Say something -James-

Sophia havde været ude på gaden nu i, hvad var det? Lidt over en uge nu, og hun hadede livet herude. Det virkede så ensomt, ikke fordi hun aldrig havde været andet end ensom i hele hendes liv. Et levende eksperiment. Sophia havde bestemt sig for at snyde sig ind på denne natklub, hvis det kunne lade sig gøre. Hun så beskidt ud, og hendes tøj var ikke ligefrem det kønneste. Da hun havde fået et nej til at komme ind tre gange, fik hun lidt væk og fandt sig en kvinde med en pæn kjole. Sophia angreb kvinden og drak alt hendes blod til at hun lagde død på jorden. Ligbleg. Sophia klædte pigen af og derefter sig selv. Hun tog kvindens kjole på og sko. Derefter gik hun hen til et lille vandløb og skyllede sig ansigt så alt snavset faldt af. Hun var nu også ganske nydelig uden make up på. Sophia gik tilbage til klubben og kom ind uden problemer. Hendes problem nu var,at hun aldrig havde været sådan et sted her før. Men vampyren inde i hende elskede dette sted, elskede alle de svedige kroppe der dansede tæt op af hinanden. Feen i hende, den mørke fe elskede det også. En fyr tilbød hende en drink og det sagde hun da ikke nej til og drak den. Derefter gik hun videre til hun stødte ind i en ny fyr, høj. Blå øjne. "Bklager jeg." Sagde hun med en mumlen og kiggede James i øjnene.

James var tage til festen, her inden efter som det altid skete om aften for ham. Men han havde for en gangs skyld, lagte sin onkels journal på hylden hvor han kunne prøve og leve i denne verden. Men han var dog altid på vagt, lige meget om det bare var folk han gik forbi eller dem han kende han var vel ved og blive Parnoid. James gik hen til bardisken og bestilte en drink som det første, mens han prøve og se hvem han kunne stole på. James fik set ordentlig på folk og da han var sikker på det kun var mennesker han var i nærheden af. Begynde han at feste med dem, men som aften skred frem, begynde flere og flere at forsvinde fra gruppen af. Dog lagde James ikke så meget mærke til det, hvis han ikke feste ville man sagtens kunne mærke det på ham. Men det var som om det lidt han havde fået og drikke gjorde ham bare ør, i hoved som om han ikke tænke sig om. James så en pige som kom ind af døren og hans, ansigt studeret bare hende inden han blive trukket væk og da han var det lagde han ikke mærke til så meget. Men da en lige pludselig gik ind i ham, vente han sig om og mødte en kvinde som han aldrig havde set ligene. Hun kigge ind i hans øjne og han stod bare som en idiot, og var ved og forsvinde i hendes kastanjebrune øjene. james svare på hendes mumle, ved selv og gøre det. "Det gør ikke noget," mumlet han og vende sig så om og gik mod baren han havde brug for en stærk drink. En meget stærk en, hva skete der med ham han holdte sit forsvar oppe gjorde han ikke. Måske var det bedre, og bare begynde med søgen igen han var ikke sikker.

Sophia vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv lige nu, hun blev stående uden at trække vejret i flere minutter efter, at han var gået. Han havde taget pusten fra hende, og det gjorde hun sank en klump til sidst og vendte blikket om efter ham. Sophia åndede let ud og så på en vampyr der gik imod mennesket. Sophia vidste, at hun var skabt til at forsvare menneskene, selvom alle instinker kæmpede imod hinanden i denne her situation. Hun gik over og prikkede vampyren på skulderen. Hendes attitiude ændrede sig pludselig helt, men kun fordi vampyre overtog hendes bevægelser. Vampyren vendte sig om mod Sophia og fik et klamt smil på hans læber,imens hun lænede sig ind imod ham i det, der kunne ligne et kys, men da han kom tæt på hende begyndte han at kaste blod op, og hun trådte til side. Han faldt på knæ og kastede blod op, til at han væltede død om. Sophia trådte over ham og over til mennesket og satte sig ved siden af ham. Hun havde ingen penge og var heller ikke van til at drikke. Faktisk var hun ikke van til noget overhovedet. Eller jo vent. Smerte. Det var en ting hun var van til. Sophia kendte ikke rigtig til følelser, og det var alt sammen ret nyt for hende. Hun sgde ikke rigtig noget, hun sad bare stille og uskyldig imens hendes blik kiggede rundt omkring hende. Så vendte hun ansigtet om imod ham. Hendes øjne havde været sorte før, men nu var de normale igen heldigt for hende. "Mit navn er Sophia." Smilede hun skævt.

James holde sit blik mod det han drikket, mens han prøve og få sit vejrtrækning under kontrol. Hvad var der lige sket, hvorfor havde han bare stod foran hende uden og kunne gøre noget. Hvad var pointen, ved alt dette det var vel os lige meget han var i live og det var det vigtigste. James vende sig om og så person kaste blod op, hvor efter han så at hende kvinden som havde stødt ind i ham havde sort øjne. Hvor efter det var som om han blive stukket i hans hjerte, hun var ikke menneske. James tog en stor tår af hans drink, hvor efter han kigge på hende uden og tænke over så mange ting. Han havde lyst til og løbe væk, men hvis hun ville dræbe ham kunne hun vel ha gjorde det før. James kigge over på hende da hun præsente sig over for ham, Sophia så det var hvad dette væsen hedde. James kigge over på hende og prøve og være rolig, "hej smukt navn Sophia." James kigge på sin drink igen, "wow er klokken ved og være så mange jeg tror jeg vil gå igen." James rejste sig op og gik udenfor, hvor han sætte sig ned og tog sig til hoved. Tænkerne genlød i hans hoved, om at han skulle tag hjem hvilket han ville gøre. Men han skulle dog først ind og betale, eller det ku godt vente ikke eller måske ikke. Valg, valg han hade dem hvorfor var det så svært. James sank en klump og beslutte sig ind, og betale drinken og så afsted hjem af. James træk på sine egne skulder mens han begynde, på hans plan. James Sætte sig inden ved siden af hende igen, og ville prøve og få det her væk. Han havde sikke bare set syner, "undskyld jeg reager sådan før James er navenet." Sagde James hvor efter han bestil noget til sig selv, det var dog bare wishkey denne gang hvorfor anet han ikke. James så på hende, mens han spurgte, "vil du os ha noget eller klare du dig." James sende hende et let smil hvor efter, han tog en stor tår af sin drink.

Det hele gik så stærk, for så gik han sin vej. Hun blev bare siddende ude af stand til at sige et ord, eller bevæge en muskel. Sophia fik endnu en gratis drink serveret og sad bare med glasset i hendes fine slanke hænder, imens hun bevægede glasset i cirkelformede bevægelser. Sophia slog blikket op da hun hørte stemmen igen. Hvorfor var han kommet tilbage? Sophia kneb lidt med brynene imens hun kiggede efter ham, hvad havde han gang i? Han snakkede igen. Sophia blinkede blot bare lidt med sine øjne og løftede lidt på sin drink. "Jeg klare den. Desuden så er det mit første... mit andet glas alkohol i mit liv, så. Jeg ved ikke helt, men jeg tror, at jeg skal lade hver med at drikke ret meget af det." Smilede hun skævt og lagde hovedet lidt på skrå. Sophia kiggede ned i sit glas og førte det derefter stille op til hendes læber, og tog et snus til den. Den havde en duft, virkede sur i duften. Det mindede hende om jernurt som foskeren der havde eksperimenteret på hende, havde tortureret hende med, for at tjekke hendes smerteterskel. Det fik hende til at sætte glasset fra sig og kaste et blik rundt. Sophia frøs fast i sædet da hun så en af hans hjælpere. hun kiggede overpå James. "Please, jeg beder dig hjælp mig." Bad hun, og hele hendes udstråling var pludselig sårbar, selv hendes stemme. Sophia rejste sig op og satte i løb ud af natklubben. Manden der var efter hende satte i løb efter hende. Sophia løb ind i et gyde, blindgyde. "Det var ikke klogt din herre vil have dig tilbage 002" Sagde han klamt og gik hen til hende og lod en hånd køre ned af hendes kind. "Nej lad mig være i fred." Bad hun bange og prøvede at skubbe ham væk fra sig, men han var lidt stærkere end hende. Det der talte til hende her var hendes frygt, hvis hun ikke var bange, så ville hun kunne have ordnet ham på løbet af ingentid. Han greb fast i hende og trak i hende, for at få hende med, men da hun satte sine hæle ned i jorden for at håbe han lod hende gå, tog han en sprøjte frem og satte den i hendes arm så hun halv skreg op. Han lod væsken glide ind i hendes årer og gøre, at hendes blik blev svækket. Sophia prøvede at holde sig vågen, men det blev sværer og svære for hende.

James kigge på hende og da hun bedte ham om hjælp, fik han nærmest strøm igennem hele hans krop. James så hende løbe og så så denne mand følge efter hende, han var sikker på det ikke var et menneske og med den lugt og fart gav det sig selv varulv. James sætte efter dem, men ha bevæget sig stille fra hus til hus fra gyde til gyde. Hvor var de på vej hen, men mere vigtigt hvad skete der mellem de to personer. James fulgte efter mens varulven slæbte på Sophia, men hvorfor James fatte det ikke. James træk sin kniv frem hvor efter han fulgte efter dem. Hvorfor gjorde han dog det her, det gav ingen mening han kunne ha lade hende dø. Han kende næsten ikke hende, jo hendes navn og udsende, men intet ud over det og at hun ikke var et menneske. James skulle bare tag hjem, og finde hans onkels journal og læse videre omkring tingene. Men det gjorde han dog ikke, så var han dum, eller mente han at hun viste noget han kunne bruge. Eller havde han bare et had for varulve, det var vel os lige meget nu ikke eller det viste han ikke. James træk sin kniv frem lavet af sølv og forgifte, med wolfsbane. Kniven havde han arvet fra sin far af, og wolfsbane havde han fundet i en pakke hos sin onkel. Hvor var han mon nu, det anede James ikke men han ville finde ham og der med sandheden om boxsen. Hvis han da stadig var i live, James sætte tempo på og løb så mod varulven. Som først ikke lagde mærke til ham, men det ville han komme til om ikke så længe. James træk kniven og løb mod varulv manden som dog hørte ham og vende sig om så han var klar til og smide James mod muren. James løb alt han kunne, hvor han dog nået og bukke sig og snitte i varulven. Meget dybt, så med sølv og wolfsbane.

Varulven skreg op og faldt til jorden af smerte. Sophia nåede at obserevere hvad der skete, men hendes blik var alt andet end venligt imod hende. "Jame..." Nåede hun ikke at sige mere, men nåede at gå to skridt imod ham før hun væltede forover. Hvis hun havde været vampyr, ville det ikke have påvirket hende overhovedet. Der var nået mærkeligt og mystisk over hende. Hvad det var, var vel ikke til at vide, når man ikke kendte hende. Sophias krop dirrede lidt af giften inden hun lukkede øjnene i. Hendes hjerte bankede stadigvæk, men hun var bevistløs. Varulven kom lidt til kræfter igen og gik imod James med truende skridt, men han var voldsomt svækket. Varulven greb i stedet fast i Sophias ben og løftede hende op i sin favn, han skulle have hende med sig, så var han ligeglad med et lille menneske med et våben.

Det var sidste fejltagelse denne varulv ville lave, var at lade ham leve han havde nu set hvad den gjorde ved den varulv og hvordan den var svækket af det. James hørte Sophia, tale til ham som om hun vidste han ville hjælpe. Eller det var sådan det lød i James hoved, James ville ikke gi op denne ulv skulle ikke ha lov til og tag hende. Der var et eller andet der kom i live inde i ham, adrenaline pumpet i hele hans krop og nu var der kun en tænke i hans krop dræbe denne varulv og så se den lide. James fik sig selv op at stå igen, hvor efter han kigge på varulven med øjne som ville dræbe. Men varulven var jo helt optaget af Sophia, hvilket kun var godt James kunne dræbe den satan han kunne dræbe ham. Det havde kniven bevist, James krop var meget normal, men hans øjne havde et dræbe blik nu. James træk kniven frem igen og løb foran varulven hvor han stak ham i hjerte inden han kunne nå og slå ham væk. Varulven gav et skrig fra sig hvor efter den kaste sig, til siden og prøve og få vejret. Sophia var der givet slip på for nu. James hamret kniven utalige gange, i hans hjerte selv da han var død. James træk sig bagefter væk fra liget, hvor efter han tog sine sidste kræfter og med dem begynde han og gå med Sophia i hans arme mod hans hotel værelse hun fortjene ikke dette men han havde dog også den følelse som at tag en anden persons liv. Det ville ligge et ar i hans sjæl for resten, af hans liv men det var det han skulle bare ha blande sig uden om. Da de nået til hotel gik han hurtig ind, og fulgte hende op på hans hotel værelse. Hvor han lagde hende i sengen og gik der efter, selv ud på badeværelset. Hvor han kaste vand i hans ansigt han fatte ikke hvad han lige havde gjorde. James begynde og vaske hans hænder, mens han prøve og holde sig rolig og det gik os næsten. Men så snart han gik ud fra badeværelset, ryste hans arm stadig. Han lagde sin hånd på Sophias pande, hvor efter han kigge på hende og prøve og vække hende med lige så stille og sige hendes navn. Han tog dog sig selv i det, hvor efter han gik over mod døren han havde brug for noget frisk luft. Hvorfor havde han dog gjorde det, hun skulle bare ha ligge der og dø eller blive taget med men det kunne hun ikke nu. James lukke døren og stilte sig udenfor, døren til hotel, Hvor han prøve og få styr på sit hoved, og hvad han havde gjorde. James prøve og tænke klart, hvor efter han kunne huske hvad varulven havde sagt han havde dræbt en af de eneste der vidste hvor hans onkel var hvis han levet. James tog en dyb indåndening og gik ind igen. Han begynde og gå op mod sit værelse efter og ha købt, noget Alkohol han kunne tag for at blive lidt mere rolige.