, min egen lille amazone" han holde hendes hånd mellem hans egne, blidt strøg han hende hen over hånden og op lags håndledet "jeg gætter du aldrig har sagt dette til denne Daniel" forsøgte han sig ind på. Sagde hun ja, ville han blot føle sig det speciel, fordi han kendte et stykke som ingenandre så ville.
Han smilede kærligt til hende "intet ville forandre mit syn på dig, jo hvis du nu er sammen med en anden...men ja det er ikke min pointe. Hvad jeg mener min smukke ulve pige, er ganske enkelt du for mig blot er blevet det stærkere. Du er smuk, og selv med ar ville du være smuk" han gav hver enkel af hendes fingre et kys, før han gav slip på hendes hånd og lod den igen glide hen til hende selv

Han nikkede i forståelse, han forstod hende "hvis du husker mere, så føl dig endelig fri til at snakke til mig, jeg vil med glæde lytte til dig" det var kun omsorg der var at spore i hans stemme. Nok var Theo ikke blid eller venlig, men for hende ville han hellere end gerne være det. Selvom han ikke ville kunne bryde sin normale væremåde, så ville han hellere end gerne beskytte hende. Han kunne føle på sig selv, da hun sagde god for at han var den eneste der kendte til dette, at dette var noget han kunne føle sig stolt over. Hun fortalte ham noget, som hun ikke engang havde fortalt den første person hun havde mødt. Han smilede skævt "du må introducere mig for denne Daniel på et tidspunkt" forslog han, mest fordi han gerne ville få slået det fast at han ikke var vild med ideen om ikke at vide hvem han var, og indtil de mødte hinanden, og havde fået titlerne på plads, så ville han være på plads omkring dette navn.
Han lagde sin hånd oven på hendes, men sukkede stille. Det skulle jo komme på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke nu. Det kunne ligeså godt overståes. Som hun fortalte at han var den eneste der kendte til dette. Så ville hun også være den eneste der kendte til hans historie... selvfølgelig ud over Damian. Han flettede sine fingre ind i hendes, lukkede øjnene og rynkede brynet "jeg blev født ind i en form for royal familie, eller det ved jeg nu ikke. Min familie er en af de tre tætteste familier på den oprindelige Changers. Så det satte os alligevel i et godt lys hos andre. Min bror var alles favorit, han var den blide og kærlige... en sand gentleman kan man sige. Hvorimod jeg var et problem, de kunne ikke styre mig, og det endte tit med at jeg fik en på siden af hoved han spændte i musklerne "da jeg var 8 forslog min far en tutor, der måske kunne få ro på mig... og ja udadtil så det vel fint ud" han stoppede op og man kunne tydeligt se dette slog hårdt på ham, dette var noget han ikke talte med nogen anden om, mest fordi det gjorde simpelthen for ondt "jeg var 9 år da han voldtog mig første gang" han tav, så væk og trak sin hånd til sig

Han så ikke på hende, også selvom han et sted hørte hende. Som kvinde var det at blive voldtaget det værste, især hvis det var en jomfru, som dreng, var det som at få taget den smule dominans man havde i sig. Han fik fjernet alt tiltro til folk i de år og det endte også op med da han var stærk nok, så myrdede han sin lærer på det groveste. Han både torturerede ham og ydmygede ham på værste før han fjernede han fra denne verden. Han havde fortsat lukkede øjnene, dog rejste han sig med et op, lige netop det sekund hun rakte ud efter ham, rejste han sig op og gik hen til hende. Han satte sig om bag hende, således at hun sad op mod hans ryg. Han kunne fornemme hvordan hendes humør dallede og dette lagde han sammen med at hun forstod hvordan han havde det. Så mon ikke hun selv havde prøvet det, dog sagde han intet. Han lagde kun armene om hende, strøg hende op og ned af armene "kan vi ikke glemme maden, bare side sådan her også bare et jeblik lade som om verden er perfekt" spurgte han stille. Mens han holde hende ind mod sig. Han ville for alt i verden ikke lade hende komme til skade, hun var hans stjerne, den smule lys han havde haft igennem lang tid og han havde ikke planer om at lade hende komme til skade igen, hellere dø end lade det ske "du er nok noget af det bedste der er sket for mig, når du er nær... så føler jeg der måske er en chance for en smule lykke" sagde han stille, og med varme i den hæse stemme

Han smilede da hun med et puttede sig op mod ham. Han fik flyttede dem hen, så han havde en pude mod sin ryg og derved sad lænet op af træets hårde bark. Han strøg hende blidt ned over arme, dog efter lidt tid tog han sin mørke jakke, og lagde over hende som en form for dyne "jeg vil også gerne være den eneste der kan sidde så tæt på dig og være så tæt på dig. Du er også den eneste jeg nogensinde har fortalt det til, selv ikke Damian kender til det" sagde han stille. Han ville selvfølgelig holde dette hemmeligt, hvis hun ikke ønskede det fortalt til nogen, så blev det mellem de to.
Han blev ved med at holde hende i sine arme, strøg hende med jævne mellemrum igennem håret, også ned af halsen og tilbage igen. Der var ikke et sekund hvor han hverken holde om hende eller strøg sine fingre hen over hendes bløde hud "jeg ved det er tidligt, og jeg vil nok kunne dig mange grunde til at sige nej, men bliv min...vær min, som jeg vil være din" han så på hende med bedende øjne. Han ville mere end noget andet kunne kalde hende sin, der var ikke noget der ville glæde ham mere end at kunne have hende i sine arme, bare at kunne føle hende mod sig.

Han sukkede, men nikkede stille til hende "okay, men kan vi så officielt date, eller hvad de kalder det. Så vidt jeg ved er det, det stadie før man bliver mere intime med hinanden" han så et øjeblik tænksom ud, næsten som skulle han tænke det hele igennem, dog endte det ud med at han trak på skulderne. Han lagde en hånd mod hendes kind, og vendte hendes ansigt op mod hans, hvorpå han blidt trykkede sine læber mod hendes "mhh men hvis jeg ser en enkel mands hånd, i den forkerte måde på dig, så skær jeg vedkommendes intime legemer af" brummede han og kyssede derefter hendes næse. Han trykkede hende mod sig og hvilede sin hage mod hendes hoved. Han forstod hende skam godt, forstod godt hvad hun mente og ville give hende det uden at tænke yderligere over det, for det var hvad han gjorde, han ville give hende hele verden, hvis det var muligt

Han smilede blidt "vi skal heller ikke være intime endnu, i hvert fald ikke længere end de vi allerede har gjort" lovede han og fangede hendes hånd i sin egen, hvorpå han flettede deres fingre sammen "bare det at være sammen med dig, det giver mig sådan en ro, jeg kan ikke beskrive det" han trak på skulderne. På trods af de mange jokes de havde kørt frem og tilbage, så var han heller ikke klar til at være intim med hende, han havde også problemer. Han betragtede hende stille, men kunne ikke lade hver med at smile til hende "det er dog kun mig som kan gøre dette" udtalte han sig og kyssede hende blidt. Han ville være den eneste som kunne kysse hende på den måde.
Han klukkede blidt over hendes ord "der er mad i kurven, du slår dig bare løs. Dog vil jeg sidde her bag dig hele tiden" fastslog han og pegede mod kurven der var tæt ved hende. Han holde af at sidde så tæt på hende, modsat så mange andre han havde været sammen med, så gav hun ham den ro som ingen anden havde kunne.
Da det næste spørgsmål kom, så han overrasket på hende over det tilbedende toneleje, dog smilede han blot "hver og en af dem repræsentere dig. Mit liv er fuld af mørke og vold, meget af det påfører jeg selv andre, men du er mit lys i mørket og min vej ud" forklarede han stille, og betragtede et enkelt lys, for hans øjne igen landede på hende

Han lagde hoved på skrå "jeg er ligeglad med hvad andre mener om dig, for mig kan alle andre gå af helvede til. Det eneste der betyder noget er dig, det vi har og bare at kunne være sammen med dig" sagde han med et skuldertræk. han var faktisk fløjtende ligeglad med alle og enhver, de kunne bare tage en pind også stikke den godt op det sted hvor solen aldrig skinnede. Han kyssede hendes næse "mhh jeg er ligeglad, det rager mig om du så er en omvandrende morder, jeg har selv slemme ting på samvittigheden... så hvem ville jeg være hvis jeg dømte dig, når jeg selv er slem?" spurgte han retorisk. Han havde mere end få mord på samvittigheden, han havde i den grad mange. Han skulle netop til at række ud efter madkurven, da han hørte hende sige noget "hvad er der?" han så spørgende på hende, hævede øjenbrynet med et lille smil på læberne

Han kneb øjnene sammen, betragtede hende længe, men dog lod han hende slippe denne gang, mest fordi han ikke havde lyst til at ødelægge deres aften mere. Han nikkede og rakte hen for at tage kurven, blot for at stille den foran hende "jamen så må du jo hellere få noget af spise. Jeg vidste ikke hvad du kunne lide, så jeg lavede bare en masse forskellige retter kød" forklarede han og lod hende tage for sig som hun nu engang ønskede. Han havde gættet siden hun kunne forvandle sig ind til en ulv, så ville hun også kunne lide det samme kød. Hvilket så ende ud i at han undersøgte hvilket kød en ulv spiste, også derefter lavede retter ud efter dette.
Han kyssede blidt hendes skulder "mhh jeg ved ikke hvad jeg har gjort for at fortjene en så perfekt som dig" sukkede han og smilede for sig selv. Han nød virkelig at være i nærheden af Lyssa, hendes selvskab var som et lyspunkt for ham, og dem havde han godt nok ikke mange af.