Shot in the dark -Athena-

Påklædning//

Natten var faldet på og tingene var stadigvæk de samme. Så mørkt og skræmmende natten kunne være tæt op af byens mørke kvater. Sophia havde kun sig selv, og havde vendt sig til den tanke i de sidste 4 dage hun havde været fri. Hun havde sat sig op af en mur, da nogle jagede hende væk - og endnu flere jog hende væk de andre steder hun satte sig. Sophia var snart træt af at blive jaget rundt. Endelig fandt hun set stille sted op af gyderne, hvor hun krøb sig sammen og holdt om sig selv. Hendes kind lagde imod den kolde jord, imens hendes øjne kiggede frem for sig. De store øjne blinkede et par gange ingen hun prøvede at lukke dem. Dog blev den plan hurtigt spuleret,da nogle greb om hendes ankler og trak hende ind i gyderne. Først da hendes ben blev sluppet kunne hun vende sig og se sin angriber. En vampyr. Han blottede sine tænder af hende, sikkert fordi at hun udstrålede mest fe.Hun slog ud efter ham, uden at ramme. Hun skulle se det i øjnene. Kæmpe. Sophia havde ikke i sinde, at han skulle gøre hende noget - selvom hun ikke havde en anelse om hvad han kunne gøre udover at suge hendes blod. Ike fordi det ville smage ham, hendes blod var halv vampyr, det ville ikke gavne hans system. Endelig fik hun kontrollen over det og fik ham til at slippe hende og slå sig selv. Det gav hende en smut start og hun satte i løb så hurtigt hendes ben kunne bære hende. Der gik ikke langtid før hun stoppede op, da en lille pige blokerede hendes vej.

Athena kom gående i hendes fine lille, blomstrede kjole. Den var dog ikke så hvid længere, den var blevet beskidt og laset. Hun havde dog ikke andet, så hun måtte leve med det hun havde. Hun begyndte at løbe i et form for dansende løb. Hendes hår svingede fra side til side, i takt med hendes skridt. Hun stoppede op, da hun så en ung kvinde blive hevet i anklerne af en mand. Det var ikke fair. Kvinden slap dog væk, hun var stærk. Ikke kun fysisk, men også psykisk. Ikke mange ville turde slippe gøre modstand over for sådan et monster. Hun så op på kvinden da hun stoppede op foran hende. "Halløj!" Hun lænede sig til siden og så på manden der var på vej efter dem. "Jeg vil hjælpe." Hun trådte forbi hende, og stillede sig foran vampyren, der stadig var på vej imod dem. Hun lukkede øjnene i og så skyerne for sig. De blev mørke, og der lød dybe brag. Dette blev til virkelighed, og der begyndte at lyde brag ikke så langt fra dem. Nu så hun et lyn ramme lige ved siden af manden og få ham til at vælte, og ganske rigtig skete det. Lynet ramte lige ved hans fødder, og han blev væltet omkuld. Athena åbnede sine øjne og klappede hænderne sammen. "Det lykkedes!" Hun havde brugt evnen flere gange, men det var mest sket hvis hun var vred. Lige nu gjorde hun det af sig selv, hvilket gjorde hende glad.

Sophia var ganske enkelt helt fascineret over denne lille piges evne, og at hun faktisk forsvarede hende. Hvor gammel var hun? 5 år. Der omkring. Sophia stod måløs tilbage næsten med halv åben mund. Hun tog derefter pigens hånd og gav sig til at løbe afsted. Endelig kom hun til et sted, hvor der så ud til ikke at være nogle. "Så hvad laver du herude helt alene?" Spurgte hun stille, om det var et tilfælde som hendes eget eller om pigen bare var på gennemrejse igennem byen. Hvem vidste? "Navnet er Sophia."

Athena kunne godt begynde at mærke bivirkningen på hendes evne. I denne alder, blev hun let påvirket af hendes evne, da hun hverken havde styr på det, eller var i stand til at håndtere det svingende energi niveau. Hun begyndte at løbe med pigen, men havde svært med at løbe med i samme tempo som kvinden. Da hun stoppede op, satte Athena sig ned. Hun begyndte at blive svimmel, og hun følte sig faktisk ret syg. Hun havde det varmt, men også koldt, hun var svimmel, hovedpine, ømheder i ben og arme. Mange af de typiske symptomer for influenza. Hun så på hende med et anstrengt smil. Da kvinden spurgte indtil hvorfor hun var der. "Jeg er alene nu." Hun trak let på skuldrene, som om det ikke betød noget for hende. Men hun kunne ikke huske hendes mor, hun var død få timer efter hendes fødsel. Hun blev passet på hospitalet, men da hun blev fem år. kunne de ikke huse hende længere. Ingen havde tid til at få ind på et hjem. Så nu var hun endt på gaden. "Sophia. Det er smukt." Hun begyndte langsomt at blive bleg. "Jeg hedder Athena."